ret for komma fejl

Jomfruen og dværgekongen

"Jomfruen og dværgekongen" er en folkevise, nærmere betegnet en tryllevise. Det der gør at "Jomfruen og dværgekongen" har sin plads i kategorien trylleviser, er at den indeholder en del af de temaer som kategorisere en tryllevise, blandt andet de overnaturlige elementer vi møder teksten igennem, for eksempel i strofe 40 hvor dværgen fortryller jomfruen ved hjælp en magisk rod eller i strofe 19 "Han skrev runer på sti, som jomfruen skulle over ride". Dengang blev runer betragtet som noget magisk i det at det var noget helt nyt at folk kunne skrive, derfor siger man at "han kunne trylle med runer" i stedet for ”skrive med runer” i mange gamle fortællinger. De to førnævnte eksempler kan også betegnes som dæmoni og helt sikkert en forlokkelse idet at Dværgen jo lokker Jomfru Ermerige til at komme til ham med hans trylleri. Disse tre begreber: trolddom, dæmoni og forlokkelse, er helt tydelige kendetegn på at det er en tryllevise man har med at gøre. Hovedpersonen jomfru Ermerige gennemlever også den typiske overgangsfase fra barn til voksen.

Visen kompositionen består af 55 strofer og kan deles op i 9 mindre dele, hvor første del, strofe 1 - 4, starter ud med visens omkvæd: "-der tiden gøres mig så lang- Eja, hvad sorrigen du est tung!" dette bliver så gentaget til sidst i visen og det indeholder tit historiens morale, i denne vise tror jeg dog mere at den er med til at skabe den tragiske stemning som visen er præget af. I denne del bliver vi præsenteret for en ridder som ønsker at blive gift med kongens datter. En dværg som gemmer sig nær ved overhører ridderens ønske, og sværger at ridderens ønske aldrig skal blive opfyldt. I strofe 6 -13 hører vi en dialog mellem ridderen og dværgen. Ridderen fortæller om kvinden han ønsker sig og lover dværgen store materielle goder hvis han vil hjælpe ham. Denne dialog afsluttes i det dværgen lover ridderen jomfruen. Dette tror ridderen så på og han rider glad bort i strofe 13. I strofe 14- 19 tager dværgen hjem til sin moder og beder hende om råd til hvordan han kan få kongens datter, hvilket jo bekræfter os i at han rent faktisk aldrig har haft i sinde at hjælpe den godtroende ridder. Moderen råder dværgen til at lokke jomfruen til sig ved hjælp af trylleri. Som resultat af dværgens tryllerier hører vi så i strofe 20 - 27 om hvordan jomfru Ermerige ender i dværgens grotte.. Hun overnatter i bjerget. Det er her vi ser den konkrete forlokkelse og ikke mindst hvordan hun overgiver sig til sine lyster og láder sig forlokke. I strofe 28- 30 bliver vi fortalt at hendes natlige besøg til dværgens grotte forsætter i otte år. Vi hører også om hvordan hun i disse otte år afviser alle de bejlere, rige konger og grever, som kommer til hende for at bede om hendes hånd. I strofe 31- 38 spørger hendes moder hende så endelig om hvordan det kan være hun afviser alle disse mænd, og jomfruen betror endelig sin mor om dværgen. Hun fortæller også at dette har resulteret i at hun nu har otte børn med dværgen, 7 sønner og en datter. Idet hun fortæller sin moder sandheden om dværgen begår hun et kontraktbrud. Dette overhøre dværgen, og han begynder straks sit trylleri for at få jomfruen til at komme til ham den følgende nat, strofe 39- 40. I strofe 42- 50 siger jomfruen farvel til sin familie og sine venner på slottet, hvorefter hun drager til dværgens hjem. Det er en meget sørgmodig afskedsscene og det hele kommer til at virke som om at hun allerede nu ved, hun aldrig vil komme hjem igen. Visen ender i strofe 51- 55 hvor jomfruen møder sine børn, men da de spørger hende om hvorfor hun afslørede deres far, svarer hun dem ikke. Senere på natten dør hun og visen ender derfor ulykkeligt.
"Jomfruen og dværgekongens komposition er meget klassisk, idet at tryllevisen er inddelt i en klassisk tredeling: indledningen hvor historiens hovedpersoner og plot bliver præsenteret (strofe 1- 12). Midterdelen hvor handlingen gennemspilles og spændingen bygges op (strofe 13-50). Afslutningen hvor hovedpersonens skæbne bliver afgjort og vigtigst; moralen formidles (strofe 51-55).
De fleste af stroferne har enderim, men der er tilsyneladende ingen struktur over hvilke strofer der rimer og hvilke der ikke gør. Dette kan skyldes at folkeviser tit var improviserede og derfor ikke altid sat ind i en stram rimstrukur. Stroferne indeholder skiftevis handling og direkte tale, dog primært direkte tale. Fortælleren er alvidende og fortæller historien kronologisk med et spring på otte år frem i tiden i strofe 28.

