Biologi
Biologi-opgave : - (
12. januar 2004 af
SP anonym (Slettet)
Hejsa
I dette eksamenssæt opgave 7: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/2000/2000-6-1.pdf ; har jeg lige nogle enkelte spørgsmål...
i opg. b) skyldes det større udsving i den anden kurve, at immunforsvarets antistoffer har været i kontakt med antigenet før, og reagerer derfor kraftiger i kurve 2..? - eller skyldes det noget helt andet..?
Og det sidste spm. "Hvad kan man bruge dette til i praksis..." har ikke engang et bud...!
Håber, at nogen kan hjælpe.
På forhånd tak!
I dette eksamenssæt opgave 7: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/2000/2000-6-1.pdf ; har jeg lige nogle enkelte spørgsmål...
i opg. b) skyldes det større udsving i den anden kurve, at immunforsvarets antistoffer har været i kontakt med antigenet før, og reagerer derfor kraftiger i kurve 2..? - eller skyldes det noget helt andet..?
Og det sidste spm. "Hvad kan man bruge dette til i praksis..." har ikke engang et bud...!
Håber, at nogen kan hjælpe.
På forhånd tak!
Svar #2
13. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
Kombineret svar på a og b:
1. gang: Ud fra graferne må man formode at personen ikke tidligere har været udsat for antigenet (grundet det store udsving i anden kurve). Når personen får tilført antigenerne vil det begynde at danne antistoffer mod det. Der dannes imidlertid en meget lille mængde antistof første gang personen udsættes for antigenet.
2. gang:Her indeholder personen måske stadig antistof unid det fremmede antigen. I hvert tilfælde har hun fra den frste graviditet fået dannet hukommelsesceller overfor antigenet. Når personen endnu en gang udsættes for antigenet vil den begyynde at danne antistoffer i stor mængde.
En lille uddybning af dit forslag...
Hvad man kan bruge dette til i praksis:
Man kan fx bruge det til at forudse hvad der vil ske når en Rhesus-negativ kvinde bærer på et Rhesus-positivt barn.
Endvidere fortæller det os at når man én gang har været udsat for en virus el. et bakterie som er sygdomsfremkaldende, vil man som et minimum danne hukommelsesceller mod den skadelige organisme sådan at den ikke på et senere tidspunkt kan inficere en igen.. Ved forsøg på dette vil den blive nedkæmpet af immunforsvaret ved en stor produktion af antistoffer...
1. gang: Ud fra graferne må man formode at personen ikke tidligere har været udsat for antigenet (grundet det store udsving i anden kurve). Når personen får tilført antigenerne vil det begynde at danne antistoffer mod det. Der dannes imidlertid en meget lille mængde antistof første gang personen udsættes for antigenet.
2. gang:Her indeholder personen måske stadig antistof unid det fremmede antigen. I hvert tilfælde har hun fra den frste graviditet fået dannet hukommelsesceller overfor antigenet. Når personen endnu en gang udsættes for antigenet vil den begyynde at danne antistoffer i stor mængde.
En lille uddybning af dit forslag...
Hvad man kan bruge dette til i praksis:
Man kan fx bruge det til at forudse hvad der vil ske når en Rhesus-negativ kvinde bærer på et Rhesus-positivt barn.
Endvidere fortæller det os at når man én gang har været udsat for en virus el. et bakterie som er sygdomsfremkaldende, vil man som et minimum danne hukommelsesceller mod den skadelige organisme sådan at den ikke på et senere tidspunkt kan inficere en igen.. Ved forsøg på dette vil den blive nedkæmpet af immunforsvaret ved en stor produktion af antistoffer...
Svar #4
13. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
Skriv endelig igen hvis det skulle være nødvendigt.
Håber det hjalp.
Håber det hjalp.
Svar #5
17. januar 2004 af Sofi (Slettet)
Hej Samuel!
Mange tak for hjælpen!!!
Jeg har lavet afleveringen, og jeg håbede på, hvis det ikke er alt for besværligt, om du lige kunne læse den igennem...?
