Samfundsfag

Samfundsfag B : Kreative klasse

08. september 2013 af LIFEisHARD - Niveau: B-niveau

Mon der ikke er nogen, som har styr på det, og kan give en kort forklaring/definition eller svar på mit sprøgsmål 

Jeg har søgt inde på nettet, men desværre uden held! 

Hvad er kreative klasse? , og hvorfor er denne gruppe interessant. 

PÅ forhånd tak . 


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. september 2013 af 123434

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_kreative_klasse

"Den kreative klasse er et begreb skabt af den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida. Begrebet dækker over såkaldt kreative mennesker der sætter gang i erhvervslivet. Begrebet blev behandlet i tre bøger: The Rise of the Creative Class fra 2002, Cities and the Creative Class fra 2004 og The Flight of the Creative Class fra 2007.

Florida har i sine bøger fremsat den påstand, at der i samfundet findes en gruppe af "kreative" – for USAs vedkommende omfattende op imod 30% af befolkningen – der angiveligt udgør nøglen til fremtidens udvikling. Kernen i denne gruppe er "kunstnere" så som kunstmalere, forfattere, filminstruktører, skuespillere, musikere, dansere, fotografer og lignende, men denne suppleres (for at give gruppen et større omfang) med it-folk, teknologer, mediefolk, arkitekter, lærere, naturvidenskabsfolk, virksomhedsledere, finansfolk, jurister og læger. Denne brogede forsamling har ifølge Florida visse mere eller mindre fælles træk, som altså skulle forene dem på tværs og som udtrykkes ved indekser (deres andele af befolkningen):

Boheme-indekset angiver andelen af "kunstnere",
Smeltedigle-indekset angiver den etniske integration,
Bøsse-indekset angiver andelen af bøsser eller lesbiske,
Bykerne-indekset angiver andelen af befolkningen i bykernen.

Floridas betragtninger hviler på den kendsgerning, at efter at vestlige samfund har gennemløbet udviklingen fra et bondesamfund, hvor flertallet af befolkningen var sysselsat ved fødevarefrembringelse, over industrisamfund, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen ernærede sig ved varefremstilling og forædling, til servicesamfund, hvor tjenesteydelser (offentlige som private) har en overvejende rolle som indkomstgrundlag[3], er udviklingen nu nået dertil, at en voksende andel af befolkningen ikke mere kan yde en samfundsnyttig indsats og derfor må finde sit indkomstgrundlag inden for underholdningsbranchen."


Skriv et svar til: Samfundsfag B : Kreative klasse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.