Debat

Inflation i karaktersystemet?

29. november 2005 af JGH (Slettet)
Er der andre end mig, der synes, at der er gået inflation i karaktersystemet?
Det er virkelig slemt i folkeskolen, men altså også et problem i gymnasiet.

Det største problem er, når en lærer giver retfærdige karakterer. Hvorfor? Fordi det ikke harmonerer med de karakterer, som de andre lærere giver. Fx giver min historielærer meget sjældent gode karakterer (har vi fået at vide fra andre), men i sagens kerne giver han jo rimelige karakterer. Det er bare de andre lærere, der giver for høje.

I princippet burde jeg holde kæft og være tilfreds. Men vi er ved at blive globale, og et 11-tal kan betyde nok så meget i Danmark, mens det bare svarer til en middelmådig karakter i udlandet.

Ville en helt ny karakterskala fjerne inflationen?

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. november 2005 af lany (Slettet)

Det er klart et problem, at der ikke gives ensartede karakterer.

Der er i øjeblikket tale om at lave en ny karakterskala, som endda skulle indeholde en negativ karakter, men det er en anden historie. Om en ny skala vil fjerne problemet, ved jeg ikke, men det vil helt sikkert gøre, at man er nødt til at diskutere hvad de forskellige karakterer dækker over.

Brugbart svar (0)

Svar #2
29. november 2005 af Mikziel (Slettet)

På min uddannelse har lærerne et møde inden karaktergivning, nettop for at undgå dette problem. De vurderer på dette møde om en lære har givet for høje karakterer i forhold til elevens standard. Der er både positive og negative sider af denne metode, en elev kan jo godt være god til et fag, og ike til et andet, men samtidig kan det godt give et indblik i om læreren generelt giver for høje karakterer.

\\\\Mikziel

Svar #3
03. december 2005 af JGH (Slettet)

Jeg har ikke oplevet det i gymnasiet (mest fordi vi ikke har fået karakterer endnu), men i folkeskolen 'talte' lærerne ofte sammen. Dvs. jeg i idræt fik 10, selvom jeg sjældent var der, og når jeg endelig var der - så lavede jeg intet.
Men eftersom idræt var det eneste fag, hvor jeg ikke lavede noget (heller ikke i gymnasiet - synes det er spild af tid - vil hellere bruge tiden på noget fægtning), talte lærerne sammen om den enkelte elev (hvilket de gjorde før hver karaktergivning), og de må åbenbart have sagt positive ting om mig, da jeg fik 10.

Brugbart svar (0)

Svar #4
03. december 2005 af allan_sim

#3.
I gymnasiet skal der afholdes lærerforsamlingsmøder i forbindelse med karaktergivningerne. Disse afholdes efter at hver enkelt lærer har givet karakterer. Karaktererne ændres ikke, men det diskuteres om lærerforsamlingen skal give generelle kommentarer eller om der skal henvises til studievejleder/rektor.

Jeg har svært ved at genkende inflationsproblematikken på vores skole. Det samlede gennemsnit over hele skolen er 8,0, mens det for 1.g er 7,9.

Procentmæssigt fordeler det sig som følger:

0,0-5,9: 0,06%
6,0-6,9: 8,8&
7,0-7,9: 35,1%
8,0-8,9: 40,8%
9,0-9,9: 11,0&
10,0-10,9: 0,09%
11,0-13,0: 0,0%

Min arbejdsplads er ganske normal hvad karakterniveau angår, så måske er det ikke så slemt endda.

Brugbart svar (0)

Svar #5
03. december 2005 af allan_sim

#4. Hov.... der skulle ved 7,0-7,9 stå 39,3%.


Brugbart svar (0)

Svar #6
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

#4 Bliver der slet ikke givet 11, eller er denne værdi så lille, at den ikke betyder noget?

Brugbart svar (0)

Svar #7
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

ÅH! Jeg skal lære at læse indlæggene bedre. Der er jo tale om gennemsnit!

Brugbart svar (0)

Svar #8
03. december 2005 af Sicma (Slettet)

I samfundsfag sommer-efterår havde vi en lærer (vikar), hvorved i lavede 2 skriftlige opgaver. Den første fik jeg 10 i, og den anden 10 med pil op.

Nu har vi så fået en anden lærer, og har lige fået min første stil/aflevering tilbage af hende, hvor jeg fik 7. :(

Iøvrigt skal det nævnes at vi regnede klassens gennemsnit på det, hvilket blev knap 5,6.

Desuden synes jeg at min sidste afleveing, er mindst ligeså god som de andre jeg afleverede, først på året.

;-D

Svar #9
04. december 2005 af JGH (Slettet)

#4
Netop det! Jeg synes, at 8 er en for god karakter i forhold til elevens evner. Indtil videre er det laveste, som nogen i vores klasse har fået 7 (ikke karakterblad, blot afleveringer eller fremlæggelser). Men dine tal er en smule mere repræsentativt i forhold til mine, det kan jeg godt se.
Desuden vil jeg også gerne se i et internationalt perspektiv. Hvis det overordnede niveau, der svarer til et 10-tal i DK, kun svarer til en middelmådig karakter i 'udlandet', kan vi mæske lige så mange 11-taller i os. Reelt har det ingen værdi. (NB! Jeg har overhovedet ingen indsigt i niveauet i andre lande, endsige en idé om det - eller det har jeg vel nok - så fordomme forekommer.)

#8
Jeps. Så til enhver tid: 6-talsgivende (streng) lærer, 11-talsgivende ('venlig') censor. Hvis bare...

Skriv et svar til: Inflation i karaktersystemet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.