Samfundsfag
Hvad synes Enhedslisten om fagforeninger?
Se rubrikken
Tak på forhånd og god aften
Svar #1
18. november 2013 af Snapso (Slettet)
Jeg ved ikke, om de synes, at de gør deres arbejde godt nok, men de er nok temmelig tilfredse med, at de eksisterer.
Svar #2
18. november 2013 af 123434 (Slettet)
"EU underminerer velfærden ved at undergrave fagforeningernes rolle, kræve stram budgetdisciplin på grund af euroen og ved generelt at være fortaler for et stram, borgerlig økonomisk politik, hvor der konsekvent anbefales nedskæringer i den offentlige sektor og mindre udgifter til velfærdsydelser.
Enhedslisten ønsker derimod stærke fagforeninger, der kan kæmpe for arbejderes og lønmodtageres rettigheder. Vi ønsker et velfærdssamfund uden fattige og med høje sociale ydelser, og vi ønsker en økonomisk politik, hvor staten spiller en aktiv rolle i at skabe arbejdspladser - ikke mindst grønne arbejdspladser, der gavner både beskæftigelsen og miljøet, for eksempel produktion af vindmøller og anden vedvarende energi."
"Enhedslisten tillægger arbejdet i fagbevægelsen stor værdi. Fagforeningerne er arbejderklassens vigtigste masseorganisationer. Uden stærke fagforeninger, intet demokrati, ingen velfærd.
Derfor er medlemmer af Enhedslisten aktive i klubben på arbejdspladsen og i fagforeningen, og de vælges ofte til faglige tillidsposter på alle niveauer.
Enhedslisten har klare målsætninger med arbejdet i fagbevægelsen. Fagforeningerne skal udvikles til kamporganisationer. Det betyder ikke, at strejke er svaret på alle problemer. Det drejer sig om at aktivere medlemmerne, så de selv i det daglige kæmper for løn- og arbejdsvilkår og for de nødvendige ændringer af samfundet.
Det kræver en stor omstilling af de fleste fagforeningers arbejde, og en kulturrevolution i fagbevægelsen som sådan. Der er for meget pamperi og bureaukrati, og for lidt kampånd, demokrati og solidaritet. Der er for meget kamp OM medlemmerne, for lidt kamp FOR dem.
Det kræver, at de socialistiske kræfter i fagbevægelsen samler sig – ikke for at lave en ”alternativ fagbevægelse” eller en ”fagopposition” – men for i fællesskabv at kunne styrke den demokratiske og solidariske linje.
Enhedslisten tilbyder at være rammen for dette arbejde. Hvis du er fagligt aktiv og socialist, så hører du hjemme i Enhedslisten!"
http://epu.enhedslisten.dk/node/4940
http://faglig.enhedslisten.dk/node/1330
Udfra hvad jeg kan læse er de positivt stemte over for fagforeningerne.
Svar #3
21. november 2013 af Rhk47 (Slettet)
Enhedslisten kigger på fagbevægelsen som et væsentligt organ i forhold til at opnå et socialistisk samfund. De finder det ufatteligt vigtigt at have faglige fællesskaber da det er en metode til at sikre arbejdere bedre løn- og arbejdsvilkår på de forskellige arbejdspladser rundt omkring i landet.
Skriv et svar til: Hvad synes Enhedslisten om fagforeninger?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
