Fysik

Radioaktivitet

31. oktober 2013 af tusindfryd4 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej

Jeg er lidt i tvivl om en opgave. I tidligere opgave har jeg fundet Q værdien.

Kilden i CINDI indeholder oprindeligt 500 mikrogram 252-Cf. Kilden kan anvendes i 15 år. Der udsendes i gennemsnit 3,79 neutroner ved hver spontan fission, og disse udgør 3,09 % af henfaldene.

Spørgsmålet lyder:

Beregn antallet af udsendte neutroner i løbet af de 15 år, kilden kan anvendes.

Er jeg helt galt på den, hvis jeg skal bruge:

N=N0*(1/2)^(t/T½))

Og hvad menes der med: Der udsendes i gennemsnit 3,79 neutroner ved hver spontan fission, og disse udgør 3,09 % af henfaldene. Er det 3,09 % af 500 mikrogram?

På forhånd tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. oktober 2013 af peter lind

Den formel du angiver skal du bruge. Antallet af henfaldne i de 15 år er så N0-N. Af disse er 3,09% sket med udsendelse af i gennemsnit 3,79 neutroner


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. oktober 2013 af zquu (Slettet)

Vil det sige at man skal gøre således:

N=(500*10^-6 g)*½^(15år/2.64 år)

<=>   N=0,0000097 g

N0-N=(500*10^-6 g)-0,0000097 g = 0,00049 g

0,00049 g*(3,09/100%)=0,000015

0,000015*3,79 =0,000057 neutroner 

?


Brugbart svar (0)

Svar #3
31. oktober 2013 af peter lind

de 500 mikrogram er massen af atomerne ikke antallet


Svar #4
31. oktober 2013 af tusindfryd4 (Slettet)

Men hvordan finder man så antallet, når vi kender massen?


Brugbart svar (0)

Svar #5
31. oktober 2013 af peter lind

Du slår massen af atomet op i en tabel. Du får den sandsynligvis i atomenheder, så du skal omregne det til mikrogram. Divider det op i massen og du har antallet af kerner


Svar #6
31. oktober 2013 af tusindfryd4 (Slettet)

Er dette så korrekt:

mCf=4,03*10^-25 kg.

Hvor jeg finder antallet ved:

M/m=n0

n0=1,2397*10^20

Og hvor jeg så finder antallet ved 15 år til:

N=1,2397*10^20*(1/2)^(15*2.64)=2,42*10^18


Brugbart svar (0)

Svar #7
31. oktober 2013 af peter lind

Jeg har ikke disse tal, så det kan jeg ikke svare på. Pas på enhederne


Svar #8
31. oktober 2013 af tusindfryd4 (Slettet)

Men hvis man har antallet af kerner, N, skal man så tage 3,09 % af dette tal, og derefter trække dette fra det oprindelig antal kerner?


Brugbart svar (0)

Svar #9
31. oktober 2013 af peter lind

Nej. Du skal finde antal kerner der er henfaldet. Dette er N0-N.  3,09% af disse kerner har frigjort i gennemsnit 3,79 neutroner


Svar #10
31. oktober 2013 af tusindfryd4 (Slettet)

Okay, mange tak for hjælpen :-)


Skriv et svar til: Radioaktivitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.