Dansk
bograpport afl til i morn
01. maj 2006 af
bllcrp88 (Slettet)
Hey..! jeg håber at nogle vil rette de sproglige fejl og komma! mange tak..
Å opIntet nyt fra vestfronten
Erich Maria Remarque
Jeg fik at vide, at jeg skulle vælge en bog, så jeg valgte uden tvivl ”Intet nyt fra vestfronten”, da jeg interesserer mig for krigshistorier. ”Intet nyt fra vestfronten” er en roman på 192 sider. Bogen er skrevet af Erich Maria Remarque, og er blevet oversat til mange forskellige sprog, bl.a. dansk. Den udkom i 1928 i Tyskland og første gang på dansk i 1929 hos Gyldendal. Med et oplag på 3,5 millioner slog den alle de daværende rekorder i Tyskland. Bogen omhandler forholdene på en af vores blodigste krige, nemlig 1. Verdenskrigs vestlige frontafsnit.
Erich Maria remarque, en journalist og krigsveteran, blev født i Tyskland i 1898 og døde i 1970 i Schweiz. Denne roman var hans første, da han var flyttet til Frankrig. Han deltog aktivt i 1. Verdenskrig for Tyskland, men blev såret og sendt hjem efter blot 2 måneder. Derfor kan det godt tænkes at han sammenligner sig selv med Paul, da bogen også er en selvbiografisk roman.
Historien foregår under 1. Verdenskrig. Vi følger nogle gymnasieelever, som er blevet presset af jeres gymnastiklærer til at melde sig frivillig til krigen inden de blev indkaldt. ” … at vor klasse endelig med ham i spidsen marcherede i trop hen til udskrivningskontoret… ’I går da med, kammerater?’ ” (citat: s. 11 - s.12). De fire klassekammerater, Paul Bäumer, Albert Kropp, Müller V og Leer som er nitten år gamle, kommer i samme kompagni sammen med Haie Westhus som er lige så gammel, Tjaden med det spidse museansigt, Detering som er en bonde, der har en kone og barn osv. De har Stanislaus Katczinsky som kompagnifører. ” … sej, snedig, durkdreven, fyrretyve år gammel…” (citat: s. 6), bliver han således beskrevet af Paul.
Deres ven, Kemmerich får amputeret sit ben og dør et stykke tid efter på St. Joseph hospitalet. Deres kompagni indgår i et regiment, som bliver sendt til fronten op til flere gange. Efter den første tilsendelse bliver de reduceret fra 150 mænd til 80 mænd. Dernæst har de en lille konfrontation med kokken vedr. madrationerne, hvilket Paul mener, er væsentligt at, få alle rationerne udleveret, da soldater virkelig har brug for mad.
Paul møder mange bekendte og venner, mens han er på orlov der hjemme, han føler sig utilpas, over at skulle besvare deres spørgsmål, om hvordan det er i fronten. Når han begynder først med at besvare, indser han sandheden med rædselsfulde øjne, at hans ungdom går tabt. Paul er meget ked af det. Efter hjemkomsten vænner han sig til det og føler sig selv som en rigtig soldat og mener at hans ungdom er blevet ”taget” fra ham, mens han lå i skyttegravene for at beskytte sig fra granatsplinterne. Ikke nok med det, er hans mor også syg, og de har ikke en gang råd til at få hende opereret.
Deres kompagni bliver forstærket med nogle rekrutter, og de alle sammen får besked at de skal 2 dage tidligere i fronten end aftalt tidspunkt. Under angrebet mod franskmændene får det et stort tab og mister mange soldater.
De bliver senere sendt til en landsby hvor de finder en kælder med mange forsyninger. Her lever de rart i 3 uger, hvorefter det gode måtte have en ende. For når de bliver sendt ud for at erobre en ny landsby, bliver Paul og hans ven ramt. De bliver herefter sendt til et katolsk hospital, hvor de egentlig har det meget godt. De katolske nonner behandler dem nemlig meget bedre end hvad de er vant til. Paul kommer, efter han bliver rask, ud til fronten igen.
