Religion

Hvor går grænsen ?

01. december 2012 af Fhillkc (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej har lidt problemer med disse 3 spørgsmål 

1. Er der grænser for ytringsfriheden?

2. Hvad er årsagen til at mange muslimer følte sig så krænkede?

3. Giv eksempler på, hvor kristine har følt sig krænket?

På forhånd tak 


Svar #1
01. december 2012 af Fhillkc (Slettet)

Undskyld mangler lidt i spørgsmål 2

2. Hvad er årsagen til at mange muslimer følte sig så krænkede af Muhammed tegningerne?


Brugbart svar (1)

Svar #2
01. december 2012 af hellerup2900 (Slettet)

1) Der er et svært spørgsmål, at svare på. Det har været diskuteret af mange forskellige folkeslag gennem historien. Nogle ville mene, at ytringsfrihed er essientsel, og derved er nødvendig i en fri form for at opnå et reelt demokrati. Jeg mener derimod, at ytringsfrihed har visse grænser. Ytringsfriheden må ikke misbruges eller skade/krænke andre (dette stor også i grundloven). Så ja der er grænser for ytringsfriheden overalt i verden.

2) Årsagen til muslimerne blev krænket af karikaturtegningerne af Profeten Mohammed er, at det strider imod islam. I islam er der billedforbud, hvilket vil sige, at man ikke må male/tegne Profeter, engle eller Gud. Desuden blev der lavet "sjov" med den islamiske Profet, hvilket igen blussede op i konflikten. I teorien følte muslimerne sig trådt i deres rettigheder, da man vel kan sige, at de er blevet krænket religiøst eller kulturelt, hvilket igen kan henvises til ovenstående paragraf i den Danske Lov.

3) Ja, der er adskillige eksempler på kristne der har følt sig krænket. Her er nogle bidder:

Engelske kristne følte sig krænket over en blasfemisk musical på BBC i 2005.

Amerikanske katolikker følte sig krænket over en karikaturtegning af paven og Jesus i avisen Le Monde i 2009 og oversvømmede avisens servere med vrede emails.

 

Håber det hjalp :)


Svar #3
01. december 2012 af Fhillkc (Slettet)

Jo tak, tak for det

Brugbart svar (1)

Svar #4
05. december 2012 af NejTilSvampe

1) Selvfølgelig er der ikke nogen grænser for ytringsfrihed. Hvis et individ er så sart at han/hun føler sig krænket over en tegning eller digt eller sætning etc. Så er det individets pligt ikke at søge disse udtalelser. Det er ikke regeringen eller kirken eller nogen andens job at rede folks ego.

#2 -

Grundloven §77:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."


Brugbart svar (1)

Svar #5
05. december 2012 af hellerup2900 (Slettet)

#4

Nej, der er ikke frie grænser for ytringsfrihed. Igen viser du klare tegn på din manglende viden omkring samfundet. Hvis der var "fri" ytringsfrihed i Danmark havde alle borgere ret til at sige/udtale sig som de vil, men det må man ikke. Der er regler/love såsom; racismeparragrafen og Janteloven som sikre, at disse udtalelser holdes på et vis niveau. 

Du henviser selv til Grundloven §77:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Ved du overhovede, hvad den understregede ordstilling betyder? Det virker ikke sådan?

Du har ret til, at udtale dig lovlig omkring alting, som ikke ligger under domstolenes appel, hvilket vil sige, at der klart er områder, som vil blive straffet, og derved ikke kan bruges med henblik på ytringsfriheden!

"Lad vær med at udtale dig med spekulante indvendinger til andre indlægsdebattører. Dine påstande er ikke repræsentative i forhold til, hvordan virkeligheden er skruet sammen. Så måske ville det være bedst, at du lige dobbelttjekker den ubrugelige/misvisende viden du sender ud på Studieportalen.


Brugbart svar (1)

Svar #6
06. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

#5

Janteloven?? Hvad i alverden har den med noget at gøre her, og hvad sikrer den? Måske du selv skulle sætte dig lidt ind i, hvad du skriver om.

Grundlovens §77 har først og fremmest til formål at sikre borgernes ret til frit at ytre sig uden frygt for indgreb fra statens side. Ansvaret over for domstolene vedrører de regler i Straffeloven, som sætter grænser for ytringsfriheden, specielt i forbindelse med racisme, blasfemi, injurier, hensyn til landets sikkerhed, og krænkelser af privatlivets fred. Desuden er der visse grænser for, hvad offentligt ansatte kan udtale sig om. Hvis nogen føler sig trådt over tæerne, må de selv søge oprejsning ved at indbringe det for domstolene eller anmelde det til politiet, og folk bliver kun straffet, hvis det godtgøres, at Straffeloven er blevet overtrådt. Det skal her anføres i forbindelse med tegningerne i Jyllandsposten, at anklagemyndigheden ikke fandt nogen anledning til at rejse tiltale mod avisen for overtrædelse af Straffeloven.

I #2 snakker du om en paragraf i Danske Lov. Danske Lov er fra 1683 og den henvisning må siges at være helt malplaceret, da de dele af den, der stadig er gældende lov, ikke drejer sig om ytringsfrihed.

Der er heller ikke noget generelt billedforbud inden for islam. Pudsigt nok er profeten Mohammed afbildet sammen med andre historiske lovgivere på den bygning, der huser United States Supreme Court i Washington, DC, uden at det har givet anledning til raslen med sablerne.

De sidste fire linier i #5, som du selv fremhæver med fed, viser med al tydelighed din egen arrogance og hykleri. Du er med andre ord parat til at sætte mundkurv på andres ytringsfrihed (som det der meddeles i #4), for det er jo kun dine egne ytringer, der fremstiller sandheden, right?


Brugbart svar (1)

Svar #7
06. december 2012 af hellerup2900 (Slettet)

#6

Du skriver følgende:

Der er heller ikke noget generelt billedforbud inden for islam. Pudsigt nok er profeten Mohammed afbildet sammen med andre historiske lovgivere på den bygning, der huser United States Supreme Court i Washington, DC, uden at det har givet anledning til raslen med sablerne.

Har du studeret religion eller i det mindste læst Koranen samt Hadith? Nej, det tror jeg ikke. Hvorfor i alverden skriver du så sådan et misvisende/usandt tekst. Jo, der er billedforbud i Hadith. Billedforbudet gælder alle Profeter, Engle og Gud. I Hadith står der mere end 27 eksempler på at billedforbud er en realitet.

Henvisning til US Supreme Courts illustration af Profeten Mohammed er ingen belæg. Den slags for bevisførelse du fører er helt i ude af trit med virkeligheden. Nogle steder i Iran er der desuden også oliemalerier af Profeten Mohammed, men disse er dog ikke blevet accepteret af resten af den muslimske verden. 

KONKLUSION: MAN MÅ IKKE TEGNE/MALE PROFETEN MOHAMMED (SAWS). DETTE STÅR TYDELIGT I HADITH! PUNKTUM..

Sjovt, at du udybber dig i emner du absolut ingen viden har om. Jeg ville meget gerne se dit belæg på din latterlige konklusion? Prøv igen... 


Skriv et svar til: Hvor går grænsen ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.