Debat
Undervisningsmetode!
27. november 2006 af
McMaster (Slettet)
Jeg er ved at være godt træt af gymnasiets undervisningsform. Den konstante jagt på de gode karakterer forvandler undervisningstimerne til konkurrencer i hvem der hurtigst og mest kan gøre sig bemærket.
Jeg synes at konkurrence er fin nok, men når timerne går over at skal være ren præstation, så synes jeg det tager overhånd.
Man lærer næsten ikke noget længere! Min 3.g oplevelse er, at stort set alle fag byder på, at en hjemmefra-læst tekst skal refereres, gengives og analyseres. Problemet er, at man ikke længere lærer noget i timen, man præsterer kun, hvilket skaber en unødvendig elite. Det handler kun om, at fortælle sin lærer, at man kan!
Hvem kender ikke følelsen af, selv at kunne have besvaret lærerens spørgsmål bedre? Men man får ikke chancen fordi, at karakterrytterne vifter med hænderne i vejret!
Jeg er træt af den form for undervisning, og den eneste måde jeg kan se en effektiv løsning, er en klar opdeling af præstation og undervisning. Dette medfører jo så også et større antal prøver, men det er efter min mening og mere fair overfor den enkeltes bedømmelse. Ærlig talt falder den mundtlige karakter i gymnasiet ofte på baggrund af elevens aktivitet, men ikke nødvendigvis de evner eleven har!
Mit forslag - mere lærerundervisning og mindre "karakterræs i timerne".
Jeg vil gerne høre hvordan andre oplever deres undervisning!
Jeg synes at konkurrence er fin nok, men når timerne går over at skal være ren præstation, så synes jeg det tager overhånd.
Man lærer næsten ikke noget længere! Min 3.g oplevelse er, at stort set alle fag byder på, at en hjemmefra-læst tekst skal refereres, gengives og analyseres. Problemet er, at man ikke længere lærer noget i timen, man præsterer kun, hvilket skaber en unødvendig elite. Det handler kun om, at fortælle sin lærer, at man kan!
Hvem kender ikke følelsen af, selv at kunne have besvaret lærerens spørgsmål bedre? Men man får ikke chancen fordi, at karakterrytterne vifter med hænderne i vejret!
Jeg er træt af den form for undervisning, og den eneste måde jeg kan se en effektiv løsning, er en klar opdeling af præstation og undervisning. Dette medfører jo så også et større antal prøver, men det er efter min mening og mere fair overfor den enkeltes bedømmelse. Ærlig talt falder den mundtlige karakter i gymnasiet ofte på baggrund af elevens aktivitet, men ikke nødvendigvis de evner eleven har!
Mit forslag - mere lærerundervisning og mindre "karakterræs i timerne".
Jeg vil gerne høre hvordan andre oplever deres undervisning!
Svar #1
27. november 2006 af sprit (Slettet)
Helt enig!
Fokus er ofte på karakterræset - og ikke på det faktum, at man er i gymnasiet for at lære noget!
Eksempel:
1g, tæt på det mdt. eksaminer. Vi fandt ud af, at vi ikke skulle op i samfundsfag.
Elev: "Kan du ikke bare aflyse de resterende timer? Vi skal jo alligevel ikke op i samfundsfag..."
Det er efter min mening den helt forkerte holdning at have! Man går på gymnasiet for at lære noget, karaktererne er sekundære og skal kune bruges til at vise, om eleven kan noget eller ej.
Vores kemilærer bedømmer vores skr. karakter på prøver - og udelukkende prøver. Selvfølgelig laver vi også afleveringen, men han anser dem som "hjælp til selvhjælp", dvs. hvis man har styr på afleveringerne, så er man godt kørende til prøverne.
Efter min mening fungerer det rigtig godt, og kemi er et af de fag, hvor jeg lærer mest - og husker det tre måneder efter!
Fokus er ofte på karakterræset - og ikke på det faktum, at man er i gymnasiet for at lære noget!
Eksempel:
1g, tæt på det mdt. eksaminer. Vi fandt ud af, at vi ikke skulle op i samfundsfag.
Elev: "Kan du ikke bare aflyse de resterende timer? Vi skal jo alligevel ikke op i samfundsfag..."
Det er efter min mening den helt forkerte holdning at have! Man går på gymnasiet for at lære noget, karaktererne er sekundære og skal kune bruges til at vise, om eleven kan noget eller ej.
Vores kemilærer bedømmer vores skr. karakter på prøver - og udelukkende prøver. Selvfølgelig laver vi også afleveringen, men han anser dem som "hjælp til selvhjælp", dvs. hvis man har styr på afleveringerne, så er man godt kørende til prøverne.
