Teori til social arv og mønsterbryder

Tjek de her begreber.

resilens, mælkebøttebørn

Pierre Bourdieu

Lidt forskelligt fra Den Store Danske og Wikipedia.

"social arv, et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene.

Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viser sig at være 10-25%.

Undersøgelser har som en af mulighederne for at bryde den sociale arv peget på vigtigheden af at have stabile kontakter til andre som alternativ til det belastede opvækstmiljø. Se også socialisering."

"resiliens, (af eng. resilience 'ukuelighed'), psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer.

Resiliens udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber og omgivelserne. En god ven eller en støttende anden voksen kan fx afhjælpe belastende familieforhold. Udadvendthed og kontaktstyrke kan i nogle tilfælde hjælpe barnet; omvendt kan en vis indadvendthed og tilbageholdenhed hjælpe det barn, der fx er i fare for at havne i kriminelle miljøer, hvor pågående adfærd er i høj kurs. Man kan således ikke pege på entydige træk, der fremmer resiliensen, men må vurdere hvert enkelt tilfælde i tilrettelæggelsen af det socialpædagogiske arbejde."

"Mælkebøttebørn betegner børn der er vokset op i belastende og risikofyldte miljøer, og mere generelt, omsorgssvigtede børn.

Navnet mælkebøttebarn, som er lånt fra det norske løvetandsbarn, bygger på denne plantes evne til at vokse og blomstre under selv meget vanskelige vilkår, til at skyde igennem asfalt, som et sprogligt billede på den ukuelighed og modstandskraft som psykologien kalder resiliens."

"En mønsterbryder er et menneske, som bryder ud af den sociale arv på en positiv måde: ved bedre uddannelse og beskæftigelse, eller ved kæmoe mod et negativt træk i familien. På svensk hedder en mønsterbryder et mælkebøttebarn – en metafor om den vanskelige opgave med at bryde den negative sociale arv.

Det betyder, at man ikke bliver mønsterbryder ved at vinde eller arve mange penge.

Derimod er et barn af arbejdsløse u-uddannede mønsterbryder, hvis det ender som højtuddannet topchef."



 

Bourdie. Social kapital kendt navn eller godt netværk økonomisk kapital :god indkomst kulturel kapital:god uddannelse

Social kapital: har man et stort netværk/mange venner, har man et stor social kapital. Økonomisk kapital:Har man mange penge har man stor økonomisk kapital. Kulturel kapital:har man en lang uddannelse, har man en høj kulturel kapital. Habitus er Bourdieu's værk

Social mobilitet:Forholdet mellem barn og forælder. Hvis din mor er arbejdsløs ufaglært alkoholiker og du er højttuddannet, direktør. I dit tilfælde er der høj social mobilitet.

"

Primær socialisering[redigér | redigér wikikode]

Alle mennesker fødes ind i en gruppe, som normalt er en familie, hvor barnet hurtigt knytter sig til sine forældre og søskende. Denne primære socialisering er udgangspunktet for at lære de sociale normer og regler, som gælder og hvorledes de indgår i et kulturelt mønster. Vaner og normer varierer og barnet lærer efterhånden, hvad omgivelserne kræver.

Sekundær socialisering[redigér | redigér wikikode]

Efterhånden udvides barnets horisont, når det indgår i socialt samspil med legekammerater og senere i de offentlige institutioner, daginstitution og skole. Inspireret af Jürgen Habermas’ teori om systemverdenens kolonisering af livsverdenen, har især tyske sociologer udviklet en teori om funktionstømning af familien. Her påpeges det, at familiens oprindelige funktioner forplantning, reproduktion, omsorg og opdragelse kan foregå uden for den traditionelle families rammer. De offentlige institutioner har i senmoderniteten fået en stadig større rolle i socialiseringen, bl.a. fordi store dele af opdragelsen af børnene er flyttet fra familien til institutionerne. Dette kan skabe en konflikt mellem de normer, som er indlært i familien og dem, som institutionerne videregiver. Denne såkaldte dobbeltsocialisering kan føre til normforvirring og værdikonflikt mellem hjemmet og repræsentanterne for institutionerne.

Tertiær socialisering[redigér | redigér wikikode]

Med udgangspunkt i Luhmanns tese om kommunikationens betydning for socialiseringsprocessen er det nærliggende at påpege, at massemedierne og internettet har fået en stigende grad af indflydelse på normdannelsen, og for de børn, som bruger megen tid på at se TV og udforske de sociale medier kan denne tertiære socialiseringskanal have stor betydning. Allerede i 1996 konkluderede en større dansk undersøgelse, at børn bruger mere tid på massemedierne end på skolearbejdet.[10]" http://da.wikipedia.org/wiki/Socialisering_(sociologi)#Prim.C3.A6r_socialisering

"socialisering, proces, hvorunder børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder, normer og personlighedsegenskaber, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører.

Socialiseringsprocessen er bestemt af mange faktorer, især familien og opdragelsen (primærsocialisering), skolegangen (sekundærsocialisering), mediernes påvirkning, daginstitutionerne, deltagelsen i arbejdslivet, arbejdsløshed samt økonomiske og kulturelle forhold."

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/socialisering

Socialisering:tilpasning til de gældende adfærdsnormer i et samfund
 

Normer:vedtagen eller uskreven, almindeligt anerkendt regel eller regelsæt der påvirker menneskers adfærd, holdninger m.m.
 

www.ordnet.dk

Socialisering:Personligheden formes som følge af de krav, der stilles fra vores omgivelser

Primær socialisering: Forældrene opdrager på barnet i barndommen, og giver det en viden om, hvordan det skal agere socialt.

Sekundær socialisering:den påvirkning vi får gennem livet f.eks. fra skolen og venner. Gennem disse får man viden om, hvordan kultur, normer og regler fungerer.

3# 

Habitus har ikke noget med de 3 kapitaler (social, økonomisk og kulturel) at gøre.

Lige en kort beskrivelse

Habitus er din bagage, summen af en persons viden, ressourcer, erfaringer og tilbøjeligheder som tilsammen udgør rammen om den enkeltes liv. Habitus er det som giver verden "mening" for den enkelte. 

"Et udtryk for vaner dvs. handlemønstre, som vi ikke tænker over. Det drejer sig fx om vores moralske normer og vores evne til at takle tilværelsen, bl.a. i form af vores evne til at løse konflikter"

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=32&tx_systimeglossary_pi1%5Bcharacter%5D=h&cHash=fb013da7fbdc8855b65a3e63523850a4

Habitus:"Alle de påvirkninger, sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige og kropslige-som vi udsættes for igennem livet, indoptages og lagres i kroppen og bliver til vores habitus"

Social arv:at man arver enten forældres positive eller negative handlingsmønstre og/eller baggrund

Positiv social arv:et barn af akademiske forældre får selv en akademisk uddannelse. 

Negativ social arv: et barn af en mor, som er alkoholiker, som også bliver alkoholiker

Social mobilitet:betegnelse, der beskriver det, at et individ skifter tilhørsforhold fra en socialgruppe til en anden.

Generationsmobiliteten:forholder sig til personers sociale placering som voksne sammenholdt med deres forældre sociale placering i sin tid

Karrieremobilitet:personers skift af social placering i voksenårene

Opadgående mobilitet:man bevæger sig højere op end den socialklasse man kommer fra. F.eks. et barn af en pædagog, som bliver læge.

Nedadgående mobilitet:Man rykker trin ned ad fra den socialklasse man kommer fra. F.eks. et barn af en jurist, som bliver skraldemand

Mønsterbrydning:person som bryder med sin socialt belastede arv og følger et andet mønster end forventet