Studér i udlandet

Praktik i udlandet som pædagog

31. december 2012 af natasia91 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg synes, at det kunne være vildt spændende at tage mit sidste praktikforløb i udlandet.

Jeg kan bare slet ikke finde ud af, hvor jeg skal tage hen, og det er ret vigtigt, at jeg træffer en god beslutning, da jeg skal være afsted et halvt år, og rejser formentelig helt alene.

USA og Australien tænker jeg ikke lige er mig, men ellers er jeg åben for alle forslag. Jeg er ikke specielt god til fremmedsprog, og er stor tryghedsnarkoman, men ellers meget åben for nye udfordringer.

Kan det svare sig at lade lejligheden derhjemme stå, er der nogen der har erfaring med dette?

Og så ved jeg heller ikke, om det er muligt, at man kan bo hos en familie eller skal man selv sørge for et sted at bo alene dernede??

Håber, at I har nogle erfaringer, som I vil dele med mig.


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. januar 2013 af Pettson

Du skriver ikke, hvor du uddanner dig til pædagog. Men du kan sikkert læse om mulighederne for praktik i udlandet på uddannelsesstedets hjemmeside. Derefter kan du få flere oplysninger ved henvendelse til studievejledningen / praktikkontoret.

Hvis du fx er studerende på Professionshøjskolen UCC, kan du læse om

"Studie- og praktikophold i udlandet

Hvis du ønsker at tage på et studie- eller praktikophold i udlandet som led i din uddannelse, så tal med den internationale koordinator eller evt. med praktikkoordinatoren på dit studiested. Tal også gerne med studerende, der allerede har været af sted for at høre om deres erfaringer.

Tager du på studie- eller praktikophold i Norden eller Europa, er der mulighed for at søge om Nordplus eller Erasmus-stipendium. Læs mere i dokumenterne til højre og tal med den internationale koordinator."


Svar #2
07. januar 2013 af natasia91 (Slettet)

Jeg læser på UCSyddanmark i Åbenrå.

Jeg må prøve at snakke med den internationale koordinator i den nærmeste fremtid, men ud fra hvad jeg har hørt, så er han bedst til at hjælpe, hvis du allerede ved, hvor du vil hen.

Og det, der bekymrer mig mest ved at have snakket med mine medstuderende, der har været i praktik i udlandet er, at de sagde, at de ville ikke have rejst alene, uden deres ven/studiekammerat


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. januar 2013 af Pettson

Det lyder som om du har talt med andre studerende, der har rejst sammen med en medstuderende.
Måske kan koordinatoren sætte dig i kontakt med nogen af de studerende - eller færdiguddannede(!), der har rejst alene, så du kan høre mere om, hvordan det har været.

PS Min første tanke, da jeg læste dit spørgsmål, var:
tryghedsnarkoman + ikke god til fremmedsprog = praktik 'alene' i udlandet?
Min næste tanke:
spændende projekt, her er da én, der arbejder på at flytte sine grænser og udvikle sig! Go for it.


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. januar 2014 af SaniaAkhtar (Slettet)

Nogle af her som læser til pædagog?
Evt lavet tværfagligt projekt på første semester med casen Oscar 5år?

Skriv et svar til: Praktik i udlandet som pædagog

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.