Socialistisk syn på økonomisk ulighed?

Den socialistiske synsvinkel er, at arbejderen ved sin forarbejdningsindsats ikke får tilstrækkelig/retfærdig del i værdiforøgelsen af råproduktet og medovervejer ikke investeringsrisikoen.

For det andet så kan man også argumentere for hvorfor økonomisk ulighed ikke skaber mere vækst og ulighed. http://www.b.dk/danmark/oekonomer-ulighed-giver-ikke-vaekst

Desuden så mener socialisterne, at produktionsmidlerne skal fordeles ligeligt. Det vil sige, at det hele skal være fælleseje, for ellers kan arbejderne blive uretfærdigt behandlet. Utopisk socialisme (kerneidealer) handler om, at man ikke skal handle ud fra egne interesser. Det vil sige, at når de riges løn er steget og de fattiges løn ikke er steget tilsvarende, men kun lidt, er det et udtryk for egentinteresser. Ud fra et socialistisk synspunkt er det altså fair så snart produktionsmidlerne bliver ligeligt fordelt.

Håber dette kan hjælpe

"Socialisme: Frihed til at udfolde sig

Socialisterne tror i modsætning til liberalisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

Et centralt begreb er lighed. Socialisterne mener, at økonomisk lighed er en forudsætning for frihed. Er et menneske frit, spørger socialisterne, hvis det ikke har råd til at forfølge sine drømme?

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.

Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling. Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.

Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer."

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Politiske+ideologier/Socialisme

De steder i verden hvor man søgte at "praktisere" socialismen, kunne/ville staten, da den ellers var blevet særdeles magtfuld, ikke garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling, hvorfor ligheden aldrig opstod.

Et vanskeligt "problem" synes bl.a. at være, at visse mennesker er dygtige, initiativrige og arbejdsomme, medens det store flertal ikke synes at være det. De førstnævnte vil aldrig blive lige med de sidstnævnte uanset hvor meget kunstigt fællesstyre og lighed, man forsøger at tvangsskabe. Derfor holder et socialistisk samfund ikke længe, hvis alle skal have mulighed for at forfølge deres drømme. De dygtige bliver kaldt usolidariske og underlagt tvang, så de ikke kan forfølge deres drømme. Optræder de systemkritisk - dvs påpeger de socialistiske systems svagheder -  bliver de fængslet af statens "ordensudøvere". Hvor er så meningen med den højt besungne frihed/lighed henne.

Men det er vanskeligt ikke at lade sig besnære af den socialistiske parole:
"Alle skal yde efter evne og nyde efter behov".

Blot har det i praksis endnu aldrig ladet sig gennemføre på en helt plausibel måde.