Debat

Eksamensrekord

02. august 2006 af PolitVirgin (Slettet)

Min nysgerrighed påbød mig at undersøge, hvem der gennem tiden har fået de højeste eksamenssnit indenfor de sidste 15 år.

Her er svaret:

"Bedste gennemsnit:
2003: Isabel Laude, Espergærde Gymnasium12,1
2002: Jacob Lolck, Rosborg Gymnasium11,7
2001: Andreas Lønborg, Øregaard Gymnasium12,1
1996: Camilla Damkjær, Høje-Taastrup Amtsg.12,0
1994: Kristian Rørbæk Madsen, Nyborg Gymnasium12,1
1992: Kasper Holten, Niels Steensens Gymnasium11,6
1990: Jacob Philipsen, Espergærde Gymnasium & Christian Rolvung, Køge Gymnasium12,5"

Kilde: JyllandsPosten.

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. august 2006 af mackie (Slettet)

Det må da være ham fra Gammel Hellerup Gym. der fik 12,7 i år som har det højeste nogensinde.. eller tager jeg fejl?

Brugbart svar (1)

Svar #2
02. august 2006 af Duc_de_monde (Slettet)

Jeg supplerer:

2006: Mikkel Plagborg-Møller, Gl. Hellerup Gymnasium; 12,7.
2005: Emil Axelgaard, Herning Gymnasium; 12,6.
1986: Søren Hein, ; 11,9.

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. august 2006 af cdc (Slettet)

hvad med bundrekorder? :D

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. august 2006 af Duc_de_monde (Slettet)

Der kunne endvidere spekuleres om Søren Hein er beslægtet med det lidt prominente geni Piet Hein.

Brugbart svar (0)

Svar #5
02. august 2006 af appelsin (Slettet)

#3
Mit gæt ville være mellem 4-5 som gennemsnit. Hvis vi kommer længere ned, er der en god chance for, at vedkommende droppede ud.

Jeg mener Jacob Philipsen fra 1990 var ham, der fik 12,95 fra DTU, eftersom han fik 13 i alt undtagen eet fag.

Men helt ærlig, hvad kan man bruge det til? Selvfølgelig er det flot gjort etc., men man har ikke brug for så høje gennemsnit i DK. Det er nok mere "jeg-gør-det-fordi-jeg-kan"-mentaliteten.

Brugbart svar (0)

Svar #6
02. august 2006 af appelsin (Slettet)

Hvorfor er det drenge i højere grad end piger, der topper listen?
Der er flere piger på gymnasiet i forhold til drenge.

Brugbart svar (0)

Svar #7
02. august 2006 af Evapigen (Slettet)

Bundrekorden må vel være 6,0 for ellers kan du ikke blive student :)

Brugbart svar (0)

Svar #8
02. august 2006 af Micc_86 (Slettet)

#6 Tjah... kan jo også godt være, at nr.2 og nr.3 med det højeste karaktersnit de pågældende år er piger; men hvem ved? :d

Når nu vi snakker om at drenge i højere grad topper listen, er der så nogen der ved, om den samme tendens også findes i den anden ende af karaktersnit-listen? xD

Brugbart svar (0)

Svar #9
03. august 2006 af fixer (Slettet)

#5
Eftersom Jacob er en personlig bekendt, føler jeg mig tvunget til at reagere på din påstand om, at så fornemme eksamensresultater er direkte uanvendelige.

Høje snit er ikke uanvendelige. De giver førsterang når personalechefer skal udvælge de bedste kandidater blandt ansøgere, de giver et bedre grundlag for lønforhandling, de åbner døre i akademia, som er lukkede for de fleste. Mit eget DTU-snit, som ligger godt een karakter under Jacobs, har haft samme anvendelighed.

