Samfundsfag

Den danske grundlovs ændring i 1953

05. juni 2006 af Chick (Slettet)
Hej..
Jeg er igang med at finde ud af hvad man ændrede ved grundloven i 1953.Jeg har fundet frem til dette:

"Danmarks Riges Grundlov blev ændret i 1953. Officielt drejede ændringen sig primært om Kvindelig Arvefølge til Tronen. Reelt drejede det for magthaverne om, at planlægge EF-tilslutningen med indføjelse af paragraf 20. Den bemyndiger Folketinget til at afgive dansk suverænitet til mellemfolkelige organer i nærmere bestemt omfang ved lov, og den fjerner kravet om kvalificeret folketingsflertal ved suverænitetsafgivelse, såfremt flertalsinitiativet i Folketinget blot bekræftes ved en folkeafstemning."

Da jeg synes dette står på en meget mærkelig måde, har jeg prøvet at omformulere det:

"Den danske grundlov er sidst blevet ændret i 1953. Ændringen drejede sig officielt primært om kvindelig arvefølge til tronen, men reelt drejede det sig for magthaverne om, at planlægge hvordan man kunne få Danmark med i EF. Kort sagt gik det ud på, at med indføjelse af paragraf 20 blev kravet om kvalificeret folketingsflertal fjernet, blot flertallet kunne bekræftes ved en folkeafstemning."

Jeg vil bare lige høre jer og min "oversættelse" er korekt?

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2006 af FrederikHolmgaard (Slettet)

Tja jo, det er meget rigtig.

Ved ændringen i 1953 satte Påskekrisen dog sine spor i Grundlovs-forhandlingerne. Først og fremmest kan medlemmer af folketinget i dag samle tinget uden formandens godkendelse med 1953-Grundloven . Ydermere siger 1953-Grundloven, at:
- Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt [dvs. regeringsmagten] er hos kongen. (§ 3)
- Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre (§ 14)
- Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg ... (§ 32, stk. 2)


Umiddelbart lyder ovenstående som om kongen har magten. Dette er ikke tilfældet da samme Grundlov også siger kongen er ansvarsfri, og regeringen og dens ministre har ansvaret i stedet. Hvorfor kongen ikke kan foretage sig ovenstående.
Ydermere blev negativ parlamentarisme indført i Grundloven af 1953.

Ovenstående har jeg skrevet i noget af min SSO, som du finder under opgaver --> Påskekrisen 1920. Der er en del om grundloven og parlamentarismens udvikling.

Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juni 2006 af madsv (Slettet)

Noget andet meget vigtigt i Grundloven af 1953 var fjernelsen af tokammersystemet i den danske rigsdag, så man istedet for både folketing og landsting, gik til kun at have et folketing, som lovgivende forsamling.

Skriv et svar til: Den danske grundlovs ændring i 1953

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.