analyse

Gartneren og Herskabet

I denne stil som er skrevet på baggrund af H.C. Andersens ”Gartneren og Herskabet”, vil jeg i min analyse af historien hovedsageligt arbejde udfra personkarakteristikken af henholdsvis, gartner Larsen og Herskabet. Bl.a. vil jeg forklare deres forhold til naturkraften, samt bestemme deres livssyn på sig selv. Den sociale konflikt og forfatterens forslag til at løse denne. Afslutningsvis vil jeg i min perspektivering arbejde med en anden H.C. Andersen historie, ”Hyrdinden og Skorstensfeieren”. Jeg vil sammenligne hierarkiet i de to historier og vurdere hvilke konsekvenser dette har.

Eftersom historien er skrevet i 1872 og der ikke rigtig er nogen tidstypiske træk der fortæller noget om en anden tid er det mest naturligt at Handlingen tager sted i det 19. århundrede. Herskabets gård, hvor den suveræne hoveddel af handlingen finder sted ligger lidt udenfor hovedstaden København, vi kan se at det er i Danmark på personernes navne og flagstangen med dannebrog. Gården er en meget flot bygning, både indenfor men også udenfor hvor haverne omkring gården gør det til et smukt og harmonisk sted. Trods den dyre ejendom bor Herskabet der kun om sommeren, hvilket betyder at de er meget rige.
H.C. Andersen er kendt for at have skrevet sine historier med baggrund i poetisk realisme, denne historie er ingen undtagelse, den beskriver detaljer fra en konkret hverdag, man følger gartnerens daglige gøren. Den indeholder ro, afklaring og fortrolighed; mest afspejlet i gartnerens adfærd men også den fornemmelse man får af haverne.
Som titlen på historien antyder er der tre vigtige personligheder i historien; herskabet som formentlig er to personer; mand og kone og gartner Larsen. Gartneren er ansat af herskabet til at passe på dennes haver. Man kan tolke historien som værende en kamp mellem gartneren og Herskabet, H.C. Andersen gør det let for læseren at vælge hvilken part denne skal holde med, at forfatteren vælger hele tiden at benævne gartnerens overordnede som herskabet, lyder lidt institutionsagtigt; altså meget upersonligt. Derudover viser de ikke rigtig nogen menneskelige træk, der er ingen medlidenhed at spore. Derimod får jeg meget let et personligt forhold til gartneren, man bliver hele tiden gjort opmærksom på hans gåpåmod og oprigtighed i hans arbejde, desuden kender man også hans rigtige navn.
Gartneren (Larsen) er meget dygtig og producerer hele tiden nye velsmagende frugter eller flotte blomster. Alligevel bliver han hele historien igennem holdt nede af Herskabet som føler sig bedre i alle livets forhold. Gartneren skal hele tiden bevise sit åbenlyse talent. Et talent som er til stor fortrydelse for Herskabet.
I henhold til kendetegnene omkring romantikken, så er det gartneren som er kunstneren i denne historie, han ”ser” naturkraften i haverne og plantelivet omkring herskabets residens. Han ser det ubegribelige og det uforklarlige i planterne og frydes ved dette. Min personlige mening om gartnerens forhold til naturkraften er at han opfatter alt i haverne som en gave – eller endda en uvurderlig skat sendt fra gud – han ser den guddommelige ide i haverne. Gartneren er modtagelig for de signaler som den guddommelige ide udsender. Jeg tror at gartneren er bevidst om det guddommelige og at hans mission i livet simpelthen er at videregive det guddommelige, hvilket lykkes udover alt forventning, ikke blot hans eget herskab mærker det; overskuddet af hans frugter går til en handlende som sælger dem videre til yderst tilfredse kunder. At han har mulighed for at være i daglig kontakt med naturkraften gør også at han er forholdsvis ignorant overfor Herskabets evige kritik af hans arbejde. Men da enhver anden person med samme forhold til sin arbejdsgiver formentlig vil efterlade sin gøren uden tøven, så beviser hans blotte tilstedeværelse i herskabets haver at der er noget som holder på ham, nemlig glæden ved hans arbejde. Udfra gartnerens positive måde at være sig selv på, kan vi konkludere at han trods sin utrolige succes lever et tilbageholdende og anstændigt liv, dette er alt hvad han ønsker. Det der sker omkring ham og hans talent sker ikke for hans skyld eller for at han kan drage fordel af det.
Herskabets beskrives på den negative måde at være sig selv på, dette er først om fremmest let at se da H.C. Andersen er kendt for at udstille sådanne personligheders egoisme og selvovervurdering, herskabet tænker ikke på haverne som værende gartnerens værk, men derimod nærmere deres egen fortjeneste. Endvidere, er ”negative” personer kendt for at vende deres selvtilfredshed til vrede, dette gør herskabet faktisk hele historien igennem, de vender deres vrede mod gartneren da det går op for dem at han er ved at overskygge dem, de ved at han har et utroligt talent, men de bliver ved at dysse det ned som værende guds snarere end gartneren der gør forskellen, de snakker også om at han er ved at miste forstanden begrundet med at han er ved at blive gammel og lidt uklar i hovedet, selv når de snakker kritisk om gartneren tænker de på deres eget omdømme, de undskylder deres angreb ved at vise en smule medlidenhed overfor gartnerens angivelige alderdom. Endnu et kendetegn er at Herskabet snakker andre meget efter munden; når gartneren tiltaler dem, svarer de ham ofte meget kritisk igen, men når andre der har den samme sociale stilling som herskabet snakker, giver de dem altid ret. Dette ses tydeligst da herskabet bliver sure på gartneren for at have bragt den simple blomst fra deres egen have op til prinsessen, men da prinsessen giver gartneren ret og siger at blomsten er smuk, bukker herskabet sig straks. Herskabet giver også deres gæster ret når de roser gartnerens arbejde. Endnu et typisk træk fra en H.C. Andersen fortælling er at herskabet ikke føler naturkraften, denne er nemlig ikke tilgængelig for forstandsmennesket (Herskabet), i det hele taget er forstanden en meget negativ ting, den afspejler faktisk herskabets hele måde at behandle gartneren på, dette ses efter at gartneren har bevist at det er herskabets egne frugter de har spist hos en ven , herskabet kommer derefter med en teori om at det har været to meget gode somre for frugttræer og at frugterne derfor er så gode, H.C. Andersen har dog skrevet dette på en måde så man straks får en opfattelse af at herskabet er egoistisk og ikke kan lide at se andre mennesker lykkes. De sidste 10 linier i historien fortæller direkte hvad man kan fornemme hele historien igennem, nemlig at herskabet er fuldstændig ligeglade med gartneren, efter deres mening er han heldig at de holder ham beskæftiget.
Udfra personkarakteristikkerne kan vi nu belyse den sociale konflikt i historien. Jeg har allerede beskrevet hvorfor gartneren egentlig klarer sig godt og ikke brokker sig, han føler sig ikke truet af herskabet, han gør ikke direkte nogen opmærksom om hans talent, i det hele taget er han meget tilbageholdende. En kontrast til dette er herskabet, som er meget udfarende, de praler af deres have når de får chancen for det, dette kan være grunden til de aldrig opmuntrer gartneren, de vil at det er dem der har skabt haven. Det er kun Herskabet der har et problem, de føler sig truet fordi de har en position at forsvare, deres sociale status er højere end gartnerens derfor føler de sig underlegne overfor gartnerens talent. I starten af historien er herskabet overlegne men som tiden går, bliver gartneren mere og mere ”dominerende”.
Efter min mening er der to konflikter i historien, der er en i starten og da den bliver løst opstår der en ny. I starten af historien er konflikten den at gartneren bliver holdt nede pga. hans stilling, menneskelige egenskaber bliver ikke regnet for noget, det gør ens økonomi til gengæld. Andersen løser denne konflikt ved at lade gartnerens talent udvikle sig. Efterhånden som talentet udvikler sig, mindskes gartnerens underlegenhed. Den nye konflikt opstår idet der er byttet rundt på rollerne. Selvom Herskabet set udefra er bestemmende, så får gartneren hele tiden sin vilje. Han får dokumenteret flere gange at hans produkter er de bedste og til sidst får han endelig lov til at udnytte pladsen hvor de to store træer stod. Træerne blev væltet ved et stormvejr, men det vigtige i denne sammenhæng er at fik han sin vilje. Stormvejret kunne i det hele taget symbolisere noget med naturen som er på hold med gartneren, hvorfor det lige skulle være et stormvejr der hjalp gartneren til at opnå sit store mål.
En sammenligning af hierarkiet i ”Hyrdinden og Skorstenfeiren” og ”Gartneren og Herskabet” vil nu blive undersøgt. Det umiddelbare hierarki i de to historier er som følger:
”Hyrdinden og Skorstensfeieren” ”Gartneren og Herskabet”
1. Gjedebukkebeens-overogundergeneralkrigscommandeersergeanten 1. Herskabet
2. Chineseren 2. Andre Herskaber
3. Hyrdinden 3. Gartneren
4. Skortstensfeieren

