Matematik
Differentialregning
En funktion f er givet ved
f(x)=x3+bx2+cx+2
Det oplyses, at grafen for f har to vandrette tangenter, hvoraf den ene har røringspunkt
i (1,-3).
Bestem røringspunktet for den anden vandrette tangent.
Er svaret (-0,060445 & 1,83822) eller forkortet (0,2)?
Svar #1
02. december 2012 af Andersen11 (Slettet)
Løs ligningen f '(x) = 0 . Det oplyses, at x = 1 er en rod i denne ligning, så b og c kan bestemmes, og ligningen kan dermed løses.
Svar #2
02. december 2012 af Studscientpol (Slettet)
Hvordan skal opgaven løses indtil f'(x)=0? Det hænger ikke sammen..
Svar #3
02. december 2012 af Andersen11 (Slettet)
#2
Differentier funktionen og benyt så, at f '(1) = 0 og f(1) = -3 . Det giver de to ligninger
3 + 2b + c = 0 , og
1 + b + c + 2 = -3 ,
hvoraf man ser b = 3 og c = -9 . Det er nu muligt at løse ligningen f '(x) = 0 fuldstændigt og dermed finde den anden rod.
Dit svar i #0 er ikke korrekt.
Skriv et svar til: Differentialregning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