Endvidere synes jeg, at jeg i min aflevering mangler nogle enkelte kommentarer til opg. c mht. rhesus-problemet. Jeg har forklaret problemet, men som sagt synes jeg lige at jeg mangler at give nogle kommenaterer til beskrivelsen...
Jeg håber, at du vil hjælpe mig :-)
Her er opgaven:
Opgave a:
Når et antigen (fx på en virusoverflade) kommer ind i organismen opdages det straks af en makrofag (ædecelle), som fagocyterer det fremmede materiale, hvorefter den fremstiller overflademolekylet, altså antigenet på sin egen overflade. Makrofagen er således blevet til en såkaldt antigen-præsenterende celle. Makrofagen transporterer antigenet til det lymfatiske system, idet den omtalte præsentation er rettet mod T- og B-lymfocytterne. Når makrofagen ankommer til en lymfeknude finder den frem til en bestemt T-lymfocyt, der er specialiseret i netop det pågældende antigen, som sidder på makrofagenens overflade. T-lymfocytten begynder en markant celledeling, hvor en del af disse nydannede lymfocytter udvikles til T-hjælpeceller, der stimulerer de B-lymfocytter, der kan producerer antistof (lymfokiner) imod det pågældende antigen. T-hjælpecellen vil altså med andre ord sensibilisere B-lymfocytten, således at den omdannes til en plasmacelle , der kan danne antistoffer.
Endelig vil en del af de nydannede T- og B-lymfocytter omdannes til ”memory-celler”, således indbygges der en form for hukommelse, dvs. en der sker en memory-aktivering .
Denne omtalte proces, er altså en form for samarbejde mellem immunforsvarets to hoved kategorier, nemlig det medfødte og det tillærte immunforsvar (det specifikke og uspecifikke immunforsvar). Det medfødte immunforsvar er først aktivt, hvorefter det aktiverer det specifikke immunforsvar, da det uspecifikke immunforsvar ikke længere kan stoppe infektionen.
Opgave b:
I figur 1 ses reaktionen hos organismen, når et antigen indsprøjtes henholdsvis første og anden gang. Af de to kurver fremgår det tydeligt, at reaktionen ved den første indsprøjtning er væsentlig langsommere og mindre kraftigere, i forhold til reaktionen ved anden indsprøjtning.
Af den første kurve fremgår det, at immunforsvaret reagerer først mod antigenet på den fjerde dag, efter indsprøjtningen finder sted. Derudover stiger koncentrationen af antistof i serum kun til ca. 1,2 (relative værdier) på dag 12, hvorefter grafen falder igen. På den anden graf, observeres det, at immunforsvaret begynder antistofdannelsen allerede ved indsprøjtningen af antigenet. Herefter stiger antistof koncentrationen voldsomt og opnår en antistofkoncentration på ca. 4,5 (relative værdier).
Forklaringen for denne markante forskel i antistofdannelse i immunforsvaret, findes hos de foromtalte ”memory-celler”. Memory-celler har en meget lang levetid, og da de kan huske et specifikt antigens sammensætning, vil de være kroppen til gavn, næste gang den udsættes for samme antigen. Således bliver immunapparatets reaktion ved næste møde med samme antigen, altså hurtigere og kraftigere. Denne forklaring på forskellen i antistofdannelsen, er også med til at fortælle, at forsøgspersonen formodentlig ikke har været udsat for samme antigen tidligere, da det store udsving i den anden kurve bekræfter dette.
Opgave c:
Man kan fx bruge disse forsøgsresultater til at forudse, hvad der vil ske når en Rhesusnegativ kvinde, som bærer på et Rhesuspositivt barn. Som bekendt ved fødslen løber der noget af barnets blod over i moderens karsystem via placenta. Moderen vil nu efterfølgende danne antistoffer mod rhesusantigenet på barnets røde blodlegemer. Under den evt. næste graviditet vil anti-rhesus-antistofferne forårsage ødelæggelse af fosterets røde blodlegemer. For at forebygge dette, får rhesusnegative mødre umiddelbart efter fødsel (eller abort) en indsprøjtning (anti-D-antistoffer). Dette antigen ødelægger barnets blodlegemer hurtigt og dermed nedsætter dannelsen af IgG-antistoffer mod rhesusantigenet.