Jeg har baseret placeringerne på personernes sociale indflydelse og den accept der findes over individet eller gruppen. Derfor har jeg placeret Herskabet over de andre herskaber da jeg har på fornemmelsen at de i kræft af deres økonomi og fantastiske herregård, nyder en større respekt. I begge historier er det den person der ligger nederst i hierarkiet som er den Andersen har mest respekt for. Som tidligere nævnt er det ikke forstandsmennesket han er interesseret i, derimod er det de fattige i den nederste samfundsklasse som er ”kunstnere” i hans historier. Fælles for de to historier er også at både Skorstensfeieren og Gartneren får sin vilje, det er dog ikke så tydeligt i skorstensfeierens tilfælde, da han bliver holdt tilbage af hyrdinden som ombestemmer sig mht. deres flugt. Men alt taget i betragtning så er både gartneren og skorstensfeieren lykkelige når historierne slutter, og det til trods for deres lave samfundsklasse. Til sidst er det dem der har det bedst med sig selv. Dvs. hvis man vender placeringerne om så herskabet og gedebuken er nederst, så vises billedet af hvem der er forfatterens favoritter og dermed dem der forstår livet på den ”rigtige” måde. Gartneren udskiller sig fra skorstensfeieren ved at være alene, han er ikke bundet til andet end haven. Skorstensfeieren bliver derimod nødt til at tænke på Hyrdinden og det er hendes skyld at han må give afkald på sin store drøm om at flygte væk fra dagligstuen. Et budskab der er sammensat fra de to historier kunne altså være at man skal følge sine drømme, man skal ikke føle sig bundet til at gøre noget andet og tage til takke med det, man skal gøre hvad man har lyst til. Skorstensfeieren kommer sikkert til at fortryde at han blev hjemme i dagligstuen sammen med hyrdinden i stedet for bare at tage chancen og tage af sted alene.