Dansk
Dansk rettelse
30. november 2006 af
Loripa (Slettet)
Hejsa Alle
Jeg har lavet en sundhedsopgave, men mangler lige at få sat komma de rigtige steder, nogen der vil være mig behjælpelig med det, måske finder du også lige et ord der er stavet forkert, eller måske der skal tilføjes et ord?? Ville blive glad for hjælpen.
På forhånd tak.
Energi:
Energi får vi fra de energigivende næringsstoffer i maden, Kulhydrat, protein, fedt og alkohol
Energi måles i kalorier (kcal.) el. kilojoule (kj.).
Der er stor forskel på, hvor meget energi de forskellige næringsstoffer i maden giver Fedt indeholder over dobbelt så meget energi pr.g som kulhydrater og protein mens alkohol ligger
midt i mellem.
Der er også forskel på hvor meget hver enkelt menneske skal bruge af energi, da vi findes i forskellige str. