Læsning af opgave og evt kommentarer og karakter

Hej

Er der nogen herinde der vil kigge på min opgave i samf b, og evt bedømme den ?

Samfund magt og medie
Lennart Oberg samf. B 2013


10. Hvilken betydning har høje seertal for en tv-kanal som TV2
Tv2 blev skabt af folketinget i 1986. Man ønskede at give DR konkurrence og danne et dansk alternativ til reklamefinancierede udenlandske stationer. Stationen var delvist reklamefinancieret men modtog også licensmidler i henhold til den public service forpligtigelse man ønskede. Public service betyder at være til tjeneste for folket og blandt andet påtage sig kulturelle og samfundsmæssige opgaver. Programmerne skulle således ikke bare være fyld mellem reklameblokkene. Fra starten af har stationen således været afhængig af indtægter fra reklamer og dermed en afhængighed af seere. Ingen seere, ingen reklamer, ingen station. I 2001 beslutter venstre at privatisere TV2. Man ønsker således ikke længere at støtte stationen med licensmidler. Tv2 skulle fra 2004 med andre ord i endnu højere grad bevise sit værd, og seertallet får endnu større betydning. I 2010 gøres TV2 til en betalingskanal hvor dem der vil se kanalen også skal betale en afgift. Dette lægger endu mere pres på at få et højt seertal. TV2 har fra starten af haft præg af en borgerlig styring, altså en mere fri, men samtidig også mere kapital basseret kanal. Måske man tænker på ideologier at TV2 er tænkt som et liberalistisk træk i medieverdenen. Stationen har fortsat en public service forpligtigelse, herudover skal 50% af "fyldet mellem reklamerne" være ikke amerikansk. Stationen er privatiseret på den måde at selskabet er omdannet fra en selvejende institution (på lige fod med DR.) til et aktieselskab. Staten ejer i dag aktierne i selskabet......!
Tv stationer har en stor og delvist usynlig magt i samfundet, indholdet kan præges af programchefer der måske handler ud fra en skjult dagsorden. Tv stationer har også diskursiv magt i og med at de i en hvis grad kan bestemme betydningen af symboler, de kan altså i høj grad tolke på en given begivenhed og give den farve. Eksempelvis synet på ældre, TV stationen kan jo vælge at kalde de gamle for ældrebyrden(framing). Sandheden kan alligevel være at de ældre er en resource, og at de trives og er vigtige for samfundet på flere punkter. Tv stationer kan også bruge såkaldt kanyleteori, og sprøjte en mening ind i befolkningen. Dette skal dog gøres varsomt, da TV brugere udvikler resistens kaldet kakelak teori.
kilder: wikipedia, kulturministeriet og tv2.dk