Efter min mening fungerer det rigtig godt, og kemi er et af de fag, hvor jeg lærer mest - og husker det tre måneder efter!
Svar #2
27. november 2006 af Mooch (Slettet)
Hmm jeg synes det er en svær diskussion.
Nu skriver du at din løsning vil medfører en del flere prøver.. det kunne være en god løsning, men nogle elever er bedre til muntlig frem for skriftlig fremlæggelse... skal de snydes bare fordi de er bedre til at udtrykke deres mening muntligt? Dette er jo også netop grunden til at der både givet muntlige og skriftlige karaktere, (i de fleste fag).
Ja selvfølgelig falder den muntlige karakter på baggrund af elevens aktivitet. Men du får altså ikke 10 i karakter bare for at åbne din mund. Min erfaring er at vis du viser interesse i timen, rækker fingeren og og prøver at svare, kan du let på 8 i karakter.. men vis man vil have en højere karakter, så kræver det altså også at man siger noget der er rigtig eller kan argumentere for sin besvarelse. Og hvordan skal man ellers give muntlig karakter? Det er også svært at spørge hver enkelt elev, specielt hvis der er ingen af dem der rækker fingeren op der kan give et ordentlig svar, hvilket kun vil blie spild af tid.
Den muntlige karakter afhandler jo også om du rent faktisk har forstået det du har læst.
På mange måder kan jeg godt forstå din frustation.. hvis du synes det er et problem at komme til ører fordi "karakterrytterne" hele tiden biver hørt, så må du gøre din lærer opmørksom på at i altså også er andre der kunne svare.
SOm en sidste bemærkning tror jeg heller ikke det er let at dele det op i undervisning og præstation, og samtidig holde interessen ved lige. jeg synes ihvertfald at det er ret kedelig hvis man kun skal lytte på læreren for efterfølgende sidde og laver test for at se om man har forstået det.
Nu skriver du at din løsning vil medfører en del flere prøver.. det kunne være en god løsning, men nogle elever er bedre til muntlig frem for skriftlig fremlæggelse... skal de snydes bare fordi de er bedre til at udtrykke deres mening muntligt? Dette er jo også netop grunden til at der både givet muntlige og skriftlige karaktere, (i de fleste fag).
Ja selvfølgelig falder den muntlige karakter på baggrund af elevens aktivitet. Men du får altså ikke 10 i karakter bare for at åbne din mund. Min erfaring er at vis du viser interesse i timen, rækker fingeren og og prøver at svare, kan du let på 8 i karakter.. men vis man vil have en højere karakter, så kræver det altså også at man siger noget der er rigtig eller kan argumentere for sin besvarelse. Og hvordan skal man ellers give muntlig karakter? Det er også svært at spørge hver enkelt elev, specielt hvis der er ingen af dem der rækker fingeren op der kan give et ordentlig svar, hvilket kun vil blie spild af tid.
Den muntlige karakter afhandler jo også om du rent faktisk har forstået det du har læst.
På mange måder kan jeg godt forstå din frustation.. hvis du synes det er et problem at komme til ører fordi "karakterrytterne" hele tiden biver hørt, så må du gøre din lærer opmørksom på at i altså også er andre der kunne svare.
SOm en sidste bemærkning tror jeg heller ikke det er let at dele det op i undervisning og præstation, og samtidig holde interessen ved lige. jeg synes ihvertfald at det er ret kedelig hvis man kun skal lytte på læreren for efterfølgende sidde og laver test for at se om man har forstået det.
Svar #3
27. november 2006 af akadina (Slettet)
Enig!!!
Det er enormt frustrerende. Timerne er mere en kamp om at give de rigtige svar, end det er undervisning.
Idag stillede min dansklærer et spørgsmål i timen, ca. halvdelen af klassen rækker håndem op. Der er en der bliver spurgt, hun svarer, de andre tager hånden ned igen. Pigen ved siden af mig er en af dem der må tage hånden ned igen; hun gør det med et højlydt "æææiiihh". Årsagen til det højlydte udbrud er selvfølgelig at hun gerne ville have svaret, men lur mig om det ikke også var en måde at gøre læreren opmærksom på at hun også sad inde med det "geniale" svar.
Jeg synes det ville være fint med nogle forelæsninger. Så kunne man måske LÆRE noget i timerne, i stedet for at bruge tiden på at vise læreren at man har forstået det man har læst hjemme.
Selvfølgelig skal det ikke kun være forelæsninger. Men engang imellem ville det være rart til en afveksling. Vi har haft to hvor vi så var to klasser sammen, det fungerede rigtig godt.
