Side 2 - Gymnasievalg

# 20, nu taler jeg også udelukkende teoretisk for hvad der ville kunne højne uddannelsesniveauet på netop de uddannelser, ikke hvad der ville være bedst for jylland. Men eftersom du finder det så urimeligt, finder du det så også urimeligt at revisor-trainee uddannelsen hos eksempelvis KPMG eller Deloitte udelukkende er forbeholdt for HHX'ere? (STX'er kan ikke få en plads). Skulle de til at tage STX'ere ville oplæringen/uddannelsen muligvis være sværere, og det ville blive dyrere og tage længere tid. Når erhvervslivet således har forstået ideen bag dette koncept, mon ikke det så er på tide uddannelsessystemet gør det?

Og mon ikke man i så fald kunne bygge en HHX eller 2 på jysk jord? Eller tilbyde HHX på nogle af de gymnasier der kun tilbyder STX? Jeg ser helt ærligt ikke problemet i det geografiske.

#19

Jeg siger netop også, at STX ikke er bagud på naturvidenskab. Det vi enige om, men Hebi skrev at STX er bagud ift. HTX på dette punkt. Det er, som du selv nævner, ikke korrekt.

#18 og #20

Det er ikke rigtigt, at det udelukker STX'ere. Man kan tage en HHX-fagpakke på mellem et halvt og helt år efter afsluttet anden gymnasial eksamen (indeholdende de tre fag evt. plus fag som Finansiering og / eller Erhvervsret). Derfor er det vel supplering på samme plan som andre GSK'ere, der eksempelvis mangler naturvidenskabelige fag.

# 22, enig. Og godt argument med fagpakkerne.

Det er i det hele taget et grundlæggende problem i det danske uddannelsessystem, at vi udsætter valg om ønske(r) af studie(område(r)) så sent, at mange elever bliver skoletrætte på grund af udsigtsløsheden og manglen på konkret sammenhæng.

Lad os da bruge de gymnasiale fag og uddannelser konstruktivt som en solid faglig basis. Alle kan alligevel læse op efterfølgende, så man har mulighed for at vælge om.

#21: Nu går jeg ikke ud fra, at de revisor-trainee uddannelser er finansieret gennem min skat.

Man kunne vel sagtens bygge flere skoler, men det er der ikke elever til. :)

#22: Er den "udvidede HH" ikke afskaffet for mange år siden? Jeg erindrer en af mine gamle klassekammerater fra gymnasiet gerne ville have taget den der HHX efter han blev STX student, men den blev afskaffet.

#24: Problemet ville løse sig selv, hvis folkeskolen gad oppe deres krav og studievejledning.

Fagpakkerne eksisterer stadig. Opbygning kan ses her:

http://www.gsdanmark.dk/index.php?menu=suphhx
 

Med hensyn til folkeskolen tror jeg efterhånden ingen, der ikke selv er en del af systemet, kan være uenige i din påstand. Det er et frygteligt system, også fordi det er i den fagligt laveststående halvdel af en studenterårgang, at man skal finde fremtidens lærere.

#26: Aha, så blev jeg også klogere på det område. :) Tak for det.

Du skulle bare vide, hvordan lærerne er i praksis. Min bedre halvdel er læreruddannet og kunne ikke fordrage sine medstuderende eller de fastansatte lærere, der var at finde, da hun var ude i praktik.

#25 og #26 det er desværre en sørgelig affære med folkeskolen. Problemet syntes dog ikke nemt at løse. Når folkeskolelæreruddannelsen ofte er 2. eller 3. prioritering når nyuddannede gymnasiedimitender skal vælge deres videregående uddannelse, så er det klart, at man ikke får de dygtigste eller mest engagerede lærere. Det er ligeledes problematisk at uddannelsen har så lave adgangskvotienter. Vi kan meget vel blive enige om, at adgangskvotienterne ikke siger noget om uddannelsens kvalitet eller sværhedsgrad, men dette ændrer ikke på problematikken bag, at en person der får bundkarakterer i dansk hele vejen igennem gymnasiet, stadigvæk kan blive folkeskolelærer og undervise børn i dette fag, som et resultat af adgangskvotienten.

