Andre fag

Uddannelse

20. februar 2004 af Lise2 (Slettet)
Hejsa!
Det her lyder som et rigtig dumt spørgsmål i dette forum, men det er det eneste jeg lige kender der har med skole at gøre!
Nå,men det er fordi jeg er færdig med HHx her til sommer(forhåbentligt), men aner så at sige ikke, hvad jeg skal gi mig til bagefter. Har ingen anelse, det er bestemt ikke rart at være i den situation. Men mit spørgsmål er, tror I man kan snakke med studievejleder? Men han kan vel ikke hjælpe? Når jeg ikke selv ved det? Eller tror I godt man kan det?

Brugbart svar (1)

Svar #1
20. februar 2004 af Jean

Hvis du ikke selv ved hvad du vil, kan din studievejleder jo sandsynligvis heller ikke hjælpe dig...

Har du tænkt på om du gerne vil læse videre, for så er der jo masser af åbent hus arrangementer hos de forskellige studier lige for tiden...

Brugbart svar (1)

Svar #2
20. februar 2004 af starF (Slettet)

spørg dig selv, hvad du kunne tænke dig at lave i fremtiden og hvad du kunne tænke dig at arbejde med. Så kan jeg give dig nogle ideer.

Brugbart svar (1)

Svar #3
20. februar 2004 af D@nni (Slettet)

Selvølgelig kan du spørger din studievejleder angående uddanelse, det er jo det han er der for.
Selv om du ikke aner hvad du vil kan han garenteret give dig nogle gode forslag, brochurer osv...

Brugbart svar (1)

Svar #4
20. februar 2004 af Aurica (Slettet)

Studievejlederen kan sikkert give dig nogle gode råd. Uanset om du ved hvad du vil eller ej, han/hun har sikkert masser af erfaring med den slags. Du er jo ikke den første der er i tvivl om hvad du vil. Men som StarF sagde skriv lidt om dine interesser, så vil du sikkert få en masse forslag fra de andre brugere på portalen.

Svar #5
20. februar 2004 af Lise2 (Slettet)

Hejsa!
Jeg ved, at jeg ikke vil sidde på min flade dagen lang. Men alligevel så kan jeg godt lide fag som matematik. Og det er vel mest det fag, hvor man kommer til at sidde ned hele dagen.
Der skal ske noget nyt hver dag. Kan godt lide nye udfordringer.
Jeg elsker at have med mennesker at gøre,(snakker nok ret meget) og vil også gerne have en betydning for andre, hvis i forstår mig ret?
Kommer nok snart på noget mere!


Brugbart svar (1)

Svar #6
20. februar 2004 af Aurica (Slettet)

..hvad med landinspektør. Jeg ved det lyder lidt kedeligt, men jeg har hørt at byplanlægning skulle være ret spændende og det opfylder de krav du har stillet.

Brugbart svar (1)

Svar #7
20. februar 2004 af susbc (Slettet)

på hjemmesiden: www.uddannelsenord.dk kan du tage en interessetest og læse en masse om de forskellige uddannelser og jobmuligheder. Jeg håber at det kan hjælpe dig lidt med at finde en uddannelse.
MVH
sus

Brugbart svar (1)

Svar #8
20. februar 2004 af Kaare (Slettet)

De eneste to muligheder jeg lige på stående fod kan komme på der kombinerer matematik og det at arbejde med mennesker er psykologi og lærer i matematiske fag. Men en universitetsuddannelse lyder det ikke som om du har tålmodighed så hvad med at blive folkeskolelærer?

Brugbart svar (1)

Svar #9
20. februar 2004 af starF (Slettet)

#5 nu er det jo ret bedre... kan du indskrænke til f.eks. undervisning? handel? forskning? eller noget?

Brugbart svar (1)

Svar #10
20. februar 2004 af Brian (Slettet)

Hej Lise2, efter #5 at dømme skulle du jo blive matematiklærer!!! Du kommer til at stå op meget af tiden, (du må dog sidde ned, når du skal rette opgaver), du får med mennesker at gøre, og du kommer til at betyde noget (i hvert fald et eller andet, men noget godt?) for dine elever. Og på en måde vil du møde nye udfordringer hver dag.

Men. Du skal ikke lade dig narre af mig!