Svar #4
27. november 2006 af Mooch (Slettet)
Til sprit.
Selvfølgelig er det at lærer noget det vigtigste, men man bliver også nød til at vide om man gør det godt eller dårligt... heraf karakter.
Endvidere så gives en skriftlig karakter, på skriftlig arbejde og muntlig karakter på muntlige arbejde.
At jeres kemilærer kun vurdere efter prøver er selvfølgelig ærgeligt, da han lige så meget burde vurdere det efter nogle forsøg og beregningsopgaver.. men det er forskelligt hvilket praktisk forskellige gymnasier bruger.
jeg mener det er vigtigt at supplere undervisning med praktiske forsøg (hvis muligt).
Selvfølgelig er det at lærer noget det vigtigste, men man bliver også nød til at vide om man gør det godt eller dårligt... heraf karakter.
Endvidere så gives en skriftlig karakter, på skriftlig arbejde og muntlig karakter på muntlige arbejde.
At jeres kemilærer kun vurdere efter prøver er selvfølgelig ærgeligt, da han lige så meget burde vurdere det efter nogle forsøg og beregningsopgaver.. men det er forskelligt hvilket praktisk forskellige gymnasier bruger.
jeg mener det er vigtigt at supplere undervisning med praktiske forsøg (hvis muligt).
Svar #5
27. november 2006 af martinp (Slettet)
Jeg kan ikke helt følge dig i, at man ikke lærer noget. F.eks. i afsætning læser vi nogle sider hjemme, og så snakker vi om det, og har mulighed for at stille evt. spørgsmål bagefter. Nogle gange fortæller læreren også noget, der ikke står i bogen, eller begynder at forklare næste portion læsning.
Først når vi skal rette opgaverne, handler det så om, hvem der er aktiv.
Og jeg har den opfattelse, at lærerne godt kan skelne mellem gode og dårlige mundtlige besvarelser.
"Hvem kender ikke følelsen af, selv at kunne have besvaret lærerens spørgsmål bedre? Men man får ikke chancen fordi, at karakterrytterne vifter med hænderne i vejret!"
- Hvorfor havde du så ikke hånden oppe? Hvis du vil besvare lærerens spørgsmål, kræver det jo, at du har hånden oppe!
Først når vi skal rette opgaverne, handler det så om, hvem der er aktiv.
Og jeg har den opfattelse, at lærerne godt kan skelne mellem gode og dårlige mundtlige besvarelser.
"Hvem kender ikke følelsen af, selv at kunne have besvaret lærerens spørgsmål bedre? Men man får ikke chancen fordi, at karakterrytterne vifter med hænderne i vejret!"
- Hvorfor havde du så ikke hånden oppe? Hvis du vil besvare lærerens spørgsmål, kræver det jo, at du har hånden oppe!
Svar #6
27. november 2006 af Mooch (Slettet)
jeg går selv på universitet nu, og ser fordelt i både forlæsninger hvor lærer kun snakker men samtidig er det vigtigt med tid hvor man selv for stilt spørgsmål.
Det er rart med to timer hvor læreren "lærer" løs og man selv bare skal tage noter og lytte. Men det er også rart når man selv skal prøve at bruge den viden til at besvare spørgsmål eller komme med egen viden. men det er også vigtigt at få styr på om man rent faktsik har forstået det man har læst hjemme. Det kan god tit gøres lettere, bl.a. ved at man sidder og svarer på spørgsmål skrifligt omkring den tekst man har læst, men det kan også godt blive kedeligt i længden.
Det er rart med to timer hvor læreren "lærer" løs og man selv bare skal tage noter og lytte. Men det er også rart når man selv skal prøve at bruge den viden til at besvare spørgsmål eller komme med egen viden. men det er også vigtigt at få styr på om man rent faktsik har forstået det man har læst hjemme. Det kan god tit gøres lettere, bl.a. ved at man sidder og svarer på spørgsmål skrifligt omkring den tekst man har læst, men det kan også godt blive kedeligt i længden.
Svar #7
27. november 2006 af sprit (Slettet)
Mooch:
Jeg kan nu godt lide den måde vores kemilærer bedømmer på :)
Jeg har ikke noget imod karakterer (men det er et nødvendigt onde!), men synes bare prøver er en mere objektiv måde at give karakterer på.
Vores kemilærer har nok en rimelig fucked up karaktergivningsmetode i forhold til andre lærere, fordi der er så stor forskel på de skr. og mdt. karakterer han giver.
De skr. er et udtryk for prøverne, men de mdt. er et udtryk for alt det andet.
Fx får alle pigerne på første række gode mdt. karakterer, mens de skr. konsekvent ligger på 7 (en enkelt på 10).
