er der nogen der kan kigge denne opgave igennem for fejl

Befolkningstilvækst i fattige lande

1). Liste over årsag til de mange børnefødsler:
1. Fattigdom og dårlige uddannelsesvilkår.
2. En uforsikret alderdom
3. Et land hvor et køn er mere eftertragtet end det andet køn (f.eks. Indien hvor de føder børn indtil de får en dreng)
4. Traditioner
5. Stor børnedødelighed
6. Brug for arbejdskraft
7. Hjælp udefra
8. Landbrug som erhverv

2). Begrundelser for de nævnte årsager:
1. Der bliver født mange børn på grund af fattigdommen. I de fattige samfund er beboerne ikke klar over at der findes midler til at forhindre graviditeter. Mange børn bliver født selvom de ikke er ønsket, de bliver født fordi mødrene ikke er klar over at der kan foretages abort osv.
Mange er ikke tilbøjelige til at beskytte sig under samleje, mens andre ikke har kendskab til præventionsmidler.
I et land hvor udannelsesvilkårene er dårlige, er der mange kvinder der lader sig undertrykke af deres mænd til at føde børn imod deres ønsker.

2. Mange mennesker i de fattige lande føder mange børn i håb om at få en forsikret alderdom, med det menes at de vil være sikre på at der er nogen til at tage sig af dem når de bliver gamle. De føder børn fordi de vil føle sig trygge når de bliver gamle.
3. I mange Ulande er børn af det mandlige køn mere eftertragtet end børn af det kvindelige køn, det skyldes at drenge er generelt bedre til at arbejde end piger, og at de generelt kan arbejde hårdere end piger. En anden vigtig ting er at når man er drengebarn i et uland er det ens pligt at forsørge forældrene, og sørge for at eventuelle søstre bliver giftet bort. Når man skal gifte en pige bort skal give medgift, og når man taler om medgift i et land som Indien taler man om store summer. Vi hørte f.eks. i dokumentaren, ”Hun må dø”, at når en pige skulle giftes så skulle forældrene betale en medgift der svarede til ca. 15 års løn. Dette er en af de vigtigste grunde til at forældrene i Indien hellere vil have drenge end piger. I forsøget på at føde drengebørn bliver der født mange piger, nogle af dem bliver dræbt mens andre får lov at leve. Vi så også i dokumentaren ”Hun må dø”, at der var mange forældre



3.
Den faktor af de nævnte der har den største betydning er faktor 1(Fattigdom og dårlige uddannelsesvilkår).
Grunden til at denne faktor har stor betydning er at alle de andre nævnte faktorer afhænger af denne faktor. Som nævnt tidligere er fattigdom skyld i næsten alt. I et fattigt land er ikke mad nok til alle, og når der så bliver født flere børn i håb om større arbejdskraft forværres situationen. Mange forældre i ulandende føder flere børn med ønsket om et mere økonomisk velstående liv. Derfor er der mange forældre der hellere vil have drenge børn end pigebørn, da pigebørn generelt ikke arbejder nær så hårdt som drengebørn, men også fordi piger er dyrere i drift, med det menes at når pigerne skal giftes skal forældrene give medgift til brudgommen. Drengebørn til gengæld får medgift når de skal giftes, og selvom de er gifte forsørger de forældrene. Det er meget normalt at forældrene bor hos deres drengebørn når de bliver ældre, og som vi så i dokumentariet er det en drengs pligt at forsørge forældrene.
På grund af fattigdommen får befolkningen heller ikke en god uddannelse, og dette kan være en af grundene til at udviklingen i visse ulande går meget langsomt. Når befolkningen som helhed får en bedre uddannelse ved de også hvad det betyder for landet hvis de får for mange børn, men de ved også hvilke konsekvenser de får, når de vælger at få flere børn. De fleste mennesker i ulandene har den opfattelse at drenge er mere værd end piger fordi de kan arbejde og tjene penge. Hvis der ikke var så stor analfabetisme i ulandene ville befolkningen også vide at de har en forkert opfattelse af det kvindelige køn. Uddannelsen er meget vigtig for ulandene for uden uddannelse har de ikke levende chance for at kommunikere med det andre lande.

4.
Dødeligheden har en meget stor betydning for befolkningstilvæksten i den forbindelse at befolkningstilvæksten også beskriver befolkningenstilvækst. Hvis fødselstallet er stabilt men dødstallet falder, bliver befolkningstilvæksten høj. Hvis dødstallet er stabilt og fødselstallet falder, får man en mindre befolkningstilvækst. Vi kan se nærmere på den demografiske transitionsmodel:

Når fødselstallet er stabilt men dødstallet falder, bliver befolkningstilvæksten høj (fase 2). Når dødstallet er stabilt og fødselstallet falder, bliver befolkningstilvækst mindre efterhånden som fødselshyppigheden aftager(fase 4). Den situation vi har i ulandene lige nu ligner meget situation i fase 2. Der er efterhånden blevet født så mange børn at den procentdel af befolkningen der er under 15 år er blevet meget høj. For at undersøge denne påstand bruger vi ”World Population Data sheet 2002”:
Vi får at vide at i asien har vi følgende alder
fordeling:
Procent af befolkning:
Under 15 år: 30%
Over 65 år: 6%
Vi kan se at aldersfordelingen ikke er lige, og at der er mange flere børn end ældre i Asien. Færre ældre betyder også mindre dødelighed, og det betyder at befolkningstilvæksten vil blive ved med at vokse hvis man ikke prøver at forhindre det.
Hvis vi sammenligner f.eks. Indiens aldersfordeling med Danmarks aldersfordeling af befolkningen, ser man med det samme at der er en meget stor forskel:
Noter fra ”World Population Data Sheet”:
under 15 år
over 65 år dødelighed Fødselshyppighed gennemsnitlig levetid
Indien: 36% 4% 9‰ 26‰ 63år
Danmark: 19% 15% 11‰ 12‰ 78år

Det første vi ser, er at der er en sammenhæng mellem befolkningsprocenten og dødeligheden. Jo flere ældre over 65 år jo større er dødeligheden. Vi ser også at der er en større procentdel unge under 15 år i Indien end i Danmark, og det skyldes at fødselshyppigheden er langt højere i Indien end i Danmark. Vi ser at dødeligheden er rimelig høj Indien selvom procentdelen af befolkningen over 65 år er meget lav, det skyldes f.eks. spædbørnsdødelighedspromillen som er større i Indien end i Danmark. Denne gennemsnitlige levetid er også meget højere i Danmark end den er i Indien, det er også en af grundene til at dødeligheden er høj trods det at procenten af ældre er meget lav sammenlignet med Danmark.

5.

Sådan vil udviklingen af befolkningen i Asien se ud, hvis den nuværende udvikling fortsætter, og hvis dette er tilfælde kan det få katastrofale følger både for kontinentet, men også for hele verden. Som det kan ses på afbildningen er nærmere tale om en befolkningseksplosion tilvæksten i løbet af de 48 år så stor.
Tallene er hentet fra ”World Population Data Sheet 2002”

Man kan gribe ind på befolkningsproblemet på mange måder, og det behøver nødvendigvis ikke være med regler og overvågning som man for eksempel gør i Kina. Man behøver ikke tvinge befolkningen til at gøre noget de ikke vil, men man kan i stedet give dem et indblik i hvilke fordele der er ved at have færre børn. Man kan starte med at sørge for at alle for en almen uddannelse, med det menes at alle lærer at læse og skrive, så de kan følge med i hvad der sker i rundt omkring i verden. Det at befolkningen kan læse og skrive betyder meget, idet at de vil være i stand til følge med i hvad der sker i verden, og dermed vil de automatisk forstå konsekvenserne af at få for mange børn. Med en uddannelse vil kvinder også have en mulighed for at få et mere retfærdigt liv, hvor de bliver behandlet ordentligt. Når kvinder får en uddannelse finder de også ud af at de ikke er maskiner der skal føde børn, men at de også har et liv som de skal leve.
Hvis det lykkedes de forskellige regeringer at få alle deres børn i skole, vil vi om cirka 100 år ikke have noget der hedder et uland.
Vi som boer i velfærdsamfund som Danmark kan hjælpe de fattige mennesker måske ikke med penge, og måske heller ikke med mad, men med støtte så de fattige mennesker kan få en uddannelse og klare sig selv. Alle fattige mennesker har brug for mad, men hvis man bare forære mad til dem har de ingen mulighed for at udvikle deres samfund. Det eneste behov de fattige mennesker har, er mad, og hvis vi blot forære mad til dem vil de være afhængige af as hele vejen igennem, og det vil aldrig være nødvendigt for dem at få en uddannelse eller et arbejde. Som det første skal vi passe på med den støtte vi giver til de fattige lande, vores støtte skal have det formål at sætte skub i udviklingen og ikke at hæmme udviklingen.

6.
Det er meget svært at finde en løsning til befolkningsroblemet, og det er altid lettere sagt end gjort. Der er tale om for mange lande og for mange mennesker til at man kan finde en løsning der samtidig kan tilfredsstille befolkningen behov og nedsætte fødselshyppigheden. Som nævnt tidligere er en almen uddannelse en go løsningsmetode, idet det giver befolkningen et ansvar for at skabe deres efterkommere et bedre liv.
Etbarnspolitikken fungere også meget godt i Kina, og ifølge deres beregninger vil de have opnået følgende resulater om hundrede år:

Det samme kan man også gøre med de andre land i Asien, da man med etbarnspolitikken samtidig forbedrer levestandarden mens fødselshyppigheden bliver mindre. Der vil selvfølgeligt gå mange år inden befolkningstallet er blevet tilfredsstillende lav, men på en eller anden måde skal det jo gøres. Når etbarnspolikken iværksættes behøver man ikke nødvendigvis ikke have så strenge lov som man har i Kina, det skal ikke være sådan at man spionere hinanden som de gør i Kina(dette så vi i dokumentariet). Det skal blot være sådan at folk ved at de ikke skal få for mange børn. Befolkningen skal vide at de alle sammen tilsammen danner det land de boer i, og de skal lære at tage ansvar.