Studievalg og videregående studie

Spørgsmål ang. HHX og universitet

06. december 2013 af CoJr (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej! Er i gang med mit sidste år af folkeskolen, og skal som alle andre unge til, at finde ud af, hvad jeg skal bagefter.

Jeg er fastbesluttet på, at jeg skal på HHX, men jeg vil gerne lige høre, hvad er det for noget matematik man beskæftiger sig med?

Jeg er klart bedst i Samfundsfag og Historie, men hvilke jobmuligheder har man i den privatesektor med en kandidat i statskundskab? Jeg er godt klar over det mest retter mod den offentlige sektor, men da jeg ikke har den helt store interesse i, at arbejde der vil jeg gerne høre om, hvilke muligheder der i den privatesektor.

I matematik får jeg 4-7, men det fangere mig bare ikke så meget, som samfundsfag og historie, så derfor tænker jeg på statskundskab, men har også tænkt på en Cand.Polit, men jeg ved bare ikke om det matematiske bliver for svært?

Efter gym og uni er min drømme helt sikkert, at blive Aktiehandler,Økonomichef/direktør eller Investor, hvis det skulle være noget med økonomi. Statskunskab Borgmester, Folketinget, Ministerium, Ambasadør, Embedsmænd eller Eu. 

Jeg spørg fordi, jeg er meget i tvivl om matematiken, og jeg hælder mest til den private sektor, men ved bare ikke om, jeg kan følge med på det matematiske niveu.

Håber der er nogle der kan svare på mine spørgsmål :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. december 2013 af Daphny (Slettet)

Hej CoJr

Jeg er selv matematisk student (Matematik A) fra HHX og læser nu Erhvervsøkonomi på Universitetet i Århus. :) 

Jeg sad selv med samme spørgsmål som dig da jeg var i din situation. 

Faktum er dog således at matematikken som du lærer i folkeskolen, er en anelse anderledes end det matematik du bliver undervist i, på de gymnasielle uddannelser dvs. det er en anden "form" for matematik og man skal tænke lidt anderledes. På de gymnasielle uddannelser bliver du introduceret til differentialregning, integralregning, eksponentielle og log funktioner, løsning af 2. gradsligninger, geometri(Cos,Sin,Tan-funktioner) og meget meget mere :) 

Derfor er fundamentet for sine brøkregler, hvordan man løser simple ligninger, og så meget mere, gode at kunne fra folkeskolen :) Jeg følte dog selv personligt at underviserne var rigtig gode til en flydende overgang mellem "Gymnasieniveau og folkeskoleniveau" (Du skal nok få genopfrisket dine regneregler + lære de nye) ;) Endvidere skal det siges, at jeg selv husker fra HHX at mange af de opgaveeksempler vi regnede på i matematik, oftest tog udgangspunkt i noget (HHX-relateret) --> omkostnings-omsætnings-funktioner, så det gav oftest (i hvert fald for mig) en god forståelse for perspektivet bag matematik. 

Med hensyn til Universitetsuddannelse(r) bagefter HHX kan jeg selvfølgelig kun give lidt indputs til de økonomiske muligheder, eftersom jeg ved meget lidt om og/eller heller ikke kender nogen som studere Statskundskab eller samfundsfag! :) 

Hvis og kun hvis, din drøm er at blive aktieanalytiker,trader you name it! - Så kommer du nok desværre ikke uden om at det alt andet lige kræver en matematisk tilgang, at få sig sådan et job! Og derved også en "Taltung" uddannelse --> Vi snakker her, Cand.Polit/Cand.Oecon(Kandidatgrad i Økonomi) - Mat-øk(Kandidatgrad i Matematik-Økonomi) - Cand.Merc.Fir(Kandidatgrad i Finansiering) Cand.Merc.Mat(Kandidatgrad i Erhvervsøkonomi og Matematik) osv. osv. Du kan finde en lang liste over disse Kandidatgrader som universiteterne og handelshøjskolerne udbyder her i landet :)

Der er selvfølgelig også mange private investorer der klarer sig fint uden disse "fine" titler - men er drømmen eks. at være trader i en bank, ser man ofte i jobopslagene at de søger folk indenfor disse "uddannelsesområder" :)  Jeg ved personligt at dem der læser en kandidatgrad i Finansiering heroppe på Århus Universitet nærmest ikke har andet end taltunge fag. Økonometri, Financial Engineering, Portfolio Theory and Investment Analysis, og jeg kunne vidst blive ved! :) 

Prøv evt. at tjek de forskellige banker,forsikringsselskaber's hjemmesider og jobopslag om hvad de "kræver" i deres jobannoncer - så kan det være det kan give dig et peg om hvilken vej DU burde gå for at få dit "drømmejob" ;)