Hovedpersonen, jomfru Ermerige, er en ung pige som går til aftensang (strofe 21), da vi først møder hende. Hun kommer fra en meget velhavende familie. Dette ved vi først og fremmest fordi hun er kongens datter, men også fordi vi hører om alle de riger bejlere som ønsker at gifte sig med hende. Hun fremstår meget umoden og er åbenbart nem at snyde da hun lader sig lokke af dværgens forheksede vej og samtidig også uden tøven tror på det dværgen fortæller hende om ridderen, altså at det faktisk er ridderen der har bedraget hende og lokket hende ud i skoven med brug af magiske runer (strofe 25). Som visens handling skrider frem viser jomfruen sig trofast mod dværgen idet hun afviser alle udefra kommende bejlere, men hun fremstilles også ensom og isoleret: "så ene sidder de i deres bure" (strofe 31) I visens slutning viser jomfruen et voksnes menneskes modenhed med smertelige erfaringer. Hun fortæller sin mor sandheden om dværgen og træffer beslutningen om at sige farvel til alle sine nærmeste. Jeg tror at dette symbolisere at hun allerede nu har truffet en beslutning om at dø, og måske betyder den sidste strofe: ”Hun gad dem ikke svaret for sorrig og nød;- der tiden gøres mig så lang- og end før midnat var hun død. Eja, hvad sorrigen du est tung!”, endda at hun begår selvmord. Det kan dog også være at hun blot ved at hun skal dø, og at strofe 55 at hendes børn slår hende ihjel efter at de har konfronteret hende med at hun har svigtet deres far.
Hun har på dette tidspunkt allerede gennemgået den klassiske gennemlevning fra barn til voksen. Hun var ung og uskyldig da dværgen lokkede hende til sin grotte, hun faldt for hans forlokkelse og lod sig friste af ham. Da dette skete indgik hun en slags aftale med dværgen hvilket er skyld i at hun bliver nød til at vende tilbage til hans grotte hver eneste nat resten af hendes liv. Da hun så endelig begår kontraktbrud overfor dværgen, og fortæller hendes mor sandheden, tvinger dværgen hende straks tilbage til grotten hvor han lader hende møde hendes børn, måske i håb om at dette vil få hende til at indse at det er hos ham hun hører til. Det gør hun dog ikke, i stedet giver hun helt op og dør samme aften.
Dværgen er en dæmon idet han besidder forskellige evner, som er typiske for dæmoner i trylleviser. Han er ikke smuk og forførende som for eksempel elverpigerne i elverhøj, men han kan derimod trylle. Han kan nå Jomfru Ermerige i den usikre, naive fase af hendes liv. Dværgen er udspekuleret. På grund af at jomfruen naturligvis kun har rige mænd blandt sine bejlere (fordi hun er kongens datter), må dværgen, i mangel af materiel magt, ty til andre midler - evnen til at trylle. Jeg tror kun, at dværgen optræder som en fiktiv illusion i hendes sind. Han er et symbol på den seksuelle drift som jo næsten altid bliver forbundet med noget negativt i forbindelser med kvinder i folkeviser. En ting som understreger dette er at dværgen visen igennem står med lille begyndelses bogstav, hvorimod Jomfru Ermerige står med stort. Dette fortæller os igen, at han blot er et fænomen. Han er simpelthen en fristelse, betydende at han i teorien ligeså godt kunne være en kage hun ikke måtte spise eller en smuk rig ridder som kom fra en slægt hendes familie ikke brød sig om. Han er forbudt, men hun overgiver sig til fristelsen og dette bliver hun så senere straffet for.