En løsning kunne være at gøre som de eksempelvis gør i andre lande, at gøre det obligatorisk at folkeskolelærere der underviser i et fag skal have en universitetsgrad indenfor dette specifikke fag. Specialisering indenfor fagområder er vejen frem hvis du spørger mig. Hvad angår pædagogikken bag, så fungerer systemet på gymnasiet udemærket med krav om pædagogikum.

#28: At være faglig dygtig er ikke ensbetydende med, at man er særlig pædagogisk. Dette kan man sagtens mærke på mange gymnasielærere - de er fagligt kompetente, men har ikke en flig af pædagogik i deres undervisning.

Pædagogikum betragtes af mange kandidater som værende spild af tid, da det er rent teoretisk.

Det er som sådan ikke noget problem, at der er lave krav til at komme ind på læreruddannelsen - problemerne opstår mest, når de studerende allerede er i gang, for der stilles ingen krav til dem, mens de studerer. Som eksempel på det sidste kan min bedre halvdel nævne, at hendes dansklærer opgav at undervise holdet, da få af de studerende læste som forberedelse til timerne. Han endte dermed med at læse op af bøgerne som undervisning.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Jeg kan selfølgelig kun tale ud fra min og andre jeg kenders erfaringer, men disse siger at gymnasielærere er folkeskolelærere langt overlegne i forhold til både det faglige og det pædagoiske. Jeg må ellers indrømme at din påstand giver langt mere mening, da gym-lærere jo netop ikke har samme uddannelse i pædagogik som folkeskolelærere har. Desværre er mine erfaringer at gymnasielærere er langt bedre til også at formidle stoffet, end folkeskolelærere er.

Det er svært at sige hvorfor jeg personligt har oplevet det sådan. Min umiddelbare påstand er, at jo bedre man selv forstår det man underviser i, jo nemmere er det at formidle det til andre.

Jeg vil erklære mig enig i, at de fleste gymnasielærere er bedre formidlere af deres stof rent fagligt. Det skyldes nok primært, at mange folkeskolelærere faktisk ikke er inde i det stof de skal formidle. Man burde kunne måtte undervise i et fag, som man er uddannet til at undervise i - og dette er ikke tilfældet i dag i folkeskolen.

Jeg mener dog ikke at man hverken kan eller skal erstatte folksekolelæreruddannelsen med kandidater. De kan godt være, at de er gode faglige formidlere, men de pædogiske mangler vil nok komme til udtryk på mange andre områder i folkeskolen.

Desuden er de faglige krav for at bestå som færdiguddannet lærer simpelthen for lave. Det er langt ude. Man kan blive dansklærer uden at kunne formulere sig skriftligt, fordi der er tale om en helhedsvurdering hvori også mange andre områder spiller ind.

#30: Jeg er ikke enig med dig i, at man formidler det stof, man selv er inde i, bedre end stof, man ikke er inde i. Jeg har arbejdet som studenterunderviser på Steno Museet de sidste 4 år, og der har jeg mange gange skullet formidle stof, som jeg reelt set ikke aner noget som helst om (medicinhistorie eksempelvis). Det kan sagtens fungere, sålænge det foregår ordentligt.

Reel undervisning er noget helt andet, men jeg er også af den holdning, at undervisning og formidling er to vidt forskellige ting.

STX er langt bagud i naturvidenskab i forhold til HTX på det punkt, at hvis man tager en naturvidenskabelig STX får man typisk mat A, fysik A/B og kemi B. Derudover får man biologi/geografi C.

Hvis man tager på HTX får man mat B, fysik B, kemi B, biologi C og teknikfag A (hvor man kan have bioteknologi etc) som obligatoriske fag. Derudover kan man f.eks have biotek. A, mat A og psyk. B.  Her får man mange flere naturvidenskabelige fag + lærere fra erhvervslivet + mere teknisk sprogundervisning + meget teknologisk undervisning - fag som idræt og religion, der er ubrugelige i erhvervslivet.

#33: Det er nu ikke, hvad erfaringen viser fra de videregående uddannelser.