Jeg ligger på et 4 i mdt., men på 10 i skr. :p
Jeg kan nu godt lide den måde vores kemilærer bedømmer på :)
Jeg har ikke noget imod karakterer (men det er et nødvendigt onde!), men synes bare prøver er en mere objektiv måde at give karakterer på.
Vores kemilærer har nok en rimelig fucked up karaktergivningsmetode i forhold til andre lærere, fordi der er så stor forskel på de skr. og mdt. karakterer han giver.
De skr. er et udtryk for prøverne, men de mdt. er et udtryk for alt det andet.
Fx får alle pigerne på første række gode mdt. karakterer, mens de skr. konsekvent ligger på 7 (en enkelt på 10).
Jeg ligger på et 4 i mdt., men på 10 i skr. :p
Svar #8
27. november 2006 af Mooch (Slettet)
Sprit:
Det med at karakten varierer er nu ikke unormalt.. samt hvilken række man sidder på. Da jeg havde kemi i gymnasiet, sad alle dem der gad deltage på det foreste rækker (eller kunne man ikke høre noget!)
og det var tit at man have lidt forskelligt karakter fra munt. til skri. men vis den variere alt for meget kunne det godt tyde på at ens lærer alligevel giver en høj karakter for deltagelse i timen.
Et sjovt eksmesen: Vi kunne vælge biologi eller tysk ¨på første år. Jon vælger tysk men bliver alligevel ved en fejltagelse skrevet på biologi, men dukker selvfølgelig kun op til tysk. Men læreren giver han alligevel 8 i biologi. Læreren begrundelse da vi spurgte: jamen han kunne ikke rigtig mindes at han havde gjort sig særlig bemærket, hverken på en super god eller super dårlig måde: middel karakter.
Dette var dog en lærer der ikke havde givet så mange karatere før, og blev heldigvis bedre (-:
Det med at karakten varierer er nu ikke unormalt.. samt hvilken række man sidder på. Da jeg havde kemi i gymnasiet, sad alle dem der gad deltage på det foreste rækker (eller kunne man ikke høre noget!)
og det var tit at man have lidt forskelligt karakter fra munt. til skri. men vis den variere alt for meget kunne det godt tyde på at ens lærer alligevel giver en høj karakter for deltagelse i timen.
Et sjovt eksmesen: Vi kunne vælge biologi eller tysk ¨på første år. Jon vælger tysk men bliver alligevel ved en fejltagelse skrevet på biologi, men dukker selvfølgelig kun op til tysk. Men læreren giver han alligevel 8 i biologi. Læreren begrundelse da vi spurgte: jamen han kunne ikke rigtig mindes at han havde gjort sig særlig bemærket, hverken på en super god eller super dårlig måde: middel karakter.
Dette var dog en lærer der ikke havde givet så mange karatere før, og blev heldigvis bedre (-:
Svar #9
27. november 2006 af sprit (Slettet)
Mooch:
Ja, når læreren ikke kender ens navn, så er der noget galt!
Jeg er ofte doven i timerne (og sidder og laver alt muligt andet på bagerste række :p), men det skr. arbejde går jeg meget op i. Hvis jeg gad, kunne jeg sikkert godt forberede mig bedre til timerne og derved sige noget, men der er nogle fag jeg går mere op i end andre, og derudover gider jeg ikke karakterræset.
Ja, når læreren ikke kender ens navn, så er der noget galt!
Jeg er ofte doven i timerne (og sidder og laver alt muligt andet på bagerste række :p), men det skr. arbejde går jeg meget op i. Hvis jeg gad, kunne jeg sikkert godt forberede mig bedre til timerne og derved sige noget, men der er nogle fag jeg går mere op i end andre, og derudover gider jeg ikke karakterræset.
Svar #10
27. november 2006 af Mooch (Slettet)
ja det er også nogengang svært at være både aktivt muntligt og skriftligt. Jeg brugte meget af min tid i undervisningen på at skrive opgaver færdige der snart skulle afleveres. Men jeg giver ret i at karakter gives efter hvor aktiv man er, samt om man kan svare rigtigt... og nogle gang er det let at give det rigtige svar. Nogle gange når vores lærer havde stilt et spørgmål og der så gør lidt tid uden nogen svarer, så kan man åbne sin bog, skimme siden og give svaret.. og det er helt uden at læse lektier... det praktiserede jeg meget med gode resultater.
