Dansk

Kongressen i USA

24. januar 2013 af Fico (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Kan kongressen godt stemme de nye våbenlove ned som  Obama har tænkt sig at lave?


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. januar 2013 af HaikuTheTiger (Slettet)

Ja, det kan godt ske - og gør det sandsynligvis også

"Obamas våbenlove kommer aldrig gennem Kongressen
Af Annegrethe Rasmussen |
18. januar 2013 kl. 9:30
STYRKEPRØVE: Præsident Obamas forslag til en skrap, ny våbenlov møder modstand i Kongressen, hvor mange medlemmer – også i Demokraternes egne rækker – tænker fremad mod midtvejsvalget i 2014 og ikke ønsker at lægge sig ud med hverken våbenlobbyen eller skydeglade vælgere."

Kilde: http://www.altinget.dk/artikel/obamas-vaabenlove-kommer-aldrig-gennem-kongressen

"Men selv om Senatet, der har et demokratisk flertal, og præsident Barack Obama skulle nære et ønske om at forbyde angrebsvåben på ny, så vil lovforslaget sandsynligvis »dø« i Kongressens andet kammer, hvor Republikanerne har flertal."

Kilde: http://www.jv.dk/artikel/1496809:Udland--Kongressen-skal-se-paa-ny-vaabenlov-efter-nytaar

 


Brugbart svar (1)

Svar #2
24. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)

#0

Det er Kongressen, der er den lovgivende myndighed, ikke præsidenten.


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. januar 2013 af RavnMaja (Slettet)

Det kan sammenlignes med, at statsministeren i Danmark skal have flertal i Folketinget for at kunne gennemføre en lov.

Dette er også grunden til at Obama de sidste 4 år har haft problemer med at indføre reformer, da Kongressen mest består af republikanere, hvor han selv er demokrat 


Brugbart svar (1)

Svar #4
24. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)

#3

Det er nu ikke helt så simpelt, som du gør det til. Kongressen består af to kamre, Repræsentanternes Hus, og Senatet. Et lovforslag skal vedtages af begge kamre før det kan sendes til præsidenten.

Ved valget i 2008, hvor Obama blev valgt første gang til præsident, blev der demokratisk flertal i både Repræsentanternes hus og i Senatet. Dette ændredes markant ved midtvejsvalget i 2010, hvor Repr. Hus fik et republikansk flertal, mens det demokratiske flertal i senatet blev reduceret, men dog med nød og næppe bevaret. Ved valget i 2012 bevaredes magtfordelingen i Kongressens to kamre med en lille skærpelse for demokraterne af deres flertal i Senatet, og med en lille reduktion i republikanernes majoritet i Repr. Hus.


Skriv et svar til: Kongressen i USA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.