Matematik

Lineær sammenhæng - definitionsmængde.

05. december 2012 af BraveHeart9 (Slettet)

I 2004 var det samlede elforbrug til fjernsyn i Danmark 765 GWh. I perioden 2004 - 2010 voksede elforbruget til fjernsyn i Danmark med 82 GWh pr. år.
Indfør passende variable, og opstil en model, der beskriver udviklingen i elforbruget til fjernsyn i Danmark for perioden 2004 - 2010 .

Hvis x er for antal år haves en lineær sammenhæng for udviklingen i elforbruget i Danmark for perioden 2004-2010.

f(x)= 82*x+765,  Dm(f)=[0;6]

Er tilføjelsen med definitionsmængden noget, der ville trække ned? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. december 2012 af LubDub (Slettet)

Ja, fordi det er forkert.

hvis   f(x) = 82x + 765

   så er

   Dm(f) = ]-∞, ∞[            eller Dm(f) = R

   Vm(f) = ]-∞, ∞[             eller Vm(f) = R


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. december 2012 af SuneChr

Man vil skrive, at x er antal år efter 2004.

Undersøgelsen gælder årene  2004, 2005, .......... , 2010 

(x = 0  →  år 2004)


Brugbart svar (2)

Svar #3
05. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

Den er vel ikke forkert, for modellen gælder kun for årene 2004-2010, dvs for x ∈ [0;6] . Her angives med brugen af Dmf, at modellen kun gælder for dette interval. Men det ville nok være mere klart, hvis man blot skrev

f(x) = 82·x+765,  0 ≤ x ≤ 6 , hvor x er antal år efter 2004.


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. december 2012 af LubDub (Slettet)

Kan man godt opgive definitionsmængden på den måde som i #0?
Jeg synes, det lyder mærkeligt, fordi det er vel ikke definitionsmængden for funktionen.


Svar #5
05. december 2012 af BraveHeart9 (Slettet)

Det var netop det jeg tænkte, som er anført i #3. 

Men ja. Jeg havde også tænkt, at 

"f(x) = 82·x+765,  0 ≤ x ≤ 6 , hvor x er antal år efter 2004." er at foretrække.  Og ellers kan man ja bare være konkret og skrive: "Man vil skrive, at x er antal år efter 2004.

Undersøgelsen gælder årene  2004, 2005, .......... , 2010

(x = 0  →  år 2004)"

Tak for de brugbare svar :) 


Brugbart svar (0)

Svar #6
06. december 2012 af SuneChr

# 0

Når du nævner et interval  x∈ [0 ; 6] , er det det samme som      0 ≤ x ≤ 6  ∧  x∈ R

Men x tilhører kun  {0, 1, ... , 6}  så vi må derfor beskrive  Dm(f) = { x ∈ Z0 | 0 ≤ x ≤ 6 }

hvor  Z =  { ....., - 1, 0, 1, 2, .... }  


Brugbart svar (0)

Svar #7
06. december 2012 af SuneChr

Man kan, alternativt, anvende selve årstallet i forskriften, så man undgår tællefejl med årstallet.

f(x) = 82·(x - 2004) + 765             hvor  x ∈ { 2004, 2005, ... , 2010 }  som så er definitionsmængden.

 


Skriv et svar til: Lineær sammenhæng - definitionsmængde.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.