Matematik
Please hjælp mig med julegåde
Hej Folkens. Min klasse har fået stillet denne gåde af vores lærer. Er der nogen der kan hjælpe mig? :)
Som en del af juleforberedelserne prøvekører julemanden hvert år sin kane med alle sine mange rensdyr spændt for. I år fik jeg, Nissen fra København, igen lov at komme med på køreturen hen over nattehimlen, og mens jeg sad der i kanen og hørte bjældeklang og så på alle stjernerne og rensdyrene, kom jeg til at tænke på om der mon var lige så mange rensdyr som stjerner. Jeg begyndte med at tælle rensdyrene, men da jeg kom til 337, blev jeg helt svimmel og kunne jeg ikke længere hitte rede i hvilke dyr jeg havde talt.
Jeg spurgte i stedet julemanden hvor mange rensdyr han havde. ”Jo ser du” svarede julemanden, ”hvis du vil vide hvor mange rensdyr jeg har, skal du tage alderen af mit yndlingsrensdyr, gange det med 137 og trække 2 fra. Både 137 og 2 er jo primtal, og antallet af rensdyr er selvfølgelig også et primtal, for du ved jo at jeg holder så meget af primtal”. ”Men jeg ved jo ikke hvor gammelt dit yndlings-rensdyr er” indvendte jeg.
”Ho, Ho” sagde julemanden ”alderen på mit yndlingsrensdyr er selvfølgelig et primtal, og dette primtal har den sjove egenskab at når man ganger det med sig selv, så ender resultatet på samme ciffer som primtallet selv. Det er det største primtal som har denne egenskab samtidig med at resultatet giver et primtal når man ganger det med 137 og trækker 2 fra.” ”Jamen, det blev jeg da ikke klogere af!”. ” Ho ho! Jeg regner med at du juleaften forklarer mig hvor mange rensdyr jeg har.”
Svar #1
11. december 2012 af mette48 (Slettet)
alder på ynglingsdyret er x
antal rensdyr x*137-2
x2=a*10+x x2 og x ender på samme ciffer betyder af x må ende på 5 eller 1
Det eneste primtal, der ender på 5 er 5
primtal der ender på 1 er 11, 31, 41, 71 osv men
x kan ikke ende på 1 da x*137-2 da vil komme til at ende på 5, og derfor ikke er et primtal
ynglingsrensdyret er 5 år
Svar #2
11. december 2012 af Andersen11 (Slettet)
#0
Du fik jo løst den samme opgave her https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1275331
Svar #3
12. december 2012 af hjælpnu123 (Slettet)
Ja ved godt, men ville gerne have en second opion ;) for at være sikker på at det er rigtigt.
Skriv et svar til: Please hjælp mig med julegåde
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