Hvis du nu læste matematik og blev lærer, ville du kun få brug for en lille brøkdel af alt hvad du havde lært rent fagligt og du ville have mest brug for den rutine, som et gennemført studium havde givet dig. Det matematiske ville ikke være udfordrende. Det pædagogiske ville være en stor udfordring - de første par år. Derefter ville du sandsynligvis kende de fleste af de mulige misforståelser o.s.v. som er mulige for ungdomsuddannelseselever, og det udfordrende ville blive sværere at få øje på. Du ville være sammen med elever i mange timer om dagen, men det ville være ensomt alligevel, fordi du ikke ville have nogen at dele de overvejelser med, som du måtte gøre dig om dit arbejde - at undervise. Kun i teamsamarbejde ville du betyde noget fagligt for nogle kolleger, men da oftes i andre fag end dine egne. Dine fagkolleger ville du måske kun have i frikvartererne og til nogle møder. Og så ville du ikke score kassen...

Jeg skriver ikke dette for at jorde lærergerningen (jo, OK, en lille smule), men mere for at demonstrere, hvor let man kan lade sig narre af sådan noget som jeg skrev i starten dette indlæg.

Så vær kritisk over for hvad folk foreslår dig, stil spørgsmål til det, forestil dig alternativer, tal med nogle, der har sådan et arbejde.

Det er jo fint, at du godt kan lide faget matematik. Men fagrækken på en ungdomsuddannelse er en meget primitiv måde at inddele verden på... en ting der undrer mig, er hvorfor så mange folk er så meget i tvivl efter alle de fag og år de har haft i skolen. Tvivlen tyder på, at der må være noget meget vigtigt som de IKKE har fundet ud af i den tid de gik i skole?

Så at du kan lide matematik, vil jeg ikke tage som andet, end at du har det fint med tal og logisk tankegang - men det kan jo føre til mangt og meget...

En studievejledersnak kan ikke skade. Du skal ikke spørge ham/hende om hvad du skal, heller søge hjælp til valgprocessen generelt.

Brugbart svar (1)

Svar #11
20. februar 2004 af Kaare (Slettet)

Brian>>> Ja der er meget rigtigt i det du skriver i den forstand at man skal overveje grundigt hvad man vil bruge sit liv på men det er lidt unfair at du entydigt fremhæver de negative aspekter - en ensidigt negativ "salgstale" kan jeg fremføre for de fleste uddannelser hvis jeg bevidst udelukker det positive.

Det med at det skulle være ungdomsuddannelsernes "skyld" at man ikke er afklaret med hvad man ønsker at bruge resten af sit liv på når man er færdig er jeg dybt uenig i. Det er i hvert fald ikke faginddelingernes skyld. Usikkerheden skyldes at man er i tvivl om evner, hvorvidt interessen kan holde og hvorvidt de fremtidige jobmuligheder kan leve op til forventningerne. Men det gælder selv hvis man overvejer at fortsætte med at studere et af de fag der har været undervist i i gymnasiet. Hvis jeg f.eks. ønsker at læse engelsk vil jeg stå med nøjagtig de samme tvivl som hvis jeg havde valgt at blive læge fordi jeg ikke er i stand til at spå fremtiden. Uddannelsens og beskæftigelsens form må naturligvis ændre sig efterhånden som man kommer videre i systemet så den eneste måde at gøre noget ved usikkerhed er som du skriver at forsøge at give et indblik adskilt fra den almindelige undervisning af hvordan fremtiden hypotetisk set kommer til at forme sig hvis man vælger forskellige retninger.

Brugbart svar (1)

Svar #12
20. februar 2004 af Studietøs (Slettet)

En studievejleder er der for at hjælpe.
Studievejlederen kan ikke sige til dig hvad du så skal efter hhx, men han/hun kan give dig gode forslag, så du kan komme lidt videre med hvad du ellers vil.

Håber du finder ud af det, held og lykke !

mvh. Katja

Brugbart svar (1)

Svar #13
20. februar 2004 af Brian (Slettet)

Kaare skrev (#11): "...men det er lidt unfair at du entydigt fremhæver de negative aspekter - en ensidigt negativ "salgstale" kan jeg fremføre for de fleste uddannelser hvis jeg bevidst udelukker det positive".

Jo, jo, jeg ved godt jeg var negativ, men det var netop for for at lave en tydelig modvægt til det tilsvarende positive, som jeg prøvede at skitsere i starten: pointen er at man skal være kritisk, og en måde at være det på, er at prøve at få øje på alternative fremstillinger til det man hører - eller det man selv tror!