Den her er eks. fra Nykredit til nyuddannede 

http://www.nykredit.dk/hr/info/Nykredit-Graduate/Graduate-profil.xml 

"Nykredits graduate program er et springbræt for nyuddannede og karriereorienterede økonomer. Uanset om du er cand.oecon., cand.merc.fir., cand.polit. eller noget helt fjerde, " <--- eks. ? :)

Endvidere vil jeg fortælle dig at hvis du gerne vil læse Cand.Polit(Jeg har en ven der læser det) Så kræver det i hvert fald Matematik A plus 6,0 i snit i Mat fra din studentereksamen! :) Det er efter hvad jeg kan forstår en meget matematisk præget uddannelse, men du kan sikkert finde andre personer herinde på Studieportalen.dk som kan fortælle dig meget mere om hvad det kræver at læse Cand.Polit :)

Held og Lykke med det! 


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. december 2013 af Hebi

Som supplement til #1's  udemærkede kommentar, vil jeg tillade mig at komme med et par tilføjelser. Jeg tog selv en HHX og læser idag jura.

Hvad angår matematik på HHX er det ikke så slemt endda. Du kan nøjes med C niveau hvis du vil. Derudover vil matematik dog indgå i faget virksomhedsøkonomi, dog relativt begrænset, og kun særligt i det omfang, du vælger det på A-niveau.

Jeg overvejede selv både Cand,polit, statskundskab og Cand.merc. Hvis du, ligesom jeg, ikke er/var super god til matematik, vil jeg på det kræftigste fraråde dig fra at vælge Cand,polit. Fra hvad jeg kan høre, fra folk der går der, er matematikken særdeles svær. Endvidere er cand.polit mere offentligt rettet end cand.merc og egner sig nok i højere grad mod det offentlige end det private. Med det sagt kan en cand.polit selfølgelig sagtens få jobs indenfor det private, men uddannelsen ligger op til, økonomisk styring indenfor den offentlige forvaltningen.

For hvad angår cand.merc. er den nok i højere grad anbefalelsesværdig i dit tilfælde. Om end der også er matematik på cand.merc-linjerne, er det langt fra på niveau med matematikken på cand.polit, hvorfor jeg tror, at du selv uden de største matematik evner, nok skal kunne klare dig igennem, hvis du arbejder hårdt. Cand.merc-uddannelsen er i højere grad rettet mod det private end det offentlige, dog således, at cand.merc'ere stadigvæk finder beskæftigelse indenfor det offentlige om end ikke så tit endda.

For hvad angår statskundskab, findes der cand.scient.pol'er (statskundskab'ere) indenfor det private, det er dog så vidt relativt sjældent, da uddannelsen i særdeleshed er rettet mod offentlig forvaltning. Uden at prøve at ''prække dig min uddannelse på'' så kunne en mellemvej være, jura, da denne både giver mulighed for de stillinger du efterspørger indenfor det offentlige (Folketinget, embedsmand, EU, ministerium, ambasaddør) og indenfor det private (virksomhedsjurist, advokat, direktør etc., etc.., Mærsks adm. direktør er f.eks. jurist/cand.jur).


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. december 2013 af RoberDølhus (Slettet)

#0


Det er glimrende at du allerede nu har drømme, ambitioner og tænkt over din fremtid. Det er godt at se!

Men du er kun i folkeskolen så lad være med at læg dig fast på noget. - Tag tingene som de kommer. Der er mindst 3 år til du skal starte på universitetet, og hvis du vil holde fjumreår endnu længere. - Calm down.

Springet fra folkeskole til gymnasiet kan være hårdt, det kan også være en leg. Det afhænger af din person, din arbejdsindsats, og dit faglige niveau. 

Mange fag og arbejdsbyrde er anerledes på en gymnasial uddannelse,  og dine faglige intereser kan ændre sig.

Mit personlige råd til dig er at  "dvæle" ved dine drømme nu, og fokusere på dine næste "milestones". Få en fornuftig afgangseksamen, få en god start på HHX, og se tiden an på HHX, men hvis muligt forsøg at opfyld de adgangspecifikke krav til de uddannelser du overvejer f.eks. Polit så er det matematik A, statskundksab matematik B, osv.. 

En historie fra det virkelige liv er at jeg startede på HTX, back in the days med en tanke på at blive noget biokemi ingeniør, men indså det måske ikke var en fagkombination, som hverken interesserede mig, eller hvor evnerne lå. 

Idag er jeg endt et helt andet sted, og jeg har ikke fortrudt. 


 


Skriv et svar til: Spørgsmål ang. HHX og universitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.