Andre fag

Inverterende eller ikke Invertende OpAmps?

27. april 2013 af Devices (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hejsa,

Jeg sidder med et kredsløb som giver mig et analogt signal på 0,2 volt, dette vil jeg gerne have forstærket til omkring 1 volt og til at gøre dette vil jeg bruge en Operationsforstærker (OpAmp). Men jeg har ingen andelse om hvad forskellen på en inverterende og ikke invertende OpAmp er. Hvad skal jeg bruge? jeg har set på wikipedia som siger noget med at en inverterende bliver faseforskudt 180...(hvad betyder det at det faseforskydes? er det når det gør + til -?)

Nogle der kan forklare mig forskellen? ulemper eller andet jeg kan gøre mig lidt klogere på.

 

(har allerede tjekket det meste af nettet igennem... men ikke noget der er formidlet ned på mit niveau af forståelse)

 

på forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. april 2013 af hesch (Slettet)

jeg har set på wikipedia som siger noget med at en inverterende bliver faseforskudt 180...(hvad betyder det at det faseforskydes? er det når det gør + til -?)

Ja,  en fase forskydning på  ±180º  er en "smart" jargon nogen bruger for en negering/invertering.

Stort set alle opamps indeholder både en inverterende og en ikke inverterende indgang. Om forstærkerkredsløbet, bliver det ene eller det andet, afhænger af koblingen, ikke af opamp'en.

Hvis du med een opamp vil lave en forstærkning på  +5  ( i.e. 0,2V*5 = 1V ) skal du anvende en ikke inverterende kobling.  Hvis du anvender en inverterende kobling, får du en forstærkning på  -5  med en udgangsspænding = -1V.

Prøv at google ( billeder ) af de to koblinger.

Spørg bare igen.


Brugbart svar (1)

Svar #3
28. april 2013 af Engineering (Slettet)

Hej.

Der findes ikke rigtig en inverteret eller ikke inverteret Op Amp, det er bare de 2 indgange på den.
Den ene indgang (-) er inverteret. Det betyder at dit signal bliver fasedrejet 180 grader når det kommer ud på udgangen. Som du kender det fra em emitter hvor du tager signalet ud på din collector hvis du kender til det. Det andet ben (+) er ikke inverteret dvs. der er 0 graders fase forskydning fra indgang til udgang.
Faseforskydning betyder den bliver forskudt eller ændret til det modsatte.
http://e2e.ti.com/cfs-file.ashx/__key/communityserver-discussions-components-files/14/7752.Op-Amp-Phase-Shift-120-_2600_-240-degree.JPG
Her kan du se hvordan VF1 og VF2 ændre sig fra VG1´s AC/signal.


Svar #4
28. april 2013 af Devices (Slettet)

Jeg takker mange gange for de fine og brugbare svar!

er kommet frem til at jeg skal bruge en ikke-inverterende forstærker, eftersom jeg har brug for en positiv forstærkning.

Tak!


Skriv et svar til: Inverterende eller ikke Invertende OpAmps?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.