Hjælp mig kan slet ikk samfundsfag.

Det er for ringe at du ikke gider at gøre dig umage for at svare på det der.

Størstedelen af spørgsmålene er bare at slå ordene op i dine lærebog eller på nettet.
 

eksempel:
Hvordan blev Danmark til et demokrati?
Hvad er direkte demokrati?
Hvad er indirekte demokrati?
Hvad er magtens tredeling?
Hvem har magten i Danmark?
Hvad er retssikkerhed?
Hvad er flertalsdiktatur? 
Nævn nogle majoriteter og minoriteter i Danmark.

Kan du virkelig ikke svare på de spørgsmål ved at forsøge lidt selv?
 

F.eks.

Minoriteter(et mindretal af befolkning, ikke den største gruppe) kunne f.eks. være muslimer. Majoriteten(størstedelen) i Danmark kunne f.eks. være kristne.

Magtens tredeling

Den udøvende,regeringen, sikrer at lovene kommer ud i livet og kommer til at gælde

Den lovgivende, folketinget, kommer med lovforslag.

Den dømmende, domstolene, dømmer forbrydere og holder øje med at ingen love modstrider Grundloven.

Alle 3 er uafhængige af hinanden, og kontrollerer samtidig hinanden.

Direkte demokrati:alle beslutninger ligger os borgerne og love bliver forkastet eller vedtaget ved folkeafstemninger.

Indirekte demokrati:Borgerne stemmer på de politikere, de synes, reprænsenterer dem bedst. Politikerne tager en masse beslutninger på borgernes vegne. Borgerne har altså intet indflydelse på størstedelen af den lovgivning, der bliver lavet. 

"Retssikkerhed:den sikkerhed mod fx offentlige myndigheders overgreb som et samfunds borgere kan regne med i kraft af samfundets regulering ved klare og effektive retsregler"

Flertalsdiktatur:flertallet bestemmer alt uden at tage hensyn til mindretallet. 

http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven/Grundlovens_tilblivelse.aspx

"Grundlovens tilblivelse

I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført?

Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i 1700-tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik.

Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven.

Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret."