vurdering af stil

hej, jeg har skrevet dette essay (er afleveret for et par måneder siden) og vil gerne høre jeres kommentare til det så jeg hvad hvad jeg skal gøre anderledes ved mit næste essay :)

Kravene var:

Skriv et kort essay om skriftlighed. Du skal i dit essay tage udgangspunkt i vedlagte debatindlæg af Kresten Schultz-Jørgensen: ”Den sproglige fascisme breder sig”. Længde: Ca. 700-900 ord.

ps. mit essay var på 760 ord, og jeg skrev det i 3.g, her er det :)

Skriftlighed

”Pas på dine tanker, de bliver en dag til dine ord. Pas på dine ord, de bliver en dag til dine handlinger. Pas på dine handlinger, de bliver en dag til dine vaner. Pas på dine vaner, de bliver en dag til dit liv. Pas på dit liv.”

Nogenlunde sådan lyder ordene fra den seddel som min mor engang skrev til mig.
Det var en seddel som hun havde lagt på mit natbord, og det var hendes måde at prøve på at komme med lidt visdomsord til mig, og dermed forsøge at hjælpe mig igennem en svær tid.

Som der står i den lille læresætning så bliver ens tanker og ord til handlinger, men en anden kendsgerning er at det talte ord med tiden også bliver til det skrevne ord.
Dette kan f.eks. ses når man sammenligner sproget for 50 år siden, med sådan som sproget er nu.
Det som er et 'normalt' sprog for os nu ville højst sandsynligt dengang være blevet opfattet som en afvikling – frem for en udvikling – af sproget.
Kresten Schultz-Jørgensen giver udtryk for samme holdning i sit debatindlæg: ”Den sproglige fascisme breder sig”(Politiken, 19-02-11), hvori han hævder at degenereringen af de unges skriftlige kunnen også har indflydelse på deres refleksive evner, frem for det omvendte, at det skulle være tankerne som styrede ordene.
Ikke desto mindre er det netop hans hovedpåstand at det er de skriftlige kompetencer som ligger til grund for vores tankekraft og at disse hæmmes af de nye formaters funktionsmåde hvor der ikke er plads til et ordenligt argument og man derfor heller ikke får udtænkt et – hvilket der faktisk nok er noget om. MEN at selve sproget, med dets retstavning, kommaregler osv., skulle være den bestemmende faktor overfor kvaliteten af de tanker som bliver produceret, lyder for mig højst ulogisk. Og apropos logos, så var det ironisk nok netop en mangel på denne appelform i de unges tekster som Schultz-Jørgensen også beklagede sig over. Ikke desto mindre mangler han det selv da hans hjemmel ud fra hovedpåstanden ville lyde noget alla: 'En gang terpen af grammatikreglerne medfører at enhver kan blive noget nær en Einstein.' Sådan er virkeligheden jo langt fra, men spørgsmålet gælder dog stadig indenfor mange andre områder: Hvad er den bestemmende variabel?
Det er gåden – og klichéen – om hønen og ægget: Hvad ligger til grund for det efterfølgende?
Det er et super-duper-relevant spørgsmål næsten uanset hvad det drejer sig om, da svaret ofte vil give en større forståelse af emnet.

Vi kender eksempler på dette fra psykologi indenfor feltet omkring udviklingen af de ræsonneriske evner hvori et 3-årigt barns forsøg på netop at opnå denne forståelse er beskrevet ud fra eksemplet hvor man spørger barnet: ”Hvorfor svajer træet?” hvortil der svares: ”Det er fordi vinden blæser!” og man fortsætter derefter: ”Og hvorfor blæser vinden?” og får svaret: ”Det er fordi træet bevæger sig!”. Denne cirkel struktur i tankedannelsen kan de fleste som har været sammen med børn længe nok sikkert nikke genkendende til. Eksemplet er dog her brugt til at demonstrere vigtigheden af at finde den bestemmende variabel, da vinden selvsagt ikke blæser på grund af at træet bevæger sig, og jeg af samme grund derfor også tænker når Karsten Schultz-Jørgensen i sit debatindlæg påstår at: ”Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme.” at det så er et udtryk for en tro på at viden blæser fordi træet bevæger sig. Man skal med andre ord ikke bare passe på sine tanker da de bliver til ord, men også passe på tankerne da de skal danne grundlag for ens virkelighedsopfattelse.

Man kan her tænke tilbage på de indledende og lånte ord, hvori det var beskrevet hvordan vi går fra tankerne og videre til ord, handling, vaner og for at ende med selve livet, med dette eksempel som vi husker fra dansk hvori vi mindes hvordan vikaren desperat prøvede at lære eleverne om vigtigheden af kommatering (på samme måde som Schultz-Jørgensen) dog her med eksemplet på kongen som er bortrejst og derfor blot har sendt et brev med teksten ”henrettes ikke benådes” til fangevogteren, men ak, kongen har glemt at sætte et komma, hvori moralen er at en rigtig kommatering er (livs)vigtig.
Man kan heraf måske udlede det, at selvom man skal passe på sine ord da de i sidste ende på en måde kan udgøre dit liv, så er selve sproget med alle dets grammatiske regler ikke vigtigt som sådan – med mindre man er fangen fra vikarens eksempel!