Dansk Historieopgave

DHO - Historie

29. maj 2013 af womb

Hej. 

jeg er igang med at skrive DHO, og jeg har valgt at skrive i historie. og der skal man analysere ens kilder. men jeg ved ikke hvordan man gør.... er der nogen som kan hjælpe mig?? :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. maj 2013 af Marlenna (Slettet)

Du kunne prøve at bruge denne analysemodel. Den forklarer ret godt, hvad du skal gøre. :) 


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. maj 2013 af NordiskSprogLitteraturStuderende (Slettet)

Hej Natalie

Kildeanalyse er en meget vigtig del af historiefaget, derfor er det også vigtigt at lære. 

Dine kilder er det du baserer hele din viden om et givent emne på. Hvis du f.eks. skriver om anden verdenskrig kan kilderne være breve, billeder, beretninger fra soldater, hemmelige dokumenter og det vi kalder materielle levn (dvs. fysiske ting der ikke kan læses som fx krukker, vaser, monumenter o.lign.) 

Når du skal analysere kilder, gør du det man kalder kildekritik. Man er kritisk overfor en kilde - f.eks. en tale af Hitler, da  denne vil beskue tingene fra Hitlers synspunkt. Kilder er altså aldrig objektive, men rummer mange lag, som oftest kan perspektiveres til en helt anden epoke/begivenhed. 

Kildekritik foregår således:

1) du indsamler en kilde (bemærk! En kilde er ikke Wikipedia, din historebog etc. Disse er historiske værker som selv har bearbejdet sine kilder for at kunne fortælle om historien) 

2) Din kildes troværdighed skal bedømmes. En kilde kan enten være en førstehåndskilde eller en andenhåndskilde. Førstehåndskilden kommer (stammer) fra den ophavsmand der levede under den pågældende periode - f.eks. et soldaterbrev, han var selv med under krigen og kan på den måde berette i præcise detaljer om den. Andenhåndskilden er kilder skrevet af personer som ikke selv var til stede under den pågældende begivenhed - f.eks. historieskriveren som skriver en rapport første verdenskrig og måske gør brug af  optegnelser over antal døde civile under krigen. 

En væsentlig forskel på første-og andengåndskilden er at førstehåndskilden altid vil være mere subjektiv fordi den er farvet af den person der selv var til stede, hvorimod historieskriveren eller den fjerne slægtning der beretter om den forgangne begivenhed er mere objektiv.

3) du analyserer din kilde ved hjælp af den kildekritiske metode. Kilden kan bruges på to måder: som et levn eller en beretning.Et levn vil altid være den fysiske-ikke skriftlige kilde (f.eks. et monument) Et levn fortæller noget om kildens samtid. En beretning er ofte en skriftlig kilde (f.eks lovtekst eller brev) denne kilde beretter om fortiden og kan på den måde fortælle om fremtiden. Et eksempel på en sådan kilde er Jyske Lov fra 1200tallets Danmark - den beretter om flere ting - bl.a. mentaliteten i samtiden (middelalderen), økonomien og hvordan samfundet var struktureret dengang.

4) du bruger din kilde aktivt i opgaven. Gør brug af citater mv. I din litteraturliste skal der stå hvor på nettet/i hvilken bog/ rapport eller lign. du har fundet din kilde. Igen! En hel bog om f.eks. den franske revolution er ikke en kilde! Det er Wikipedia-artikler heller ikke - dog kan man ofte finde de kilder andre har brugt til at skrive artiklen, nederst på siden.

 

Håber dette hjælper. Skriv hvis du har spørgsmål, også angående opbygning af DHO'en - det er en fornøjelse at hjælpe :-) 

 

Mvh

Viktor 


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. maj 2013 af TheJok3r (Slettet)

Jeg ville nu mere sige, at "Jyske Lov" er et levn, da den ikke direkte beretter om, hvad der skete i et sagsforhold, men mere, som du rigtigt skriver, siger noget om mentaliteten i samtiden, og hvis man bruger den til det, vil jeg mene, at man mere bruger den som et levn.

Mvh Frederik


Brugbart svar (0)

Svar #4
13. december 2013 af laurabloch (Slettet)

#1
 

Du kunne prøve at bruge denne analysemodel. Den forklarer ret godt, hvad du skal gøre. :) 

Det dokument har reddet min røv! Tusind tak!


Skriv et svar til: DHO - Historie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.