Endvidere fortæller det os, at når man én gang har været udsat for en virus eller en bakterie som er sygdomsfremkaldende, vil immunforsvaret som et minimum danne hukommelsesceller mod den skadelige organisme, således at den ikke på et senere tidspunkt kan inficere kroppen igen. Ved forsøg på dette vil den blive nedkæmpet af immunforsvaret ved en stor produktion af antistoffer.
Der er envidere 2 fodnoter, som ikke er medtaget :-)
På forhånd tak!
Mange tak for hjælpen!!!
Jeg har lavet afleveringen, og jeg håbede på, hvis det ikke er alt for besværligt, om du lige kunne læse den igennem...?
Endvidere synes jeg, at jeg i min aflevering mangler nogle enkelte kommentarer til opg. c mht. rhesus-problemet. Jeg har forklaret problemet, men som sagt synes jeg lige at jeg mangler at give nogle kommenaterer til beskrivelsen...
Jeg håber, at du vil hjælpe mig :-)
Her er opgaven:
Opgave a:
Når et antigen (fx på en virusoverflade) kommer ind i organismen opdages det straks af en makrofag (ædecelle), som fagocyterer det fremmede materiale, hvorefter den fremstiller overflademolekylet, altså antigenet på sin egen overflade. Makrofagen er således blevet til en såkaldt antigen-præsenterende celle. Makrofagen transporterer antigenet til det lymfatiske system, idet den omtalte præsentation er rettet mod T- og B-lymfocytterne. Når makrofagen ankommer til en lymfeknude finder den frem til en bestemt T-lymfocyt, der er specialiseret i netop det pågældende antigen, som sidder på makrofagenens overflade. T-lymfocytten begynder en markant celledeling, hvor en del af disse nydannede lymfocytter udvikles til T-hjælpeceller, der stimulerer de B-lymfocytter, der kan producerer antistof (lymfokiner) imod det pågældende antigen. T-hjælpecellen vil altså med andre ord sensibilisere B-lymfocytten, således at den omdannes til en plasmacelle , der kan danne antistoffer.
Endelig vil en del af de nydannede T- og B-lymfocytter omdannes til ”memory-celler”, således indbygges der en form for hukommelse, dvs. en der sker en memory-aktivering .
Denne omtalte proces, er altså en form for samarbejde mellem immunforsvarets to hoved kategorier, nemlig det medfødte og det tillærte immunforsvar (det specifikke og uspecifikke immunforsvar). Det medfødte immunforsvar er først aktivt, hvorefter det aktiverer det specifikke immunforsvar, da det uspecifikke immunforsvar ikke længere kan stoppe infektionen.
Opgave b:
I figur 1 ses reaktionen hos organismen, når et antigen indsprøjtes henholdsvis første og anden gang. Af de to kurver fremgår det tydeligt, at reaktionen ved den første indsprøjtning er væsentlig langsommere og mindre kraftigere, i forhold til reaktionen ved anden indsprøjtning.
Af den første kurve fremgår det, at immunforsvaret reagerer først mod antigenet på den fjerde dag, efter indsprøjtningen finder sted. Derudover stiger koncentrationen af antistof i serum kun til ca. 1,2 (relative værdier) på dag 12, hvorefter grafen falder igen. På den anden graf, observeres det, at immunforsvaret begynder antistofdannelsen allerede ved indsprøjtningen af antigenet. Herefter stiger antistof koncentrationen voldsomt og opnår en antistofkoncentration på ca. 4,5 (relative værdier).
