Dansk
Digte fra 1001 nat
27. maj 2006 af
Freud (Slettet)
Hej,
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forstå disse digte:
DIGT NUMMER 1:
>>Når i mørket hun fremtræder,
dagglansstråler øjet blænder;
hun er solen, som fordunkler
alle blanke stjerners tegn;
i tilbedelse mod hende
alle væsner stumt sig vender,
men på hendes skønheds lynglimt
følger længselstårens regn.
DIGT NUMMER 2:
>>Stol ikke på kvindens løfter,
lad ej hendes ord dig forlede;
hendes tanker, milde som vilde,
kun smedes i elskovs hede;
hun hykler, er troløs, bestandigt
med svig hun manden har plaget;
hun bagtalte Josef og voldte,
at Adam fra Eden blev jaget.
Freud
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forstå disse digte:
DIGT NUMMER 1:
>>Når i mørket hun fremtræder,
dagglansstråler øjet blænder;
hun er solen, som fordunkler
alle blanke stjerners tegn;
i tilbedelse mod hende
alle væsner stumt sig vender,
men på hendes skønheds lynglimt
følger længselstårens regn.
DIGT NUMMER 2:
>>Stol ikke på kvindens løfter,
lad ej hendes ord dig forlede;
hendes tanker, milde som vilde,
kun smedes i elskovs hede;
hun hykler, er troløs, bestandigt
med svig hun manden har plaget;
hun bagtalte Josef og voldte,
at Adam fra Eden blev jaget.
Freud
Skriv et svar til: Digte fra 1001 nat
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.