Dansk

Artikel - HJÆLP!

15. januar 2014 af RasmussenL (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg skal forklare hvad genren artikel er.. Hvordan gør man det?
På forhånd tak! :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. januar 2014 af eray (Slettet)

http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik)

http://www.emu.dk/modul/genreskrivning

http://aiu.dk/mediehandbogen/medier/genrer

håber det kunne hjælpes :-)


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. januar 2014 af BlueKarisma

En artikel forholder sig objektivt til det emne som behandles. Der er derfor ingen personlige meninger ud fra journalistens side. Den forholder sig kritisk/er informerende og skal helst indeholde fem punkter. Sensation, aktualitet, identifikation, konflikt og væsentlighed. Jo flere af disse punkter den indeholder, jo mere gældende bliver den. Hvis der opstår en krig lige nu, vil den fx. dække dem alle, da der er konflikt mellem to parter, vi kan identificere os med de mennesker det går ud over, det påvirke os o.s.v.

Derudover er en artikel opbygget med en overskrift, der helst skal være fangende. (tænkt Ekstrabladet når de ofte skriver noget, som i bund og grund kun er en lille snært af virkeligheden, men de fanger!)
Dernæst kommer der en manchet/overunderskrift hvor der kort redegøres for indholdet.
Brødteksten herefter fortæller det vigtigste og jo mere du læser af denne, des mere detaljeret bliver den i sin problematik/budskab.
 

Tænk sådan at en artikel er opbygget sådan, at det travle menneske hurtigt kan danne sig et overskueligt billede af, havd der for ham er relevant. Han kan skimte machetten eller overskriften, og hvis han ønsker at vide flere detaljer kan han læse videre, MEN, han ved faktisk allerede hvad teksten behandler. Prøv at søge på nyhedstrekanten. Den er helt sikkert relevant for dig :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. januar 2014 af 123434

Avisens genre opdeles i 

Informerende journalistik

Fortællende journalistik

Opinionsgenren

Informerende journalistik

Journalisten er så objektiv som muligt. Han/hun forsøger ikke at blande sin egen mening ind i artiklen

Nyhedsartiklen:Begivenheder, som lige er sket og har relevans for læseren. Nyhedshistorien giver et neutralt og faktuelt billede af sagen. Der er skåret ind til benet og kun det væsentligste er med. 

Nyhedsreportage:Langt mere beskrivende en den almindelige nyhedsartikel. Journalisten er selv på stedet, når begivenheden udfolder sig. De levende beskrivelser giver læseren en følelser af, at han/hun selv er på stedet.

Referat:Journalisten fortæller om noget, der har fundet sted. Der refereres f.eks. fra en retssag, et politikermøde eller noget helt tredje. Referatet er strengt objektivt

Interview:Journalisten stiller spørgsmål eller indgår i en samtale med den interviewede. Interviewet kan høre sammen med nogle af de andre avisgenre, men kan også optræde som en selvstændig genre.


Faktainterview (jagt på kendsgerninger)

Meningsinterview (jagt på holdninger, konfronterende)

Stemningsinterview (jagt på stemningen/følelsen, ”hvad føler du lige nu”)

Underholdningsinterview (jagt på noget morsomt/interessant)

Portrætinterview (jagt på den interviewedes eget liv)
 
Enquette (flere kendte mennesker interviewes med de samme spørgsmål om livsstil og holdninger til en sag)
 
Voxpop (flere tilfældige mennesker interviewes med de samme spørgsmål om aktuelle sager)

Fortællende journalistik

New journalismen:i stedet for blot at referere, så giv en beskrivelse. "Don't tell it, show it ."

1) Brug scener frem for resumeer.
2) Brug dialog frem for citater.
3) Brug synsvinkel (lad fortælleren følge en person og se tingene gennem vedkommendes øjne).
4) Brug talende detaljer.

Featuren:kan trække på mange andre forskellige genre f.eks. reportage, referat, interview, tanker, fortællinger mm. Featuren går tættere på emnerne end en almindelige nyhedsartikel. Virkemidler som spænding og fortælleteknik indgår i featuregenren. Dog betyder det ikke, at journalisten bare kan opdigte, men må forsøge at være så objektiv som overhovedet muligt. Hvor nyhedsgenren generelt anvender mange fakta og ekspertudsagn, hvilket featuregenren også benytter sig af. Vil man i featuregenren også gå tæt på personer, f.eks. en førtidspensionist for at finde ud af, hvordan han/hun har det. Hvor man f.eks. i nyhedsgenren kun ville give oplysningen om at f.eks. antallet af førtidspensionister faldt og hvorfor det. 

Reportagen:

Journalisten er på stedet i virkeligheden

Reportagen er lang

Beskrivende og sansende

Journalistens observationer indgår i reportagen

Nyhedsreportage:aktuel og handler om en nyhed

Begivenhedsreportager:en reportage fra f.eks en koncert

Portrætreportage:En journalist beskriver det miljø som en person færdes i.

Baggrundsreportage:En reportage, hvor journalisten beskriver de hændelser, der går forud for en bestemt begivenhed

Baggrundsartiklen:Går bag om en nyhed og informerer læseren om alle de oplysninger, der har været i en sag forinden. Kræver ikke baggrundsviden om sagen, da baggrundsartiklen som regel oplyser alt om emnet/sagen.

Opinionsgenren

Leder:Lederen står altid på samme side i avisen(som regel en af de første sider). Lederen udtrykker avisens holdning om et givent emne

Læserbrev:indsendes af læseren. Er stærkt holdningsprægede, og der er ingen grænser for, hvad et læserbrev kan indholde.

Anmeldelse:Journalistens egen personlige mening om et produkt f.eks. en bog, en film eller en ret osv. 

Kommentar: Skrives som regel ved at kommentere en andens holdning eller en bestemt sag.Kommentaren er subjektiv, men man skal lægge meget vægt på sin argumentation, så man får overtalt læseren til at mene det samme som en selv. 

Klumme:journalistens/forfatterens mening til et bestemt emne. avis- eller bladartikel med en bestemt placering og opsætning hvori en fast skribent regelmæssigt skriver sin personlige kommentar til et aktuelt emne. Som regel laver man lidt sjov med sig selv og fortæller om oplevelser fra sit eget liv.

Kronik:Den skrives ikke af journalister, men af personer med et specielt kendskab til et emne. F.eks. en præst om årsagen til, at flere og flere melder sig ud af folkekirken eller en psykolog, der kan forklare hvorfor antallet af depressive mennesker stiger. Kronikken kan handle om en lang række emner, som ikke behøver at være dagsaktuelle. Forfatteren forventer ikke at du skal være enig med dem, men de deler deres tanker og erfaringer med læseren. Kronikken er skrevet i et hverdagssprog, er detaljeret og konkret, det er personligt og forfatteren diskuterer med sig selv. 

Jeg har hentet lidt inspiration fra 

https://sites.google.com/site/danskfag/medier/aviser-og-journalistik/nyhedsgenrer


Skriv et svar til: Artikel - HJÆLP!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.