Dansk

strukturelle og stilistiske træk

15. december 2013 af Denicec

Hvad skal der forstås med strukturelle og stilistiske træk  i dansk ? Hvis det er nogt man skal undersøge? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. december 2013 af 123434

Stilistiske virkemidler

"Allegori: Billedlig fortælling – f.eks. Jesu lignelser
Anafor: Gentagelse af det eller de første ord i flere sætninger eller led.
Appelerende bydeform: Ofte til den elskede eller en guddom – f.eks: “min elskede, hør min bøn!”.
Besjæling: Døde ting får menneskelige egenskaber – f.eks. at græsset sang eller at stenene græd.
Citat: Direkte eller indirekte anvendelse af anden tekst eller udsagn.
Eufemisme: Formildende eller forskønnende omskrivning.
Fortrolige henvendelser: Læserhenvendelse, ved f.eks. jeg, vi, du..
Gentagelse: Skaber stemning og fastholder læseren på en bestemt synsvinkel.
Gåseøjne: Omkring ord med anden betyning, tvetydigt.
Historisk præsens: Man bruger nutidsformer, selv om det er sket – for at gøre det spændende.
Hyperbolsk: Overdrivelse
Indforståethed: Lader som om læserens og fortællerends standpunkt er ens – f.eks.: “som vi jo alle ved..”
Ironi: Der siges mindre, noget andet eller det modsatte.
Kliché: Forslidt ordvalg, død metafor – f.eks. “Nu træder du ind i de voksnes rækker..”
Kontrast: Modsætninger mellem ord, situationer, personer, motiver og temaer.
Litotisk: Underdrivelse
Metafor: Billedligt udtryk, hvor man erstatter selve sagen med et billede – f.eks. “straks koger blodet mig i hovedet”
Modsætninger: Kan være kontrastfyldte eller paradoksale.
Ordsprog: En fast vending, der udtrykker en leveregel eller erfaring, som man kan lære af
Parallele sætninger: Sætninger, der indholdsmæssigt er ens.
Pastiche: Efterligning af en kunstners eller kunstretnings stil.
Personifikation: Abstrakte ting får menneskelige egenskaber – f.eks. “døden slæbte sig af sted”.
Replik: Direkte, indirekte og dækket direkte tale.
Retoriske spørgsmål: Spørgsmål, som man ikke forventer svar på.
Sammenligning: Sammenligning mellem noget reelt og noget billedligt – f.eks. “Han kyssede med en energi som en roeknuser”.
Symboler: Noget der repræsenterer noget andet – f.eks. Duen symboliserer fred eller som uglen der symboliserer klogskab.
Synæstesi: En association fra et sanseområde overføres til et andet.
Udråb: Ord med koncentreret betydning, der giver indtryk af øjeblikkelighed."

http://hhxnoter.dk/dansk/stilistiske-virkemidler/


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. december 2013 af 123434

Studieportalens egen forklaring

"

Sproglige og stilistiske virkemidler (i alfabetiske rækkefølge)

Allegori: En allegori er en gennemgående brug af symboler i en tekst, der bevirker, at teksten – udover det bogstavelige plan - kan forstås på et mere overordnet, symbolsk plan. Fx kan den lille fugl i Martin A. Hansens novelle ”Agerhønen” læses allegorisk som en Jesus-figur, og på den måde bliver hele teksten en fortælling om kristendommens frelse.

Allitteration: Her anvendes den samme konsonant-lyd i flere ord, som følger efter hinanden. Bruges til at skabe rytme i sproget. Også kaldet konsonantrim. Fx: ”trompeternes trutten og bassens buldren”.

Anafor: En anafor er en art gentagelse. Ved brug af anafor gentages det eller de første ord i flere sætninger i den samme tekst. Det mest kendte eksempel er Martin Luther King, som brugte ordene ”I have a Dream” ikke mindre end otte gange i sin berømte tale.   

Assonans: Her anvendes den samme vokal-lyd i flere på hinanden følgende ord med henblik på at skabe rytme i sproget. Også kaldet vokalrim. Fx: ”de spildte ikke tiden”.   

Besjæling: Når naturen eller døde ting tillægges menneskelige egenskaber. Anvendes ofte i digtning. Fx ”træerne hviskede i vinden” eller ”bilen gav et støn fra sig og gik så i stå”.

Gentagelse: Gentagelse er et virkemiddel, der som regel bruges til at understrege noget i en tekst og forstærke budskabet.

Ironi: Når der siges ét, men menes noget andet - ofte det helt modsatte. Fx ”Det var godt nok et spændende foredrag!” (i betydningen ”det var dødssygt!”)

Kliché: En kliché er en sproglig vending eller metafor, som er blevet brugt så meget, at det er blevet slidt op. Fx ”det er det indre, der tæller” eller ”at træde ind i de voksnes rækker”.

Metafor: Et sprogligt billede, hvor en konkret ting (realplan) beskrives vha. et billede (billedplan), fx ”hendes mund er en rose”. Her knyttes realplanet (mund) sammen med et billedplan (en rose), som giver modtageren associationer til noget smukt, blomstrende og sødt.

Modsætninger/kontraster: Bruges til at understrege konflikter eller kontraster i en tekst.

Overdrivelse: Bruges til at forstærke udtrykket i det, der skrives eller siges. Kaldes også hyperbel. Fx ”jeg var ved at dø af grin” eller ”hun laver verdens bedste lasagne”.

Parodi: At efterligne en anden kunstner eller genre på en humoristisk og ofte lidt nedladende måde.

Personifikation: Når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber. Fx ”tiden slæbte sig af sted” eller ”lovens lange arm”.

Retorisk spørgsmål: Et spørgsmål, som man ikke forventer svar på, eller som kun kan besvares på én måde. Fx ”hvor svært kan det være?” eller ”hvad regner hun egentlig med?”

Sammenligning: Ligner meget en metafor, men forbindelsen mellem det konkrete plan og billedplanet markeres altid med et ’som’. Fx ”hendes mund er som en rose”.

Sarkasme: Ligesom ironien siger man ét, selvom man mener noget andet. Sarkasmen er dog mere skarp end ironien og bruges ofte til at latterliggøre eller håne andre. Fx ”du ser da godt nok smart ud med den hat”.

Symbol: Symbolet adskiller sig fra metaforen ved at være en fast forbindelse, der altid repræsenterer det samme. Fx er duen et symbol for fred, liljen et symbol på uskyld, rosen et symbol på kærlighed osv.

Synonym: En måde at sige det samme, men med et andet ord. Bruges til at skabe dynamik og variation i en tekst. Fx kan en bil også kaldes ”øsen”, ”vognen”, ”kareten”, ”skrotbunken” osv.

Underdrivelse: En underdrivelse bruges ofte til at skabe en humoristisk og lun effekt, fx at sige ”det er ikke så ringe endda” om noget, der er meget godt. Kaldes også en litote."

https://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/sproglige-stilistiske-virkemidler


Skriv et svar til: strukturelle og stilistiske træk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.