Dansk Historieopgave

Historieopgave - børskrakket i 1929

14. december 2005 af Mithturion (Slettet)
Hej

Overskriften definerer vist ret godt, hvad jeg søger - en ekspert i børskrakket i 1929 til hjælp og vejledning i forbindelse med min historieopgave. Nogen der er eksperter, eller har nogen ideér til hvor en kan findes?

På forhånd tak!

Brugbart svar (1)

Svar #1
14. december 2005 af Bosna92 (Slettet)

Det kan diskuteres, om krisen i 1930’erne var en afsætningskrise eller en krise for kapitalens rentabilitet. I virkeligheden var det nok en blanding af disse faktorer, der gjorde sig gældende. Med til at udløse krisen var en aktieboble på Wall Street, - en aktieboble, der fik lov til at fortsætte og udvide sig alt for længe, før der blev stukket hul på den. Der var dog mange andre faktorer til forklaring af krisen, bl.a. faldende landbrugspriser, som gjorde amerikanske bønder fattigere.

Den samlede værdi af værdipapirerne, der blev noteret på fondsbørsen i USA voksede fra 27 milliarder dollars i 1925 til omkring 90 milliarder dollars i 1929. Det lyder ikke af meget i dag, hvor det sidste tal ikke engang når værdien af Microsofts aktier, da de toppede i april 2000. Men i den tids penge var der tale om svimlende beløb.

Krisen begyndte i realiteten nok i 1928, da den amerikanske nationalbank hævede renten i USA. Det gjorde den, fordi for mange mennesker købte aktier for lånte penge. Aktiekurserne var steget i lang tid og havde nået et niveau, som den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, syntes var helt urealistisk. Ved at hæve renten ville man tage noget af drivkraften ud af spekulationen.

Renteforhøjelsen gjorde det dyrere at låne og dermed at spekulere i aktier for lånte penge. Det fik samtidig amerikanske virksomheder til at nedbringe investeringerne i nye maskiner og ny produktion. Produktionen faldt. Det var starten på en recession, en nedgang i den økonomiske aktivitet.

Krakket på Børsen i Wall Street, som de fleste har hørt om i deres skoletid, hjalp med til at forværre den begyndende krise. Den 29. oktober 1929 faldt aktiekurserne voldsomt. Da en aktiekurs er det samme som prisen på en aktie, betød dette, at en masse mennesker ville stå med færre penge i hænderne, når de solgte deres aktier. Mange havde som sagt lånt penge til at købe aktier for. De var dermed dybt forgældede. Figur viser, hvor meget kursen kunne svinge (høj/lav) inden for et år.

Det betød ofte, at folk ikke kunne betale det tilbage de skyldte, bl.a. til bankerne. Der kom en bølge af bankkrak. Banker, der krakkede forsøgte at få deres tilgodehavender tilbage fra låntagere. Krisen bredte sig som ringe i vandet. USA begyndte hurtigt at skære ned på importen af varer fra udlandet og man forlangte lån, som var ydet til andre lande, tilbagebetalt. Det betød, at disse lande, bl.a. Tyskland, måtte spare på deres import. Alle lande reducerede udenrigshandelen, og det fik krisen til at brede sig endnu mere. Der skete dermed kraftige indskrænkninger af den internationale handel. ( Gregers Friisberg)

Brugbart svar (1)

Svar #2
27. november 2008 af camilla-pedersen (Slettet)

men der mangler noget til det sidste, grunden til at folk begyndte at sælge deres aktier var, at FRB (federal reserve board) som overvågede nationens bankvæsen, især var bekymret over en nylig vækst i handelen på margin. det betyder at man køber aktier ved at betale et lille depositum, hvorefter man senere betaler restgælden med den fortjeneste , man har på stigningen i aktiekursen. denne form for handel fungerer jo kun godt, så længe aktiekurserne stiger!

I marts 1929 afholdte FRB en række hemmelige møder, hvilket førte til rygter om en kraftig rentestigning. folk begyndte at sælge deres aktier. Den 26 marts blev de hundredvis af telefonassistenter, som sad i deres trange bokse omkring hjørnet til fondslokalet pludselig bestormet med ordrer om at sælge. de gav disse ordrer videre til piccoloer, som anbragte hver enkelt papirlap i en rørpost. disse rør sugede ordrerne til den rette post.

alt dette resulterede i et fald på 15 point i "industri gennemsnittet". og for lige at forklare industri gennemsnittet : i aktiehandel svarer et point til 1 dollar. hvis et selskabs aktier stiger med 3 point er hver aktie steget med 3 dollar. industrigennemsnittet er gennemsnitsværdien af aktierne i de 30 største selskaber på fondsbørsen og giver et godt fingerpeg om markedets ydeevne. industrigennemsnittet vekslede som regel mellem 1 og 5 point på en dag. der var et par fald mellem 1924 og 1929, men de fleste dage sluttede med højere kurser end ved dagens begyndelse. i slutningen af 1924 var industri - gennemsnittet på 120 point. i slutningen af 1925 var det steget til 156. sidst i 1927 stod det på 202, og et år senere var gennemsnittet nået op på 300.

bog: Woolf, Alex: wall street krakket

og tak for det øverste inlæg - men jeg kan ikke bruge det til så meget uden en kilde.:(


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. december 2008 af la maria (Slettet)

 att #2

gregers friisberg!


Skriv et svar til: Historieopgave - børskrakket i 1929

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.