Ved vejen

Der er tydeligt, at Hr. Bai er et rigtigt mandfolk, der ikke har evnen til at forstår den noget mere "dybe" Fru Bai. Hr. Bai siger sin mening direkte om tingene, fx da han kommenterer Fru Bais krop (som følge af hendes sygdom).

der er en fortolkning og analyse her på siden

Handlingen
Bogens 200 sider består af en ormegård af replikker, der vender og vrider sig ud og ind i hinanden, og således aftegner, hvorledes livet i en lille provinsby hænger sammen. Replikkerne, der sjældent indeholder flere end 4-5 ord, virker som små vartegn, skilte, signaler, føletråde. Egentlige samtaler finder knapt nok sted. Ordene er kodede som rutiner formet af høflighed og talemåder.
I dette replikkaos navigerer bogens eller byens personer og lever deres liv. Hvad der sker fremstilles ikke igennem beskrivelse, men igennem replikker, da personerne ustandseligt beretter for hinanden om, hvad der sker og er sket. Heraf forholdet imellem bogens omfang og dens enkle handling, der er kort fortalt.
Katinka Bai er frivilligt, men uheldigt gift med stationsforstander, tidligere løjtnant Bai, der er en godmodig, magelig, jovial og selvglad chauvinist. Hans noget burchikose væremåde står i alarmerende kontrast, udover al rimelig forskel på mand og kvinde, til den blide, lyttende, karakterfulde, men selvudslettende hustru. De lever stille og roligt, ligesom togene, der kommer og går. Deres hjem er et midtpunkt for det lille bysamfund. Ægteskabet er barnløst - bortset fra en tidlig smutter af den tidligere kavalerist.
Til byen ankommer nu med toget en ny forvalter, Huus, der i arbejdets medfør ofte lægger sin vej forbi stationen. Imellem Katinka og ham opstår der sympati, der bliver til venskab og fortrolig ømhed. For første gang oplever Katinka forelskelsen, den altomfattende kærlighedsfølelse for et andet menneske. Og den er gengældt. For dem begge er det ikke nogen flirt, Huus er ikke skørtejæger, ja, Bai mener oven i købet, at han er en tørvetriller, der ikke forstår sig på fruentimmer, alt imens hans stakkels hustru er ved at brænde op af uforløst hengivenhed.
De bliver enige om at skilles, da deres kærlighed jo er umulig. Huus rejser til udlandet. Katinka sygner hen og dør.


Fjederham og Arneflamme
Handlingen er imidlertid ikke hele historien. For hvad handler historien om?
Den handler om ved vejen som tilstand. Om det stillestående, indelukkede livs rutiner og ritualer og små overskridelser. At der ikke er noget i vejen med at blive på et sted, for det er til syvende og sidst et vilkår, mennesker deler med hinanden jorden rundt. Alligevel mærker Katinka frustrationen, da Huus er borte, med sit udbrud til veninden, Agnes - "ja, vi bliver…".
For Katinka har hele tiden holdt af sin plet med lysthuset under hylden, roserne og kirsebærtræet, bænken ved åen, udsigten over marker og enge til alle årstider. Men efter afskeden med Huus føler hun sig efterladt og hendes omverden udhules som hun selv. Fordi det ydre er manifestationer af en indre tilstand.

bar lidt fakta