Kat dør, ikke så længe efter at Paul er kommet tilbage, hvilket knuser hans hjerte. Han bliver ramt i skinnebenet af en fjendtlig kugle, stormer Paul hen til feltlazarettet med Kat på ryggen. Efterhånden som han ankommer til feltlazarettet, er det eneste sygepasseren siger: ”Det kunne du have sparet dig”(citat: s. 189). Første omgang forstår Paul ikke, hvad sygepasseren mener, men til sidst men ikke mindst kaster han sine øjne på Kats baghoved, og ser granatsplitterne som har dræbt ham. Efter et stykke tid dør Paul, Blot få uger før Tyskland overgiver sig og underskriver en våbenhvile den 11. november 1918. ”Han faldt i oktober 1918, en dag, der var så rolig og stille langs hele fronten, at hærberetningen indskrænkede sig til sætningen: Intet nyt fra vestfronten”
(citat: s. 192)
Bogen omtaler nogle unge gymnasieelever under 1. Verdenskrig. Historien er udelukkende om krig, forholdene mellem familier og kriger og vigtige begivenheder under krigstiden. Romanen tager udgangspunkt i Paul som vi hører historien igennem, 1. person ental/jeg-fortæller. Hele historien bliver set fra hans synsvinkel, hvilke medfører en god forståelse af tingene, da han er i jævnaldrene med os. Hvilket gør at vi hurtig kan identificere os med hans situation i krigen, og kan nemt følge ham i f.eks. hans beslutninger. Paul fortæller ikke direkte, hvor lang tid han var ved fronten, men han har været der mindst tre år: ”... Dengang græd jeg endnu. Kat, det er næsten tre år siden.”(citat: s. 188).
Hovedet temaet i denne bog er bestemt krig, og hvordan generations ungdom går tabt. Vi får sympati med Paul, da han besøger hans mor og idet vi får af vide at hans mor er syg.
Jeg mener at bogen målretter sig mod gymnasieelever, fordi vi er jævnaldrende med bogens hovedpersoner, og derfor nemt kan identificere os med dem, hvilket gør romanen mere spændende. Ydermere er bogen også henvendt til voksne med særlig interesse i krigshistorie.
Jeg synes virkelig at denne her roman er en af bedste krigsbøger jeg har læst. Jeg har før læst mange krigsbøger f.eks. ”Med ilden i ryggen”, men har aldrig læst sådan en historie som denne. Den placerer ikke skylden, og prøver heller ikke på det, men den prøver at berette, hvordan de unge soldater havde det under krigen, og hvordan de unge blev ødelagt i krigen.
Jeg mener at ”Intet nyt fra vestfronten” er en af de bedste anti-krigs litteratur, fordi krigen bliver beskrevet på en måde, så ingen tør at gå i krig. Det er også derfor, at nazisterne propaganderede imod Erich Maria Remarque ved at brænde ”Intet nyt fra vestfronten” og ”Tiden, der fulgte” af omkring 1930’erne.
Som Erich Maria Remarque udtrykker det:
”Denne bog skal hverken være en anklage eller en bekendelse. Den skal kun være et forsøg på at berette om en generation, som blev ødelagt af krigen – selv om den også undslap granaterne” (citat: s.3)
”Tiden, der fulgte” er en forsættelse af ”Intet nyt fra vestfronten”, i denne roman hører vi om Pauls andre klassekammerater efter krigen i fredsperioden. Hvordan deres reaktion bliver osv.…
Fakta om 1. Verdenskrig
- 1. Verdenskrig startede 1. august 1914, hvor krigen fik start efter mordet af den østrigske tronfølger Franz Ferdinand, der blev af nationalisten Princip
- 1. Verdenskrig er en af de blodigste i Europas krigshistorie
- 1. Verdenskrig sluttede i 11. november 1918, efter de 4 år var der blevet store ændringer i Europa
- Bl.a. forsvandt Østrig og Ungarn, som var allierede og blev erstattet af mindre nationer
- Det store osmanniske rige forsvandt
- Tyskland blev omdannet fra monarki til republik
- Sovjetunionen erklærede sig kommunistisk
- Der blev dræbt: ca. 5.170.000 allierede soldater, centralmagternes soldater ca. 3.400.000 og civile ca. 6.500.000
Å opIntet nyt fra vestfronten
Erich Maria Remarque
Jeg fik at vide, at jeg skulle vælge en bog, så jeg valgte uden tvivl ”Intet nyt fra vestfronten”, da jeg interesserer mig for krigshistorier. ”Intet nyt fra vestfronten” er en roman på 192 sider. Bogen er skrevet af Erich Maria Remarque, og er blevet oversat til mange forskellige sprog, bl.a. dansk. Den udkom i 1928 i Tyskland og første gang på dansk i 1929 hos Gyldendal. Med et oplag på 3,5 millioner slog den alle de daværende rekorder i Tyskland. Bogen omhandler forholdene på en af vores blodigste krige, nemlig 1. Verdenskrigs vestlige frontafsnit.