Svar #11
27. november 2006 af McMaster (Slettet)
# 2
Jeg mener faktisk også, at man burde øge antallet af mundtlige prøver - altså simpelthen holde en mundtlig prøve engang imellem, fx hver tredje måned - det giver både øvelse til eksamen, samt at hver enkelt elev bliver hørt, og dermed sikrer man bedre, at hver elev har lært hvad de skal. Det skulle så erstatte en aflevering - og hvis en aflevering erstattes af en 10-20 minutters mundtlig prøve, tages der jo heller ikke nogen tid fra læreren, idet det burde være den tid han skulle rette opgaver i.
Jeg er selv flittig til at række hånden i vejret, og får da også ganske fine karakterer osv. men jeg synes at det er en irriterende facon. Jeg synes det er rigtig godt, at klassen deltager og er aktive i undervisningen, ikke at der skal kun være forelæsning, men samtidig, så er det jo et faktum, at det kun er timerne, at de mundtlige karakterer afgøres, og dermed er der mange der føler et stort behov for at hævde sig, og gøre sig sin karakter værdig! Den indstilling synes jeg er ærgelig, og går til tider ud over undervisningen, og den generelle indlæring i klassen.
Karaktergivningen synes jeg også er kritisabel, fordi, at den netop kun bygger på klasseundervisning og ikke en rigtig viden om elevens kundskaber.
Jeg mener faktisk også, at man burde øge antallet af mundtlige prøver - altså simpelthen holde en mundtlig prøve engang imellem, fx hver tredje måned - det giver både øvelse til eksamen, samt at hver enkelt elev bliver hørt, og dermed sikrer man bedre, at hver elev har lært hvad de skal. Det skulle så erstatte en aflevering - og hvis en aflevering erstattes af en 10-20 minutters mundtlig prøve, tages der jo heller ikke nogen tid fra læreren, idet det burde være den tid han skulle rette opgaver i.
Jeg er selv flittig til at række hånden i vejret, og får da også ganske fine karakterer osv. men jeg synes at det er en irriterende facon. Jeg synes det er rigtig godt, at klassen deltager og er aktive i undervisningen, ikke at der skal kun være forelæsning, men samtidig, så er det jo et faktum, at det kun er timerne, at de mundtlige karakterer afgøres, og dermed er der mange der føler et stort behov for at hævde sig, og gøre sig sin karakter værdig! Den indstilling synes jeg er ærgelig, og går til tider ud over undervisningen, og den generelle indlæring i klassen.
Karaktergivningen synes jeg også er kritisabel, fordi, at den netop kun bygger på klasseundervisning og ikke en rigtig viden om elevens kundskaber.
Svar #12
27. november 2006 af McMaster (Slettet)
#11
By the way angående de mundtlige prøver, så har den PISA undersøgelse over folkeskolen i diverse lande jo netop vist, at i et land, som Finland, hvor eleverne ofte udsættes for prøver i fagene, er der en væsentlig højere standard indenfor indlæringen.
Finland lå væsentligt højere placeret end Dk gjorde - og må med ærgrelse erkende, at DK faktisk lå rimelig katastrofalt placeret. I godt nok ihvertfald!
By the way angående de mundtlige prøver, så har den PISA undersøgelse over folkeskolen i diverse lande jo netop vist, at i et land, som Finland, hvor eleverne ofte udsættes for prøver i fagene, er der en væsentlig højere standard indenfor indlæringen.
Finland lå væsentligt højere placeret end Dk gjorde - og må med ærgrelse erkende, at DK faktisk lå rimelig katastrofalt placeret. I godt nok ihvertfald!
Svar #13
27. november 2006 af Mooch (Slettet)
Igen vil jeg så pointere at det er forskelligt hvordan lærer praktisere undervisningen fra skole til skole. Jeg har selv gået på HTX i Holbæk (sjælland) hvor vi tit skulle fremlægge spørgsmål eller andre besvarelser.
Ligeledes er min erfaring også at det er meget forskelligt om elever kan lide den form for undervisning eller ej. Vi havde mange (primært den der ikke interesserede sig for faget) som slet ikke var interesseret i at skulle lave flere muntlige fremlæggelser.
Men det er jo heller aldrig været uønsket at komme med ideer til undervisningen. Hvis I er mange der kunne tænke jer flere muntlige fremlæggelser i timerne, er jeg sikker på at lærerne vil lytte og måske lave om på undervisningen. De er jo også interesseret i at I kan bruge undervisningen til noget.
Vores dansk og engelsk undervisning foregik (ihvertfald på 3. år) i stor grad i samarbejde med klasse og deres ønsker.
Ligeledes er min erfaring også at det er meget forskelligt om elever kan lide den form for undervisning eller ej. Vi havde mange (primært den der ikke interesserede sig for faget) som slet ikke var interesseret i at skulle lave flere muntlige fremlæggelser.