Temaerne i tryllevisen er Forlokkelse, overgangen fra barn til voksen og Rig/fattig.
”Jomfruen og dværgekongen” handler først og fremmest om forlokkelse. Det klassiske tema, hvor det gode skal forløse det onde (her lykkedes det dog ikke). I de fleste tilfælde bekæmpes sådanne forlokkelser af magisk karakter med kristnemidler, specielle evner eller måske bliver den forlokkede reddet af skæbnen. Jomfru Ermerige har ingen magiske evner og kristendommen hører man intet om i denne tryllevise, hun er derfor ikke i stand til at kæmpe sig fri fra dværgens trylleri. Hverken ridderen som vi hører om i starten af visen eller skæbnen kommer hende til undsætning og hun opnår derfor ikke den ”gode skæbne” som jo er hovedpersonens mål i disse folkeviser. I hovedparten af de andre folkeviser vi har læst har det lykkedes hovedpersonen at opnår denne ”gode skæbne”, for eksempel i ”Harpens kraft” eller i ”Elverhøj”. Vi kan dog genkende den tragiske slutning som vi møder i ”Jomfruen og dværgekongen” fra ”Germand Gladsvend”, hvor det mislykkes Germand at frigøre sig fra den stærke moderbinding og visen ender ulykkeligt på grund af dette. Et andet tema som jeg kan knytte til dette, kan være fortrængning. Måske skammer Jomfru Ermerige sig så meget over hvad der er sket at hun simpelthen fortrænger det, fordi det er nemmere end at fortælle det til nogen. At hun fortrænger problemerne er derfor også grunden til hun ikke kan kæmpe sig løs fra dem. Efter otte år bryder denne fortrængning hende ned, og tager livet af hende.
Endnu et såkaldt klassisk tema ser vi i Jomfru Ermerige overgang fra barn til voksen. I visen gennemlever jomfruen en udvikling fra barnestadiet til voksenstadiet. Overgangen fra første hjem og løsrivelsen fra forældre skildres ofte ved bjergtagning, hvilket også forekommer i visen om ”Jomfruen og dværgekongen”. Dværgen fortryller hende jo, og samtidig bilder han hende ind at han på en måde har reddet hende fra ridderen. Dette bliver hun selvfølgelig fascineret af hvilket resulterer i at hun overnatter hos ham. Fordi at dværgen i denne vise optræder som et symbol for fristelse, ser jomfru Ermerige ham altså som en mulighed for at få dækket hendes seksuelle behov. En stor forskel mellem at være barn og voksen er erotikken, derfor kan man sige at jomfru Ermeriges barndom slutter den nat hun lader sig forlokke af dværgen og overnatter hos ham. I barnestadiet er hun ikke bundet af nogen mand, og virker lykkelig på en naiv og barnlig måde. I løbet af visen gennemgår hun et slags forfald, forstået som at hun får børn med en fremmed mand, som forældrene ikke får kendskab til før otte år efter. I visen afsluttes voksenstadiet med den modne Jomfrus tilbageblik på livet og den modne beslutning, om ikke at ville leve mere (hvis hun da begår selvmord).
Det sidste tema er ”rig/fattig”. Vi ved at Jomfru Ermerige stammer fra en meget rig familie, faktisk toppen af toppen, kongefamilien. Ridderen er også rig, dette ved vi da han lover dværgen guld for at hjælpe ham med at få kongedatteren. Til sidst har vi dværgen, han er ikke rig. Vi hører faktisk direkte i strofe 5 hvordan han tiltaler Ridderen: ”Ridder hin rige” Altså Rige ridder. Det virker som om han er irriteret på ridderen fordi han er rig og derfor også har større chancer hos jomfru Ermerige. I stedet for materielle goder, har dværgen dog den store fordel at han kan trylle, hvilket også resulterer i at det er ham som vinder til sidst. I visen er dværgen den fattige der ikke ejer den materielle magt som ridderen, der fremstilles som rig. Temaet har jo en forståelig baggrund i en samtid, hvor middelalderens feudale samfundsopbygning havde store forskelle mellem rig og fattig.

”Jomfruen og dværgekongen” er fuld af formaninger og en morale, som fastslår, at når det enkelte individ bliver splittet mellem sine seksuelle lyster og drifter og familiens værdier, så er det rigtige valg, at man følger sin slægt og holder sig til sin egen klasse, i Jomfru Ermeriges tilfælde overklassen og adelen. Jomfru Ermerige giver i denne vise efter for sine lyster og må derfor lyve for hendes familie om hendes hemmelige liv hos dværgen. Hun er ikke i stand til at løsrive sig fra al denne ulykke og derfor ender det også til sidst med at hun dør af sorg.
Et andet budskab kunne være ”man skal turde sige tingene før det er for sent.”
I begyndelsen af visen hører vi om hvordan ridderen beder dværgen om at spørge jomfru Ermerige om hun vil gifte sig med ham. Dværgen lover at hjælpe ham, men da han er visens dæmon, lyver han selvfølgelig. Ridderen begår en fejl i ikke selv at gå til Jomfruen - han er ikke modig nok. Jomfru Ermerige begår også en fejl, idet hun ikke erkender den mørke side af sit sind, i form af seksualdriften og som resultat af den; dværgen, grotten og børnene. Hun fortæller ikke sine forældre om sit dobbeltliv, selvom de måske kunne havde reddet hende. Igen er problemet, at hun ikke tør.