Erich Maria remarque, en journalist og krigsveteran, blev født i Tyskland i 1898 og døde i 1970 i Schweiz. Denne roman var hans første, da han var flyttet til Frankrig. Han deltog aktivt i 1. Verdenskrig for Tyskland, men blev såret og sendt hjem efter blot 2 måneder. Derfor kan det godt tænkes at han sammenligner sig selv med Paul, da bogen også er en selvbiografisk roman.
Historien foregår under 1. Verdenskrig. Vi følger nogle gymnasieelever, som er blevet presset af jeres gymnastiklærer til at melde sig frivillig til krigen inden de blev indkaldt. ” … at vor klasse endelig med ham i spidsen marcherede i trop hen til udskrivningskontoret… ’I går da med, kammerater?’ ” (citat: s. 11 - s.12). De fire klassekammerater, Paul Bäumer, Albert Kropp, Müller V og Leer som er nitten år gamle, kommer i samme kompagni sammen med Haie Westhus som er lige så gammel, Tjaden med det spidse museansigt, Detering som er en bonde, der har en kone og barn osv. De har Stanislaus Katczinsky som kompagnifører. ” … sej, snedig, durkdreven, fyrretyve år gammel…” (citat: s. 6), bliver han således beskrevet af Paul.
Deres ven, Kemmerich får amputeret sit ben og dør et stykke tid efter på St. Joseph hospitalet. Deres kompagni indgår i et regiment, som bliver sendt til fronten op til flere gange. Efter den første tilsendelse bliver de reduceret fra 150 mænd til 80 mænd. Dernæst har de en lille konfrontation med kokken vedr. madrationerne, hvilket Paul mener, er væsentligt at, få alle rationerne udleveret, da soldater virkelig har brug for mad.
Paul møder mange bekendte og venner, mens han er på orlov der hjemme, han føler sig utilpas, over at skulle besvare deres spørgsmål, om hvordan det er i fronten. Når han begynder først med at besvare, indser han sandheden med rædselsfulde øjne, at hans ungdom går tabt. Paul er meget ked af det. Efter hjemkomsten vænner han sig til det og føler sig selv som en rigtig soldat og mener at hans ungdom er blevet ”taget” fra ham, mens han lå i skyttegravene for at beskytte sig fra granatsplinterne. Ikke nok med det, er hans mor også syg, og de har ikke en gang råd til at få hende opereret.
Deres kompagni bliver forstærket med nogle rekrutter, og de alle sammen får besked at de skal 2 dage tidligere i fronten end aftalt tidspunkt. Under angrebet mod franskmændene får det et stort tab og mister mange soldater.
De bliver senere sendt til en landsby hvor de finder en kælder med mange forsyninger. Her lever de rart i 3 uger, hvorefter det gode måtte have en ende. For når de bliver sendt ud for at erobre en ny landsby, bliver Paul og hans ven ramt. De bliver herefter sendt til et katolsk hospital, hvor de egentlig har det meget godt. De katolske nonner behandler dem nemlig meget bedre end hvad de er vant til. Paul kommer, efter han bliver rask, ud til fronten igen.