Men det er jo heller aldrig været uønsket at komme med ideer til undervisningen. Hvis I er mange der kunne tænke jer flere muntlige fremlæggelser i timerne, er jeg sikker på at lærerne vil lytte og måske lave om på undervisningen. De er jo også interesseret i at I kan bruge undervisningen til noget.
Vores dansk og engelsk undervisning foregik (ihvertfald på 3. år) i stor grad i samarbejde med klasse og deres ønsker.
Svar #14
27. november 2006 af dina88 (Slettet)
Jeg forstår hvad McMaster siger, og synes også det er pisse-irriterende at der altid sidder nogen på forreste række som fniser af alle lærerens (dårlige)vittigheder og ser død interesseret ud i alt hvad der foregår oppe ved tavlen, på den velkendte fedterøvsagtige måde.
Det der er værre er at man slipper afsted med en god karakter bare af at svare på noget som i virkeligheden ikke er særlig svært!
Eksempelvis i mat hvor læreren gennemgår et bevis, hvor det sgu er den samme elev på forreste række som råber alle udregninger op til læreren bare fordi vedkommende er hurtigere på tasterne en andre.
Den metode mine venner er simpelthen for let købt!(og total gennemskuelig!)
men det kunne da også tænkes, at det måske i virkeligheden handlede om ens egne dybe ønsker om at have mod til at være ligesom disse "karakterryttere"?
Det der er værre er at man slipper afsted med en god karakter bare af at svare på noget som i virkeligheden ikke er særlig svært!
Eksempelvis i mat hvor læreren gennemgår et bevis, hvor det sgu er den samme elev på forreste række som råber alle udregninger op til læreren bare fordi vedkommende er hurtigere på tasterne en andre.
Den metode mine venner er simpelthen for let købt!(og total gennemskuelig!)
men det kunne da også tænkes, at det måske i virkeligheden handlede om ens egne dybe ønsker om at have mod til at være ligesom disse "karakterryttere"?
Svar #15
27. november 2006 af McMaster (Slettet)
# 14
Interessant teori - men har personligt ikke noget imod "karakterryttere", da de fleste af mine klassekammerater sikkert selv ville påstå, at jeg er én, men det er nu en anden problematik. Jeg er selv meget bevidst om den aktivitet, som jeg selv udviser i hverdagen - det egentlig ikke fordi jeg har noget imod folk, som kæmper hårdt for deres karakterer, det synes jeg er helt iorden - Problemet er den manglende indlæring, som til tider følger med den tendens, at det bare handler om at være på, og fyre guldkorn af, istedet for at lære noget!
Alt i alt, må det ikke ses som en kritik af folk, som er aktive og siger meget i timerne - det er kun godt! Det er mere problemet med, at det er nødvendigt, for at få en ordentlig karakter. Beklager hvis det ikke har været tydeligt!
Interessant teori - men har personligt ikke noget imod "karakterryttere", da de fleste af mine klassekammerater sikkert selv ville påstå, at jeg er én, men det er nu en anden problematik. Jeg er selv meget bevidst om den aktivitet, som jeg selv udviser i hverdagen - det egentlig ikke fordi jeg har noget imod folk, som kæmper hårdt for deres karakterer, det synes jeg er helt iorden - Problemet er den manglende indlæring, som til tider følger med den tendens, at det bare handler om at være på, og fyre guldkorn af, istedet for at lære noget!
Alt i alt, må det ikke ses som en kritik af folk, som er aktive og siger meget i timerne - det er kun godt! Det er mere problemet med, at det er nødvendigt, for at få en ordentlig karakter. Beklager hvis det ikke har været tydeligt!
Svar #16
27. november 2006 af 150972 (Slettet)
Jeg har altid lært, at man læser, skriver, øver sig og alt det man kalder, at lave lektier der hjemme og bruger tiden i skolen til, at lære nyt samt spørger ind til det man IKKE helt har styr på. Man bruger altså tiden i undervisningslokalet til, at få afklaret de "sider af sagen(lektien)" man ikke selv kunne løse.
Hvis man bare går over på skolen for at fortælle læreren/ens medstuderende hvad man kan, skulle man søge ind på en teaterskole eller på en film. Man er der kun for at blive rost, vurderet, beundret, osv. Hvad gør man så når man for alvor skal igang på en videregående uddannelse, hvor ALLE ens medstuderende er dygtige og underviseren er ligeglad med ens "enestående" fortolkninger, analyser og personlighed. Man får heller ikke karater på samme måde som i gymnasiet.
