Skjult fortæller eller åben fortæller??

Det kan være en personbundet fortæller. Man kender til personens indre, og der er et ydre syn på de øvrige personer. Åben og skjult fortæller har jeg ikke hørt om før.

Der er tale om en åben fortæller da denne jo netop træder frem og viser sig som en fortæller..

"Man kender til personens indre, og der er et ydre syn på de øvrige personer"  Det er vist noget sludder.  

neard tænker nok netop på en jeg-fortæller  -selv om det er uklart hvem det er han mener "kender til personens indre".

 

I øvrigt skal mullerb passe på ikke at blande "fortæller" og "forfatter sammen. Det er to forskellige ting.

Det er kun jeg-fortælleren der træder frem og optræder i handlingen som en åben fortæller.

Alle andre fortællere er skjulte.

Det lyder som om man i teksten kender en af personerne, så derfor gætter jeg på den personbundne fortæller. Denne form er kendetegnet ved at fortælleren kender een central person både udefra(hvad han siger og gør), og indefra(tanker, følelser og motiver). Alle andre personer i teksten er beskrevet fra en ydre synsvinkel, dvs som den centrale person oplever dem. Deres tanker, følelser og motiver er skjulte.

Jeg-fortælleren identificerer sig med den centrale person.

Det gør den personbundne fortæller ikke.

Der er nogle misforståelser her i # 3.

En åbenlys fortæller behøver ikke at være en jeg-fortæller. Tænk blot på Sheherezade i 1001 Nat.

En fortæller kan også træde frem og afsløre sig som fortæller ved det der hedder, "kommentar" eller "refleksion",  dvs. betragtninger over hhv. historien og livet i almindelighed.

I utallige viser og ballader begynder en fortæller at sige/synge f.eks. "Kom herhen, allesammen, så skal jeg fortælle jer den skrækkelige historie om hvordan det gik den stakkels pige der kom fra landet og gik til bunds i storbyen."  

Det betyder jo ikke at denne fortæller selv er er del af historien og dermed en jeg-fortæller.

En fortæller er et menneske som alle os andre og kender kun andre mennesker ud fra det de siger og gør, dvs. ud fra det som et kamera og en båndoptager ville kunne registrere. Han/hun har kun en ydre synsvinkel på dem. Kun en jeg-fortæller (og en alvidende fortæller) har en indre synsvinkel på nogen; jeg-fortælleren har en indre synsvinkel på sig selv og en ydre på alle andre, -som vi alle har.

Når vi har en alvidende fortæller, har vi en kraftig styring af læseren, dvs. en styring af hvad han/hun skal mene om personerne og deres handlinger.

Man kan ikke sige at en jeg-fortæller "identificerer sig med den centrale person", men snarere at vedkommende ofte er den centrale person.

Hmm, jeg er stadig meget i tvivl om jeg skal skrive det er en åben eller skjult fortæller.. Men her er digtet hvis det vil hjælpe :-)

#4

 

#3

 

Det må være en åben fortæller(kommentar)

Hmm... 

Jeg har selv skrevet det er en skjult fortæller eftersom han ikke optræder som et jeg.. Men hvorfor vil du sige det er en åben fortæller? :-)

Mon ikke "mullerb" roder rundt i episke og lyriske tekster?? Der er sgu da ingen "fortæller" i et digt --med mindre det et af de ret sjældne fortællende digte som f eks. en vise eller en folkevise.

Jeg ved det virkelig ikke. Har bare fået udleveret et digt jeg skal analysere ud fra sådan en analyse model hun har vedhæftet til opgaven og i denne analyse model står der jeg skal skrive om det er en åben eller skjult fortæller.. :-)

#8
Mon ikke "mullerb" roder rundt i episke og lyriske tekster?? Der er sgu da ingen "fortæller" i et digt --med mindre det et af de ret sjældne fortællende digte som f eks. en vise eller en folkevise.

 

Du mener ikke der kan være en fortæller i et digt, eller? :)

Næ, et digt er jo normalt et statisk billede og ikke en fortalt historie med en fremadskridende handling.

Der f i n de s ganske vist "episke digte", men de er jo ret sjældne.