En eventuel uanvendelighed ved høje snit ligger snarere deri, at dansk industri som helhed ikke formår fagligt og intellektuelt at udfordre de bedste hoveder. Indenfor ingeniørvidenskaberne ser man ofte danske virksomheder profilere sig som højteknologiske virksomheder på jagt efter de bedste Ph.D'ere, når det de i virkeligheden har brug for er en abe, der kan omsætte automatkaffe til Perl-scripts. Som en konsekvens søger en del faglige udfordringer i udlandet. Alene i min egen vennekreds arbejder en i England, to i USA og en i Belgien fordi der herhjemme ikke er tilstrækkelige udfordringer i det private erhvervsliv for dygtige computer scientists og fluiddynamikere. Selv overvejer jeg et tilbud om en post doc i udlandet.

I dit indlæg ligger implicit en antydning af, at man ikke skal præstere det man kan, men kun det, der er nødvendigt. Jeg vil medgive, at det er een måde at komme igennem tilværelsen på, men er man forsynet med et uddannelsesmæssigt potentiale i særklasse ser jeg ingen grund til at smide det på gulvet.

Iøvrigt har du ret mht. data. Se evt.:

http://www.sondagsavisen.dk/Site/Arkiv/legArc-fn-fs/Artikler/Info/7b27f293-6a3d-11d5-9360-0010b555f137.htm

Svar #10
03. august 2006 af PolitVirgin (Slettet)

#2: Jf. http://www.circom-regional.org/enlargement/TE/TE19-The%20superstudent.pdf fik E. A. åbenbart "kun" 18 13-taller.

Brugbart svar (0)

Svar #11
03. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#9 og #5
Jeg vil give Fixer ret i, at man kan anvende karaktergennemsnittet fra en videregående uddannelse til utroligt meget. I hvor stor udstrækning gennemsnittet kan anvendes, afhænger naturligvis af det fag man læser, men karaktergennemsnittet vil altid kunne anvendes. For at kunne opnå adgang til mange attraktive stillinger er det simpelthen en forudsætning, at man har et godt snit. Naturligvis spiller udlandsophold, relevant erhvervserfaring, andre relevante kompetencer, relevant studieaktiviteter og hvilke kursusfag man har taget også en stor rolle, men et godt snit er aldrig overflødigt (med mindre ens eneste ambition blot er at finde ansættelse.)

Dette vedrører dog kun gennemsnittene fra de videregående uddannelser. Med hensyn til karaktergennemsnittet fra gymnasiet, så er de blot en indgangsbillet til en videregående uddannelse og ikke andet. Gymnasiekaraktererne har den samme betydning for de videregående uddannelser som folkeskolekaraktererne har for gymnasiet. De har ikke nogen reel betydning.
Når man på et tidspunkt skal finde ansættelse, så kigger man udelukkende på aktiviteter efter gymnasiet. Derfor vil jeg give Appelsin ret i hendes påstand, hvis man taler gymnasiekarakterer.

Brugbart svar (0)

Svar #12
03. august 2006 af mackie (Slettet)

Men gælder det ikke også karakterer far de vidergående uddannelser? Gennemsnittet fra gym giver adgang til forskellige uddannelser og når man først er kommet ind, så er den ligegyldig.

Men når først man har fået det her første fantastiske job (pga sine gode karakterer), så er karakterene fra den vidergående da også overflødige. Derfra vil der jo hovedsageligt blive kigget på dit cv (hvilket jo også er fair nok, da det selvfølgelig er det man reel kan der skal tælle). Det er i hvert fald det jeg hører fra dem jeg kender der er blevet færdigtuddannede.

Brugbart svar (0)

Svar #13
03. august 2006 af mackie (Slettet)

Jeg gad til gengæld godt vide om dem med de højeste snit så er matematiske eller sproglige studenter :D

Brugbart svar (0)

Svar #14
03. august 2006 af fixer (Slettet)

#11 Enig. Hvis man ikke har tænkt sig at anvende de respektive ungdomsuddannelser som adgangsgivende, så er eksamensresultatet ligegyldigt. Jeg burde naturligvis explicit have gjort opmærksom på, at jeg selv refererer til de videregående uddannelser.

