Filosofi

Filosofi og Naturvidenskab?

14. februar 2013 af bummelumbumbum

Jeg har flere gange hørt, at filosofi og naturvidenskab hører tæt sammen. Dog ville jeg høre på hvilke punkter gør de det? 


Brugbart svar (2)

Svar #1
14. februar 2013 af candphil

Helt grundliggende kan man sige, at som fag er naturvidenskab og filosofi som dag og nat. Filosofi hører til de humanistiske fag (human = menneske) hvor psykologi, pædagogik og kommunikation også hører til. Humaniora er videnskab om menneskets gøren og laden, og er derfor noget som hele tiden er i bevægelse. Man kan sige at det er plastisk. Historie er faktisk også et humanistisk fag, fordi vores forståelse af hvad der er foregået i fortiden hele tiden forandrer sig, efterhånden som vi kommer på afstand af fortiden.

Naturvidenskab rummer mere faktiske størrelser, som fx fysik og matematik der ikke umiddelbart forandrer sig.

At naturvidenskab og filosofi alligevel optræder sammen er, at når man har naturvidenskabelige resultater så kræver det af og til nogle overvejelser om hvad resultaterne betyder, og overvejelser om hvordan man skal komme videre. Filosofi kommer her til bare at være reduceret til 'overvejelser' og udvikling af nye teorier. Videnskabelige resultater kan af og til give anledning til etiske overvejelser: Videnskabsetik. Etik og moral (som principielt betyder det samme) hører også til i det filosofiske fagområde.


Skriv et svar til: Filosofi og Naturvidenskab?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.