Kat dør, ikke så længe efter at Paul er kommet tilbage, hvilket knuser hans hjerte. Han bliver ramt i skinnebenet af en fjendtlig kugle, stormer Paul hen til feltlazarettet med Kat på ryggen. Efterhånden som han ankommer til feltlazarettet, er det eneste sygepasseren siger: ”Det kunne du have sparet dig”(citat: s. 189). Første omgang forstår Paul ikke, hvad sygepasseren mener, men til sidst men ikke mindst kaster han sine øjne på Kats baghoved, og ser granatsplitterne som har dræbt ham. Efter et stykke tid dør Paul, Blot få uger før Tyskland overgiver sig og underskriver en våbenhvile den 11. november 1918. ”Han faldt i oktober 1918, en dag, der var så rolig og stille langs hele fronten, at hærberetningen indskrænkede sig til sætningen: Intet nyt fra vestfronten”
(citat: s. 192)
Bogen omtaler nogle unge gymnasieelever under 1. Verdenskrig. Historien er udelukkende om krig, forholdene mellem familier og kriger og vigtige begivenheder under krigstiden. Romanen tager udgangspunkt i Paul som vi hører historien igennem, 1. person ental/jeg-fortæller. Hele historien bliver set fra hans synsvinkel, hvilke medfører en god forståelse af tingene, da han er i jævnaldrene med os. Hvilket gør at vi hurtig kan identificere os med hans situation i krigen, og kan nemt følge ham i f.eks. hans beslutninger. Paul fortæller ikke direkte, hvor lang tid han var ved fronten, men han har været der mindst tre år: ”... Dengang græd jeg endnu. Kat, det er næsten tre år siden.”(citat: s. 188).
Hovedet temaet i denne bog er bestemt krig, og hvordan generations ungdom går tabt. Vi får sympati med Paul, da han besøger hans mor og idet vi får af vide at hans mor er syg.
Jeg mener at bogen målretter sig mod gymnasieelever, fordi vi er jævnaldrende med bogens hovedpersoner, og derfor nemt kan identificere os med dem, hvilket gør romanen mere spændende. Ydermere er bogen også henvendt til voksne med særlig interesse i krigshistorie.
Jeg synes virkelig at denne her roman er en af bedste krigsbøger jeg har læst. Jeg har før læst mange krigsbøger f.eks. ”Med ilden i ryggen”, men har aldrig læst sådan en historie som denne. Den placerer ikke skylden, og prøver heller ikke på det, men den prøver at berette, hvordan de unge soldater havde det under krigen, og hvordan de unge blev ødelagt i krigen.
Jeg mener at ”Intet nyt fra vestfronten” er en af de bedste anti-krigs litteratur, fordi krigen bliver beskrevet på en måde, så ingen tør at gå i krig. Det er også derfor, at nazisterne propaganderede imod Erich Maria Remarque ved at brænde ”Intet nyt fra vestfronten” og ”Tiden, der fulgte” af omkring 1930’erne.
Som Erich Maria Remarque udtrykker det:
”Denne bog skal hverken være en anklage eller en bekendelse. Den skal kun være et forsøg på at berette om en generation, som blev ødelagt af krigen – selv om den også undslap granaterne” (citat: s.3)
”Tiden, der fulgte” er en forsættelse af ”Intet nyt fra vestfronten”, i denne roman hører vi om Pauls andre klassekammerater efter krigen i fredsperioden. Hvordan deres reaktion bliver osv.…
Fakta om 1. Verdenskrig
- 1. Verdenskrig startede 1. august 1914, hvor krigen fik start efter mordet af den østrigske tronfølger Franz Ferdinand, der blev af nationalisten Princip
- 1. Verdenskrig er en af de blodigste i Europas krigshistorie
- 1. Verdenskrig sluttede i 11. november 1918, efter de 4 år var der blevet store ændringer i Europa
- Bl.a. forsvandt Østrig og Ungarn, som var allierede og blev erstattet af mindre nationer
- Det store osmanniske rige forsvandt
- Tyskland blev omdannet fra monarki til republik
- Sovjetunionen erklærede sig kommunistisk
- Der blev dræbt: ca. 5.170.000 allierede soldater, centralmagternes soldater ca. 3.400.000 og civile ca. 6.500.000
Skriv et svar til: bograpport afl til i morn
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.