11. Giv eksempler på hårde og bløde nyheder
Når man skal bejle til den senmoderne multizapper skal nyhedstof strikkes sammen på en måde der fastholder kamæleonen i et et mix af bløde og hårde nyheder. Multizapperen sidder med fingeren på aftrækkeren og zapper hvis ikke nyhederne lever op til forventningen.
Hvilke forventninger har den moderne TV forbruger? En moderne TV forbruger ønsker at vide at verden er et godt sted at leve i, at vi har et værdifuldt samfund og at der er håb for vores verden. Zapperen ønsker kommunikation i øjenhøjde, med respekt for kundskaber og en høj grad af viden, og selvcentrering.
Nyhederne bruger derfor ofte en ekstrem modtagerorienteret nyhedsformidling. Når vi taler om hårde og bløde nyheder tænker vi især på det negative og det positive i vores samfund og omverden. En nyhedsudsendelse kan hurtigt blive for negativ/kedelig og tale til for snævre grupper. En hård nyhed kan være politisk debat, krige, problemer, og sensationer. Hvis nyhedstrømmen bliver for hård zapper kamæleonen simplethen. Det er derfor essentielt at man mixer nogle bløde indslag mellem de hårde. Bløde indslag kunne være rekordforsøg, karneval, cirkus kom til byen mv. Med andre ord ting der underholder og bejler til forestillingen om det lykkelige liv. Bløde nyheder er dermed ting der ikke umiddelbart er vigtige, men har et mere underholdende indhold.
Magtmæssigt ser vi usynlig magt, et hårdt budskab pakkes ind i et blødt. hvis patienten ikke vil sluge pillen må vi lave en sød overflade. Kæmeleonen ønsker i høj grad en medbestemmende tilgang til samfundet, økonomi, og kultur. Alt er til diskussion, og ideologier er afløst af holdninger.
12. Hvilke konsekvenser har den stigende konkurrence og fokus på borgeren som individ haft for mediernes udbud?
I vores moderne samfund hvor indviddet er i centrum i langt højere grad end tidligere må nyhederne sadle om og ofte endda finde andre platforme. Nyhederne er ofte forældede klokken 19.30 da den moderne nyhedsforbruger er online og modtager nyheder i sekunder efter de er indtruffet. Vi ser et forsøg i TV2 news der sender døgnet rundt. En fastlagt nyhedsuddsendelse skal derfor have omdrejningspunkt i uddybning og spændende kommentarer fra nøje udvalgte personer. Og det er præcis denne udvikling vi ser. En nyhed læses ikke længere blot op, men serveres med bombastiske lydeffekter, flotte farver og et mix af blødhed og hårdhed. Kæmelonen elsker underholdning fest og farver, men kamæleonen ønsker ligeså meget professionalisme og kvalitet. En moderne nyhedsuddsendelse er derfor ikke længere en nyhedsudsendelse men et nyhedsshow der bearbejder og finpolerer en nyhed, og gir den et underfundigt skær af eventyr, ophidselse og festfyrværkeri. Multizapperens identitetskludetæppe er ikke længere blot sort eller hvidt, men med alle universets nuancer, der hver især påkalder sig opmærksomhed.
Magten ledes hen omkring enkeltpersoner, altså personer der kan afmystificerer og udøve direkte magt. Vi ønsker ikke længere et partis ideologi der udelegeres fra toppen, men en enkeltpersons holdning til et specifikt emne. Magten centraliseres omkring enkeltpersoner.
13. Hvordan kan man argumentere for, at der er sket en demokratisering af den politiske kommunikation siden 1980'erne?
Ved jorskredsvalget i 1973 vågnede politikerene op til en helt ny virkelighed. Nye partier vælges ind og magten får en helt ny fordeling. Ude i samfundet er en rivende udvikling i gang der afspejles i denne nye politiske verden. Den arbejdsomme myrer har udviklet sig og har nu et mere nuanceret syn på politik og dermed på sig selv samtidig er vi gået fra et samfund præget af knaphed på materielle goder, til et velstandssamfund, og en gryende velfærdstat. Demokratiet har fået en ny drejning, på den måde skifter politik fra at være fastsvejset ideologisk til at være mere drevet af individualisme. Vi stemmer ikke længere som vores forældre har gjort de sidste 50 år, men ud fra egne forudsætninger. Kernevælgersegmentet viger til fordel for populisme og politisk personificering. Politik er ikke mere stålfaste regloer og højre/venstre side i folketinget, men langt mere situations og sensations bestemt. Måske man husker Mogens Glistrup der kom i folketinget på en form for sensations og populistiske udtryk. Han tonede frem med sit profetagtige skattetræk på 0% og sit had til muslimer. På den måde tog han fat på det på den tid tabubelagte der inderst inde bekymrede den nyklækkede kamæleon. Vi ser at måden der kommunikeres på er helt ny. Politik er ikke længere noget der hænger i de tunge gardiner i de forskellige ministerier og statslige institutioner, politik er er blevet dig og mig, os alle. Hurtigt får politikerne øje på denne nye trend. Siden 80erne er der sat yderligere fart på denne process, politik er i dag i høj grad drevet i medierne, og gennem specifikke sager. Politik er derfor blevet mere standpunktspolitisk frem for ideologisk. Det politiske sprog er konfronterende formen er provokerende. Vi kan også i denne sammenhæng pege på de sociale mediers fremfærd på den politiske scene, samt et værdipolitisk skift.
Magten glider ud af hænderne på politikerne og tilfalder folket. Med andre ord er betingelserne for at beholde og udøve politisk magt ændret. Vi vil ikke længere dikteres og eller undertrykkes af arbejdsgivere, stat og kirke. Magten bliver mere diffus og decentraliseret, når magten struktureres ud til mange mennesker. Magten bliver også mere medialiseret i disse år. Kanyleteoretisk magtkommunikation er let at formidle da kæmeleonen er på et tidligt stadie,og måske ikke selv er klar over tendensen i samfundet, og sin egen magtposition.
14. Hvilke ulemper kan der være, ved den stigende modtagerorientering?
Ulempen kan være at man måske mister det overordnede samfundsmæssige problem i en bestemt sag. Vi kommer ikke dybt nok ned i bearbejdning af de enkelte sager, men skifter hurtigt videre. Dyrebare diskussioner og debatter kan dermed gå tabt. Visse passager i nyhedsstrømmen påkræver måske mere opmærksomhed end blot overskrifts sensation og reklamesalg. Multizapperen er måske for hurtig på aftrækkeren og lukker øjnene for værdifuld information i sin stræben efter den næste nyhed. På den måde kan en potentiel nedsmeltning forbigå vores opmærksomhed. Vi bliver også immune over for de virkeligt store farer, global opvarmning, sult i Afrika, ældrebyrde, og forurening af grundvand. Disse store sager bliver blot til dråber i nyhedshavet. Så måske vi også nogen gange bør standse op....
I magtens univers kan det være overordentligt vanskeligt overhovedet at udøve og fastholde en direkte magtposition. Desværre har magt også en sort side, dem der har magt har en tendens til at misbruge den. Magt bruges til at rage goder eller andre previlegier til sig. Medialiseringen er med til at tøjle den sorte side. Magt er en dans på en knivsæg. Man ønsker direkte magt men tvinges til at gøre den usynlig. Samfundet er blevet den skjulte magts store legeplads. Magten må leve et liv i skjul, for den er uønsket og har et negativt skær i kamæleonens klarsyn. Ulempen kan være tabet af overordnede strategier, som nævnt ovenfor.