Studievejledning

Regler vedr. HF

22. november 2012 af TLPE (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej Alle sammen.

Jeg droppede for nogle år siden ud af 3.g. pga. nogle personlige problemer, men har nu valgt at læse op igen på VUC. Da jeg allerede har en del afsluttede eksaminer fra stx, går jeg på HF enkeltfag.
Jeg er nu kommet i tvivl om de gældende regler omkring "Bonus A reglerne". I sidste ende kommer jeg jo til at stå med en fuld HF eksamen, og da jeg allerede har flere A fag end det ene obligatoriske, ved jeg ikke om jeg må gange op? 

Jeg har eksempelvis afsluttet Engelsk A skr. men har ikke været til mundtlig eksamen. Hvis jeg må gange op grundet dette ekstra a-fag tager jeg det selvf. på A. Men hvis ikke vil jeg hellere tage det på B, og kan jeg i så fald overføre min skriftlige A karakter til B, og nøjes med mundtlig eksamen?

Jeg er ret sikker på jeg må gange op med 1,08, hvis jeg studerer videre efter minimum 2 år, men er der nogen der ved om denne regel er blevet afskaffet igen? (hørte at der var rejst forslag om dette i folketinget).

Da HF udelukkende munder ud i eksaminer, skal jeg så gå ud fra at det er eksamenskarakterer som overføres fra stx, eller at det også inkluderer årskarakterer, eller måske gennemsnittet af disse?

sidst men ikke mindst har jeg en mindre behagelig fysik karakter fra stx. Dette er ikke et obligatorisk fag for at få en fuld HF eksamen, og har valgt kemi som naturvidenskabeligt fag, så kan jeg glemme alt om den, eller følger den med på mit kommende bevis?

Til alle jer der meget fornuftigt vil opfordre mig til at tage kontakt til min studievejleder, kan jeg spare jer for indlæg:) Dette er allerede gjort, og er som sagt oprettet som kursist. Men da min situation er lidt atypisk, og da der er meget rift om de stakkels vejledere, vil jeg gerne komme så velforberedt som muligt til næste samtale. Så hvis i har svar på et eller flere af mine spørgsmål, eller har stået i en lignende situation, må i meget gerne byde ind..

 


Svar #1
22. november 2012 af TLPE (Slettet)

*maksimum 2 år selvfølgelig;)


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. november 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#0

1) HF-enkeltfag giver ikke adgang til bonus-A ordningen. Hvis du tager en almindelig HF, og søger merit med karakteroverførsel, for de fag, som du allerede har afsluttet, kan du imidlertid godt få en bonus for ekstra A-niveau fag.

2) Du kan ikke overføre en karakter fra et højere niveau til et fag på lavere niveau. Fag og niveauer skal stemme et hundrede procent overens.

3)Ja, du har mulighed for bonus for tidlig studiestart på 1,08

4)De fag, som du har afsluttet og vil overføre karakterer fra, vil gå efter følgende regler: 

a) har du været til eksamen i faget overføres eksamenskarakteren

b) har du ikke været til eksamen i faget overføres årskarakteren

5) Du vælger selv hvilke fag du vil overføre til din HF-enkeltfags eksamen. Du behøver således ikke medtage Fysik C. Du behøver således ikke at overføre alle dine fag fra STX-forløbet, men kan vælge kun at bruge dem, hvor du har fået en for dig tilfredsstillende karakter (også fag, som er obligatoriske på HF, og som du har haft tidligere, kan du i stedet vælge at tage om). 

Held og lykke med dit HF-forløb!!


Skriv et svar til: Regler vedr. HF

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.