Og så var det heller ikke min mening at sige, at det er ungdomsuddannelsernes "skyld", at mange er så meget i tvivl. Og så alligevel: Som du skriver: "Usikkerheden skyldes at man er i tvivl om evner, hvorvidt interessen kan holde og hvorvidt de fremtidige jobmuligheder kan leve op til forventningerne". Men hvis ikke en studieforberedende ungdomsuddannelse skulle bringe en til blot en smule klarhed over egne evner - hvad er det så lige at det ellers går ud på??? Bortset fra det, så er jeg enig i, at det altid vil være svært at spå om fremtiden, også om ens egen interesse kan holde og om jobmulighederne er der, o.s.v. Men lige nu for tiden er man nok ikke helt afskåeret fra at vide, at der er meget stor arbejdsløshed blandt især nyuddannede humanister, og stor mangel på læger - i provinsen i hvert fald.

Brugbart svar (1)

Svar #14
20. februar 2004 af Kaare (Slettet)

Jeg tror ikke så meget det er klarhed om egne evner der er problemet men det kan være svært at vide hvad der kræves senere i uddannelsessystemet. Selvfølgelig er der betydelig større chance for at man klarer sig igennem en universitetsuddannelse hvis man har høje karakterer fra gymnasiet men jeg tror de færreste er klar over bare nogenlunde nøjagtigt hvor meget arbejde det vil kræve...

Med hensyn til at man til en vis grad kan spå om hvad der er arbejde i er jeg nogenlunde enig selvom det nu er værd at bemærke at de der er ved at være færdige med deres humanistiske studier nu ikke dengang de begyndte havde særlig gode muligheder for at spå at der ville være stor arbejdsløshed blandt dem i dag - ligeledes er det ikke sikkert at det vil være tilfældet i fremtiden. Men min pointe var nu også mest at det er svært at se helt nøjagtig hvad et fremtidigt job indenfor en profession egentlig indebærer før man er rimelig langt i uddannelsesforløbet - selv hvis man er sikret arbejde lever det jo ikke nødvendigvis op til forestillingerne.

Svar #15
21. februar 2004 af Lise2 (Slettet)

Hej igen!
Jeg har i min barndom, hvis man kan sige det sådan, altid ville været journalist, men da jeg ved jeg ikke har evner til det, er det ikke ret meget ved. Er ikke alt for god til at formulere mig. Da jeg fandt ud af at det nok ikke ville være min stærke side, ville jeg være læge, men det kunne jeg også se, at det nok ikke ville gå, da det er de høje karakterer, ligeledes jordemoder. Så tog jeg hhx, der kunne man jo komme i arbejde bagefter, hvis jeg blev træt af skolen.
På denne måde har jeg fået fravalgt alt det jeg har brændt for. Men det jeg har forestilt mig om fremtiden peger i så mange vidt forskellige retninger, at jeg selv er meget forvirret.

Brugbart svar (1)

Svar #16
21. februar 2004 af starF (Slettet)

#15 aha nu kan man bedre forstå din situation, men hvad med at læse erhvervsøkonomi eller økonmi? Det relatere jo til din nuværende uddannelse og så er der også en del matematik deri. Her kan du læse lidt om det:

Almen erhvervsøkonomi:
http://www.ivuc.dk/soegxx.php?id=341&niv2=?klik=124&?klik=29&niv3=HA+-+almen+erhvervs%F8konomi%2Fcand.merc.

Erhvervsøkonomi med matematik på linje:
http://www.ivuc.dk/soegxx.php?id=344&niv2=?klik=124&?klik=29&niv3=HA+-+matematik%2Fcand.merc.mat.

Økonomi:
http://www.ivuc.dk/soegxx.php?id=230&niv2=?klik=124&?klik=29&niv3=%D8konomi

Brugbart svar (1)

Svar #17
21. februar 2004 af starF (Slettet)

Du kan læse om andre uddannelser her:
http://www.ivuc.dk

Jeg synes det er en god til at få en overblik. Eterfølgende kan man klikke på linkene inde på de forskellige uddannelser og få det specificeret.

Brugbart svar (1)

Svar #18
22. februar 2004 af Katrine (Slettet)

Ellers ba.negot. Det er med kommunikation og kultur men også en del statistik.

Svar #19
22. februar 2004 af Lise2 (Slettet)

Hejsa!
Mange tak for alle jeres svar. Jeg tror at jeg prøver at gå til min studievejleder, håber ikke det kan skade. Han har nemlig kun 4 tider tilbage, så må jeg se, hvordan det går.

Brugbart svar (1)

Svar #20
22. februar 2004 af Jean

Jeg kan også varmt anbefale Matematik-Økonomi studiet på Aarhus Universitet. Der er åbent hus på onsdag hvis du har lyst til at høre lidt om det.

Forrige 1 2 Næste

Der er 21 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.