Gå nu i skole for at lære noget, vær forberedt, stil spørgsmål til det der ikke er forstået, lav aftale i klassen så der skabes en behagelig klasserumskultur( involver jeres lærere i denne proces) udfordre i stedet for jeres lærere ved at stille spørgsmål til det der ikke er forståeligt og bed lærerne om at forklare på forskellige måder, nogler studerende lære med ørene andre visuelt eller ved at være "praktisk" involveret.
Held og lykke!
Hvis man bare går over på skolen for at fortælle læreren/ens medstuderende hvad man kan, skulle man søge ind på en teaterskole eller på en film. Man er der kun for at blive rost, vurderet, beundret, osv. Hvad gør man så når man for alvor skal igang på en videregående uddannelse, hvor ALLE ens medstuderende er dygtige og underviseren er ligeglad med ens "enestående" fortolkninger, analyser og personlighed. Man får heller ikke karater på samme måde som i gymnasiet.
Gå nu i skole for at lære noget, vær forberedt, stil spørgsmål til det der ikke er forstået, lav aftale i klassen så der skabes en behagelig klasserumskultur( involver jeres lærere i denne proces) udfordre i stedet for jeres lærere ved at stille spørgsmål til det der ikke er forståeligt og bed lærerne om at forklare på forskellige måder, nogler studerende lære med ørene andre visuelt eller ved at være "praktisk" involveret.
Held og lykke!
Svar #17
28. november 2006 af chrisjorg (Slettet)
Dette problem undslipper man hvis man tager IB (International Baccalaureate). Vi bedømmes udelukkende individuelt under f. eks mundlige prøver, og alt skriftligt arbejde der 'tæller' er begrænset til nogle få store opgaver. I timerne er der ingen konkurrence af denne slags, fordi lærerne ikke har en skid at skulle have sagt. Alt skriftligt og mundligt materiale (ja mundtlige prøver optages på bånd) sendes til England til bedømmelse. Alle IB skoler bedømmes ens og dermed opnår systemet en meget høj troværdighed fra f.eks engelske og amerikanske universiteter. En fordel jeg kan se med IB, er at du ikke kan fedte dig til noget som helst. Der er stadigvæk fedterøve i klassen, men det gavner dem ej.
I stedet for at have forelæsning og tutor-undervisning blandet sammen på gym burde man splitte det op i to. På Oxford Universitet har de et helt specielt undervisningssystem der bygger på forelæsninger og en lækker tutor-ordning. Dig, og kun dig undervises af en de førende specialister i faget (ca. 2 timer om ugen hvilket er rigtig meget tid til forkælelse når man betragter antallet af studerende).
Måske kunne Danmark lære af Oxford? Måske skal I bare holde ud i et eller to år til.
I stedet for at have forelæsning og tutor-undervisning blandet sammen på gym burde man splitte det op i to. På Oxford Universitet har de et helt specielt undervisningssystem der bygger på forelæsninger og en lækker tutor-ordning. Dig, og kun dig undervises af en de førende specialister i faget (ca. 2 timer om ugen hvilket er rigtig meget tid til forkælelse når man betragter antallet af studerende).
Måske kunne Danmark lære af Oxford? Måske skal I bare holde ud i et eller to år til.
Svar #18
28. november 2006 af Mooch (Slettet)
Hmm nu snakker flere om at læreren kun skal stille spørgsmål til det er ikke er blevet forstået af lektierne, og når man ser på det punkt, bliver jeg nød til at forsvare lærerne og deres metoder lidt. I gymnasiet startede vi tit med at læreren spørger: Er der nogen der har nogle spørgsmål til noget de ikke har forstået (i lektierne)? Hvorefter alle nikker, ja vi har forstået det hele. Så bliver man fx delt op i grupper for nu at lave fx en dybere analyse, hvorefter det hurtigt viser sig at halvdelen faktisk ikke har læst teksten og lige så mange ikke har forstået den helt. Det tror virkelig ikke at lærerne med vilje prøver at spilde deres elever tid, ved at spille uddybende spørgsmål.
Jeg tror at den ideele klasse ville være at alle elever fra første skoledag laver deres lektier til tiden, så læreren kan lærer fra starten at hele lektien ikke behøver at blive gennemgået igen (da det generelt gøres for elevernes skyld). Da kan jeg godt lide den måde forelæsninger foregår på universitetet. Der taget ikke hensyn til om du ikke har læst dine lektier, du kan selvfølgelig stille uddybende spørgsmål hvis der er noget du ikke forstår, men alle ved at hvis man vil lære noget bliver man nødt til at lave lektier, møde til tiden og følge med.
Dette skal dog ikke lyde som en kritik af alle, men det er bare min erfaring for gymnasiet.
