Haster! hjælp til grammatik

har en grammatisk aflevering som jeg meget gerne vil ha nogle andre øjne på inden jeg afleverer den..

den danske tekst:
Ost-Berlin 1967
Heden lå stadigvæk over Berlin. Når jeg tog på en udflugt til Østberlin, var det kun for at får tiden til at gå. Jeg havde endnu aldrig været derovre og da jeg havde et par timer tilovers, besluttede jeg at besøge den tidligere kommunistiske verden for første gang i mit liv. Jeg ville blandt andet gerne se Brandenburger Tor fra den anden side.
Jeg havde spist morgenmad sammen med Peter, og vi havde aftalt, at vi skulle mødes igen, når jeg kom tilbage. Han bad mig være forsigtig.
Det varede længe at komme gennem kontrollen. De østtyske grænsebetjente fulgte omhyggeligt de foreskrevne regler, og det varede en evighed, før jeg fik mit pas tilbage.
Østberlin gled langsomt forbi mine øjne, mens jeg uden egentligt mål gik hen ad en gade. Mange mennesker gik forbi mig, men jeg lagde ikke rigtigt mærke til dem.
Ved en kiosk stod folk i kø for at købe de aviser, man kunne få, og jeg blev stående for at spørge om vej. Jeg spurgte et ungt par om vej til Brandenburger Tor. Men de svarede mig ikke. De gik blot videre, som om jeg ikke eksisterede, og forsvandt snart i menneskemængden. Så spurgte jeg en ældre kvinde, men hun svarede mig heller ikke.
Til sidst bad jeg en uniformeret betjent om hjælp. Han smilede venligt og forklarede mig, at jeg blot skulle gå ligeud og så til venstre. Han ville endog ledsage mig, men jeg afslog hans tilbud. Så sagde han venligt farvel og ønskede mig et godt ophold i DDR’s hovedstad.

den tyske oversættelse:
Ost-Berlin 1967
Die Hitze lag immer noch über Berlin. Wenn ich einen Ausflug nach Ostberlin machte, war es nur, um Zeit zu vertreiben. Ich war noch nie drüben gewesen, und als ich ein paar Stunden übrig hatte, beschloss ich, die kommunistische Welt zum ersten Mal in meinem Leben zu besuchen. Ich wollte unter anderem gern das Brandenburger Tor von der anderen Seite sehen.
Ich hatte mit Peter gefrühstückt, und wir hatten verabredet, dass wir uns wieder treffen würden, wenn ich zurückkäme. Er bat mich, vorsichtig zu sein.
Es dauerte lange, durch die Kontrolle zu kommen. Die ostdeutschen Grenzbeamten folgten sorgfältig den vorgeschriebenen Regeln, und es dauerte eine Ewigkeit, bevor ich meinen Pass zurückbekam.
Ost-Berlin glitt langsam an meinen Augen vorbei, während ich ohne eigentliches Ziel eine Straβe entlang ging. Viele Leute gingen an mir vorbei, aber ich bemerkte sie nicht richtig.
Bei einem Kiosk standen Leute an um die Zeitungen zu kaufen, die man bekommen konnte und ich blieb stehen um nach dem Weg zu fragen. Ich fragte ein junges Paar nach dem Weg zum Brandenburger Tor. Aber sie antworteten mich nicht. Sie gingen bloβ weiter als ob ich nicht existierte und verschwanden in die Menschenmenge. Dann fragte ich eine ältere Frau aber sie antwortete mich auch nicht.
Zuletzt bat ich einem uniformierten Polizist um Hilfe. Er lächelte freundlich und erklärte mir, dass ich bloβ gerade aus und dann links gehen sollte. Er wollte mich sogar begleiten, aber ich ablehnte sein Angebot. Dann sagte er auf Wiedersehen und wünschte mir einen guten Aufenthalt in der Hauptstadt der DDR.

Håber der er en, der gider bruge tid på at kigge det igennem for fejl..