Samfundsfag

Pierre Bourdieu - Felt, habitus

02. november 2013 af raadyr (Slettet) - Niveau: A-niveau

Kære Alle.

Vi er to studerende, som sidder og læser til eksamen.

Vi har om folkesundhed, og har pt. om sociologen Pierre Bourdieu. 

Vi er lidt forvirrede omkring de forskellige begreber: Felt, Kapital, position og habitus.

Er der nogle af jer, som især kan forklare os begrebet Felt - så det er til at forstå? :)

På forhånd tak.

Vh Louise og Malene


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. november 2013 af 123434 (Slettet)

Kapital

Økonomisk:Hvis du f.eks. har mange penge, har du stor økonomisk kapital.

Social:Hvis du f.eks. har mange venner, har du stor social kapital

Kulturel:hvis du f.eks. har en lang uddannelse, har du stor kulturel kapital.


Svar #2
02. november 2013 af raadyr (Slettet)

Tak :)
Men feltet er faktisk den vi har sværest ved at forstå?

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. november 2013 af 123434 (Slettet)

Felter

Samfundet består af en lang række sociale felter. Der kæmpes om de fordele, de enkelte felter udgør.

Eksempelvis uddannelsessystemet, foreningslivet, det politiske system osv. Man kan ikke opgøre, hvor mange felter der findes.

Habitus

"Alle de påvirkninger, sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige og kropslige-som vi udsættes for igennem livet, indoptages og lagres i kroppen og bliver til vores habitus"


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. december 2013 af 123434 (Slettet)

Fra "Sociologi ABC" af Morten Thorndal

"Habitus:indlærte koder, der lægger grunden for vores handlinger i hverdagen. Alt hvad vi oplever og erfarer i livet, optages og lagres i vores mentalitet-det bliver vores habitus. Habitus er et produkt af vores socialisation og dermed er den aldrig helt færdig. Habitus er vores internaliserede sociale forhold. Den kan godt være træg, men den er aldrig helt forbi."

"Felt:et felt udpeger et udsnit af det sociale liv, der allerede er strukturet på forhånd. Man kan f.eks. betegne sundhedsvæsenet som et felt, hvor læger , sygeplejersker, sundhedspolitikere med flere optræder. Disse aktører bringer alle forskellige former og mængder af kapital med sig ind i feltet, og det giver dem i følge Bourdieu mulighed for at opnå og fastholde magt i det konkrete felt."


Skriv et svar til: Pierre Bourdieu - Felt, habitus

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.