Jeg tror at den ideele klasse ville være at alle elever fra første skoledag laver deres lektier til tiden, så læreren kan lærer fra starten at hele lektien ikke behøver at blive gennemgået igen (da det generelt gøres for elevernes skyld). Da kan jeg godt lide den måde forelæsninger foregår på universitetet. Der taget ikke hensyn til om du ikke har læst dine lektier, du kan selvfølgelig stille uddybende spørgsmål hvis der er noget du ikke forstår, men alle ved at hvis man vil lære noget bliver man nødt til at lave lektier, møde til tiden og følge med.
Dette skal dog ikke lyde som en kritik af alle, men det er bare min erfaring for gymnasiet.
Svar #19
28. november 2006 af 150972 (Slettet)
#18 Et af de store problemer ved forelæsninger er, at de studerendes hjerner, indenfor MEGET kort tid (10 min) befinder sig på søvnstadiet. Man har faktisk lavet undersøgelser af denne undervisningsform, og det har vist sig, at man er ligeså frisk efter 10-15 min. som når man ligger foran fjernsynet om aftenen. Man falder simpelthen i søvn.
Jeg tror den bedste måde man kan lærer på, er et spil mellem en praktisk og teoretisk ingangsvinkel. Desuden tror jeg, at RIGTIG mange (specielt drenge) går tabt i det uddannelsessystem vi har i dag, hvor vi prioriterer den stillesiddende indlæring hvor man bliver vurderet udfra det man siger (man gengiver fx noget en anden har tænkt) i stedet for, at vise man kan bruge den viden man har fået, fx gennem projekt eller praktik eller allerbedst tænke SELVSTÆNDIGE tanker.
Drengene går tabt (de sidste 20-30 år) så længe det er de feminine dyder der har første prioritet!
Det er en kendsgerning og det begynder allerede i folkeskolen. Måske kunne løsningen være, en mere praktisk skole.
Jeg tro ogå, at rigtig mange piger er præget af den "opdragelse" man giver pigebørn - de skal være små prinsesser (man læser eventyr), de skal være "pæne" og det indbefatter at man ikke råber op og skaber unødig opmærksom omkring sig (med mindre man kan gør det på den fede måde, men man må hverken være grim eller se for godt ud for så er man enten en taber eller en smart nar), man skal have den "rigtige" mening om mode, politik, drenge og alt mulig andet, og det må gerne virke som om ens mening/holdning er vild unik.
Pigerne kan så i stedet for konkurrere i skolen - hvem får de bedste karakter og på den måde mest anerkendelse. Man er 100% perfekt (sådan ville de fleste piger sige det)
Drenge taler om onani, piger, sprut, bræk, bæ og fester. De får anerkendelse hvis de score en smuk pige og kan sige noget smart/sjovt.
De taler om alt det pigerne ville betragte som totalt taberagtigt, specielt hvis det var andre piger der talte om de emner.
Jeg tror den bedste måde man kan lærer på, er et spil mellem en praktisk og teoretisk ingangsvinkel. Desuden tror jeg, at RIGTIG mange (specielt drenge) går tabt i det uddannelsessystem vi har i dag, hvor vi prioriterer den stillesiddende indlæring hvor man bliver vurderet udfra det man siger (man gengiver fx noget en anden har tænkt) i stedet for, at vise man kan bruge den viden man har fået, fx gennem projekt eller praktik eller allerbedst tænke SELVSTÆNDIGE tanker.
Drengene går tabt (de sidste 20-30 år) så længe det er de feminine dyder der har første prioritet!
Det er en kendsgerning og det begynder allerede i folkeskolen. Måske kunne løsningen være, en mere praktisk skole.
Jeg tro ogå, at rigtig mange piger er præget af den "opdragelse" man giver pigebørn - de skal være små prinsesser (man læser eventyr), de skal være "pæne" og det indbefatter at man ikke råber op og skaber unødig opmærksom omkring sig (med mindre man kan gør det på den fede måde, men man må hverken være grim eller se for godt ud for så er man enten en taber eller en smart nar), man skal have den "rigtige" mening om mode, politik, drenge og alt mulig andet, og det må gerne virke som om ens mening/holdning er vild unik.
Pigerne kan så i stedet for konkurrere i skolen - hvem får de bedste karakter og på den måde mest anerkendelse. Man er 100% perfekt (sådan ville de fleste piger sige det)
Drenge taler om onani, piger, sprut, bræk, bæ og fester. De får anerkendelse hvis de score en smuk pige og kan sige noget smart/sjovt.
De taler om alt det pigerne ville betragte som totalt taberagtigt, specielt hvis det var andre piger der talte om de emner.
Skriv et svar til: Undervisningsmetode!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.