Studiejob

Opsparing i sabbatår.

25. juli 2013 af Amril (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej. Nu begynder mit sabbatår så, og jeg har tænkt mig at spare en del op til når det bliver tid til at flytte til København og begynde på en videregående uddannelse. I den anledning kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvor meget i MINDST anbefaler mig at have sparet op? 

 

Jeg kender jo ikke rigtigt til udgifterne endnu, men det optimale ville være at selv efter alle udgifterne relateret til udflytningen (indskud, indretning, møbler), så har jeg stadig en opsparing som jeg kan trække på i løbet af de næste par år, hvor jeg regner med at skulle leve for et månedligt beløb på SU (5000?) og løn fra deltidsjob (2.000kr), dvs. 7.000. 

 

Jeg kunne jo også spare op så meget som muligt, men vil også gerne ud at rejse, derfor ville jeg gerne høres jeres anbefalinger.. er det 25.000, eller er de penge smidt væk allerede efter indskud/møbler osv, skal jeg op på 50.000kr, eller mere? Tak på forhånd. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juli 2013 af Yang (Slettet)

25000 kr. ryger hurtigt på indskud og møbler, men det afhænger helt og holdent af, hvilke boliger du søger og om du har de vigtigste møbler med hjemmefra. Visse steder opkræves et depositum på 5-6000kr. og andre steder er vi oppe på 20000kr.. Umiddelbart kunne jeg forestille mig, man er i den høje ende, hvis man vil bo i København. Og igen. Studiebolig eller kollegieværelse? Centrum? Langt væk fra uni? 

SU-satsen er lidt højt sat. Jeg tror du skal regne med omkring 4500kr., og i løbet af året vil du have kørt dit frikort ud, så det skal du måske også have med i mente. Du kunne jo prøve at lave et foreløbigt estimat og følge den. 

Det bedste - og sikreste - vil være at spare så meget op så muligt. Da jeg i sin tid flyttede og ikke havde job i et halvt år, havde jeg kun min opsparing, men du vil jo stadig få SU, så det handler om at finde en billig bolig, bruge cyklen etc. etc.. 

Men der skal selvfølgelig være plads til rejser og andet sjov. Det er jo bl.a. derfor man holder sabbatår. Good luck. 

 


Skriv et svar til: Opsparing i sabbatår.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.