Matematik

mat. - hjælp

29. februar 2004 af susbc (Slettet)
Jeg håber der er nogle kloge hoveder herinde som kan hjælpe mig med en mat opgave. Jeg er igang med en eksamensopgave fra d. 3. marts 2003 for hhx.
Mit spørgsmål er til opgave 7B, spørgsmål c. Der står:
gør rede for, at f har en vandret vendetangent.
til opgaven har jeg at f(x) er
3x^3 - x^2 - 2 : x^2 + 2
og
f'(x)er 3x^4 + 18x^2 : (x^2+2)^2.
Mit spørgsmål er nu hvordan gør jeg rede for dette. Jeg vil gerne hvis der er mulighed for at jeg kan skrive mig ud af dette.

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. februar 2004 af Brian (Slettet)

Du skal overbevise dig selv - og din lærer - om at tilstedeværelsen af en vandret vendetangent er det samme som at at f'(x) = 0 har præcis 1 løsning, og at f'(x) ud over dette ene nulpunkt altid har det samme fortegn (d.v.s. enten positiv på begge sider af nulpunktet - eller negativ).

Ellers er der den hårde måde: at bestemme f"(x) og løser for denne lig med 0 samt at f" har forskellige fortegn på hver side af sit/sine nulpunkter - Det er ikke så slemt som det ser ud til, da din nævnere ses altid at være strengt positive...

Svar #2
29. februar 2004 af susbc (Slettet)

Tusinde tak for hjælpen. det var næsten det som jeg havde skrevet. Så jeg håber at min lærer godkender det. Jeg vil nødigt ud i f''(x) fordi det blev så indviklet tilsidst at jeg opgav!!!!!

Brugbart svar (0)

Svar #3
29. februar 2004 af Brian (Slettet)

Selvtak, men jeg er ikke sikker på at det er nok bare at PÅSTÅ at sådan er det... det kan være at han/hun ville synes at det var "passende" med nogle argumenter, og at du derfor skulle supplere med nogle sådanne med det samme for at undgå surhed ved katederet :-)

Svar #4
29. februar 2004 af susbc (Slettet)

Tak for rådet. Det vil jeg gøre med det samme.

Skriv et svar til: mat. - hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.