#12 Det afhænger af, hvilke job man søger. Som udgangspunkt er eksamensresultatet særligt væsentligt ved det første job, eftersom det er den potentielle arbejdsgivers eneste bedømmelsesgrundlag. Ved mange stillinger, vil man senere hen udelukkende bedømmes på de erhvervsmæssige erfaringer. Dog er der stadig jobs med signifikante krav til faglig ekspertice, hvor man afkræves sit eksamensdiplom fra den videregående uddannelse til bedømmelse. Og her er et godt resultat helt essentielt.

Brugbart svar (0)

Svar #15
03. august 2006 af appelsin (Slettet)

#9 + #11
Ja, jeg taler naturligvis om gymnasiekaraktererne!
Jeg kan godt se, at det virkede som om det var en kommentar til den ovenstånde afsnit, men det var nu mere til #0.
I DK er det højeste gennemsnit for en videregående uddannelse (dette år) 10,1, og jeg tror næppe den nogensinde overstiger 10,5 (hvis man altså ikke medregner de 8% man kan lægge til, hvis man begynder inden for to år fra 2008), så i mine øjne er det slet ikke nødvendigt med gennemsnit over 10,5. Så er der selvfølgelig en lille bitte elite, der søger udenlands til universiteter, hvor man skal have et snit på >10,5, men vi taler nok højest om 5 personer på landsplan :)

Brugbart svar (0)

Svar #16
03. august 2006 af appelsin (Slettet)

Og det er da ubehageligt, at jeg pludselig er blevet en pige...

Svar #17
03. august 2006 af PolitVirgin (Slettet)

Ja, karakterbladet i sig selv er kun en døråbner mht. studieoptagelse og jobsamtale. Men det karakterbladet afspejler, er jo ’summen’ af den studerendes engagement og begavelse. Således vil der ofte være en betydelig samvariation mellem ens snit og så ens senere succes. Ja, officielt starter man måske alle sammen ’fra nul’ når man begynder på noget nyt, men dem med de højeste snit vil typisk have et ekstraordinært engagement og en begavelse, som gør, at de lynhurtigt (igen) vil komme til at høre blandt dem med mest succes.

Er der måske nogen, som reelt mener, at alt over 6 i gymnasiet ville være spildt arbejde, hvis der – i denne hypotetiske kontekst – var frit studieoptag? Det mener jeg i hvert fald ikke, jf. ovenfor.

Svar #18
03. august 2006 af PolitVirgin (Slettet)

#15: Hvad mener du når du skriver, at gennemsnits over 10,5 er "unødvendige"?

Brugbart svar (0)

Svar #19
03. august 2006 af appelsin (Slettet)

#17-18

Et gennemsnit på >10,5 er unødvendigt, hvis du søger ind på en videregående uddannelse i _Danmark_, eftersom det højst påkrævede gennemnsnit dette år var 10,1. Forholdene er anderledes i udlandet, hvis man føler sig "eventyrlysten." I år vil du have "spildt" det, der svarer til 0,4 - 2,9 (gennemsnit) eller mere, alt efter uddannelse, hvis du søger ind på en uddannelse i DK.

Brugbart svar (0)

Svar #20
03. august 2006 af appelsin (Slettet)

#17
Ja, netop, gennemsnittet er en sum af ens engagement og (efter min mening i mindre grad) begavelse. Studerende, især drenge, har tendens til en "sen opvågning" - nogen begynder først at interessere sig for den uddannelsesmæssige i gymnasiet, andre først på den videregående.
Selv nægter jeg at tro på, at der er de helt store variationer i begavelsen på >10 og 8-9 i gennemsnit. Jeg tror i højere grad det er motivationen. Nok fordi jeg selv ligger meget bekvemt lidt over 9 :)

Forrige 1 2 3 Næste

Der er 53 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.