Dansk

Romantisk digt - respons

09. maj 2013 af AN1234 - Niveau: A-niveau

Har skrevet et romantisk digt. Det er dog ikke noget jeg har prøvet før. Er der nogen der kunne give noget respons på det?

 

Jeg hader dig
Jeg ønsker at rive dig væk fra mig
Denne sygdom der klinger sig til mit bryst
Den ting den gør mig ondt
Den hjemsøger mine drømme
Og tilsøler mine lyster
Du har kun bragt mig smerte
Mit utæmmede hjerte
Det bæst, der gnaver i min sjæl
Det ynkelige peb
Bringer mit sind i uønskede smerter
Men hvordan kan jeg bebrejde dig
Hvordan kan jeg tugte dig når jeg lytter anspændt til dine beskyldninger
Hvorfor skulle jeg straffe dét mine øjne mætter sig ved
Hvordan kan jeg klandre mine øjne at falde for hende
Hende, som bringer lys til det evige mørke i min sjæl
Hende, hvis øjne bringer mig til underkastelse
Hvis smil efterlader mig i ærefrygt
Hvordan kan jeg bebrejde dig når mine ører rammes af din latter
Når de nedsænkes i hendes sang
Hvordan de dirrer ved hendes stemme
Hvorfor skulle jeg straffe dig for at bøje min sjæl
Friste det med én forstand, der er blevet forladt af hendes
Hvordan kunne jeg overse tanken om hendes læbers strejf
Hændernes berøring
Bindingen af sjælen, sindet og kroppen
O’ du stakkels hjerte
Hvad skal jeg gøre med denne evindelige følgesvend
Hvordan kunne jeg rive dig bort
Når hun er årsagen til mine kvaler
Eller rettere
Det er manglen på hende, der bringer mig sorg
Det er behovet for hende der bringer mit hjerte i smerte
Men hun er ikke min
Hun var aldrig min
Hun vil aldrig blive min
O’ mit stakkels hjerte
Hvordan kan jeg få dig til at se fornuft
Når alt du gør, er at vise mig sandheden


Skriv et svar til: Romantisk digt - respons

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.