Studievejledning

HHX eller STX??-HJÆLP tak!

22. januar 2013 af julie12996 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Ja jeg skal snart vælge hvad jeg vil efter 9.klasse. Men er virkelig i tvivl.. For jeg er ikke helt sikker på hvad jeg vil være.. Måske vil jeg gerne noget med business eller marketing. Men jeg er ikke helt sikker. Så er så bedre at tage stx. Da der er mange flere muligheder osv.. Vil gerne høre stx'er og hhx'er fortælle hvad i synes der er godt ved jeres skole, fag osv...

 

Håber i vil hjælpe :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. januar 2013 af danmark100 (Slettet)

Som du skriver, er du i tvivl omkring, hvad du vil være i fremtiden, og derfor er STX efter min mening den bedste uddannelse for dig, da det er almen og åbner op for en masse uddannelser.

HHX - Er hovedsaglig bundet i erhvervsfaglige fag. De mangler desuden de naturvidenskabelige fag (fysik, kemi, biologi, naturgeografi) samt en del sproglige (latin, oldtidskundskab, religion).

VÆLG STX - For dit eget bedste <3 


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. januar 2013 af 2g,eren (Slettet)

Enig med #1

Du kan alt med STX!!

GO FOR STX! :)

 


Brugbart svar (2)

Svar #3
22. januar 2013 af Hebi

Jeg erklærer mig som daværende HHX'er hermed delvist uenig i ovenstående. Det er korrekt at hvis du ikke har interesse for økonomi, at du så for gud skyld, skal holde dig langt væk fra HHX. Hvis dette ikke er tilfældet, bør du tage HHX af flere grunde. Lad os begynde:

1: HHX giver imodsætning til STX adgang til en lang række elevstillinger hvor kun HHX'ere kan få adgang. Hvis du efter gymnasiet i så fald ikke skulle have lyst til at tage en videregående uddannelse, er HHX som selvstændig uddannelse langt mere adgangsgivende end STX er, som ikke giver adgang til nogle særlige elevstillinger (og i givet fald, få). Med HHX kan du blive kontorelev, marketingselev, økonomielev, revisortrainee, osv. alle stillinger som kræver en HHX, hvor STX ikke er nok.

2: HHX giver dig en fordel hvis du vælger en uddannelse af samfundsvidenskabelig art, hvis du vel og mærket er dygtig på din HHX og klarer dig godt, vil din grundlæggende viden fra HHX indenfor økonomi og jura kunne give dig fordele på videregående uddannelser der har disse fagelementer. På uddannelser som markedsføringsøkonom, handelsøkonom (og delvist finansøkonom) er hele 1. år på uddannelsen nærmest en gengivelse af HHX. På HA på CBS, hvor en større andel af HHX'erne læser videre, har man en fordel hele første år på uddannelsen. Jeg læser idag jura på universitetet og føler ihvertfald selv, at jeg har en stor fordel ved at have haft undervisning i faget erhvervsret i forhold til de formueretlige fag, hvilket STX'erne ikke har.

3: på HHX slipper du for en lang række fag, som du har på STX, som har til formål at være alment dannene. Fagene i sig selv er ret så overflødige (medmindre du skal læse de fag på universitetet), men de har selfølgelig en funktion om end jeg har svært ved at se præcist hvad. HHX er specialiceret omkring økonomi og samfundsvidenskab, dvs. at du har nogle unikke fag, hvor af hovedfagene er virksomhedsøkonomi, international økonomi og afsætningsøkonomi. Virksomhedsøkonomi handler mest om regnskab og bogføring, mens international økonomi er ligesom samfundsfag, men langt mere koncentreret omkring samfundsøkonomien. Afsætningsøkonomi er marketingsfaget, hvor du lærer alt om hvordan du markedsfører en virksomhed, fanger din målgruppe, positionerer dig rigtigt, osv. Alle disse fag er super spændende (syntes jeg selv), og giver dig en grundlæggende ''specialviden'' indenfor denne verden du kan bruge til alt ligefra elevstillinger, til videregående uddannelser, eller hvis du en dag vil være selvstændig.

Du har ligesom på STX nogle standard fag så som: matematik, dansk, engelsk, osv. HHX er ligesom STX adgangsgivende til LANGT størstedelen af alle uddannelser med undtagelse af en del af de sundsheds- og naturvidenskabelige uddannelser, f.eks. til ingeniør eller læge. Disse uddannelser kræver at du har fysik og kemi og/eller andre naturvidenskabelige fag, som du IKKE kan vælge på HHX.

Hvis du allerede nu ved, at du ikke vil noget indenfor natur- eller sundhedsvidenskab, og du har en vis interesse for økonomi, vil jeg anbefale dig HHX. HHX er som sagt adgangsgivende til stortset alle uddannelser indenfor samfundsvidenskab og humanvidenskab på linje med STX, så du behøver ikke at være bange for, at du med en HHX KUN f.eks. kan vælge uddannelser med økonomi bagefter.

Hvis du er HELT og aldeles på bar bund, så anbefaler jeg ligesom de andre, at du tager en STX. Håber du kan bruge mit svar, bare spørg hvis der er noget :-)


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. januar 2013 af npcnb (Slettet)

Jeg vil hverken endeligt anbefale dig det ene eller det andet. Jeg vil bare lige pointere at hvis du kraftigt overvejer at læse noget med markedsføring eller økonomi senere kan HHX være en mulighed for at få prøvet det af.

HHX giver jo også adgang til andet end disse uddannelser, men selvfølgelig ikke de naturvidenskabelige.

For mit vedkommende fik HHX mig overbevist om at jeg alligevel hverken skulle i bank, være revisor eller læse HA som jeg havde overvejet inden. Dog vil jeg også kun foreslå dig at tage HHX hvis du oprigtigt interesserer dig for handel og økonomi - ellers kan nogle af timerne godt blive lange. Men det kan de selvfølgelig også sagtens på STX :)


Skriv et svar til: HHX eller STX??-HJÆLP tak!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.