Forklaringen for denne markante forskel i antistofdannelse i immunforsvaret, findes hos de foromtalte ”memory-celler”. Memory-celler har en meget lang levetid, og da de kan huske et specifikt antigens sammensætning, vil de være kroppen til gavn, næste gang den udsættes for samme antigen. Således bliver immunapparatets reaktion ved næste møde med samme antigen, altså hurtigere og kraftigere. Denne forklaring på forskellen i antistofdannelsen, er også med til at fortælle, at forsøgspersonen formodentlig ikke har været udsat for samme antigen tidligere, da det store udsving i den anden kurve bekræfter dette.
Opgave c:
Man kan fx bruge disse forsøgsresultater til at forudse, hvad der vil ske når en Rhesusnegativ kvinde, som bærer på et Rhesuspositivt barn. Som bekendt ved fødslen løber der noget af barnets blod over i moderens karsystem via placenta. Moderen vil nu efterfølgende danne antistoffer mod rhesusantigenet på barnets røde blodlegemer. Under den evt. næste graviditet vil anti-rhesus-antistofferne forårsage ødelæggelse af fosterets røde blodlegemer. For at forebygge dette, får rhesusnegative mødre umiddelbart efter fødsel (eller abort) en indsprøjtning (anti-D-antistoffer). Dette antigen ødelægger barnets blodlegemer hurtigt og dermed nedsætter dannelsen af IgG-antistoffer mod rhesusantigenet.
Endvidere fortæller det os, at når man én gang har været udsat for en virus eller en bakterie som er sygdomsfremkaldende, vil immunforsvaret som et minimum danne hukommelsesceller mod den skadelige organisme, således at den ikke på et senere tidspunkt kan inficere kroppen igen. Ved forsøg på dette vil den blive nedkæmpet af immunforsvaret ved en stor produktion af antistoffer.
Der er envidere 2 fodnoter, som ikke er medtaget :-)
På forhånd tak!
Svar #7
18. januar 2004 af Samuel (Slettet)
Det var da så lidt :)
Mht. til opgave c sker indsprøjtningen af anti-Rh+ 24 timer INDEN fødsel. Jeg vil mene at din besvarelse af opg. c er helt sufficient.
Men hvis du gerne vil inddrage mere (selvom jeg tvivler på at det er nødvendigt), kan du skrive noget om billirubindannelse som følge af overførsel af Anti-Rh+ fra moderens og til barnets blodbane. Her vil antistoffet reagere med antigen-Rh+ på barnets røde blodlegemer hvorefter de vil gå i opløsning. Et af "affaldsprodukterne" er fosterhæoglobin som efterhånden omdannes til billirubin. Ophobning af billirubin kan, hvis stoffet ikke udskilles i tilstrækkelige mængder gennem moderkagen, medføre svære hjerneskader hos fostret. Der er også andre konsekvenser.
Hvis du vil høre disse og evt. en uddybende forklaring, så kan du bare skrive...Jeg er for træt til at skrive den helt store afhandling på dette tidspunkt ;)
Håber det hjalp..
Mht. til opgave c sker indsprøjtningen af anti-Rh+ 24 timer INDEN fødsel. Jeg vil mene at din besvarelse af opg. c er helt sufficient.
Men hvis du gerne vil inddrage mere (selvom jeg tvivler på at det er nødvendigt), kan du skrive noget om billirubindannelse som følge af overførsel af Anti-Rh+ fra moderens og til barnets blodbane. Her vil antistoffet reagere med antigen-Rh+ på barnets røde blodlegemer hvorefter de vil gå i opløsning. Et af "affaldsprodukterne" er fosterhæoglobin som efterhånden omdannes til billirubin. Ophobning af billirubin kan, hvis stoffet ikke udskilles i tilstrækkelige mængder gennem moderkagen, medføre svære hjerneskader hos fostret. Der er også andre konsekvenser.
Hvis du vil høre disse og evt. en uddybende forklaring, så kan du bare skrive...Jeg er for træt til at skrive den helt store afhandling på dette tidspunkt ;)
Håber det hjalp..
Skriv et svar til: Biologi-opgave : - (
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.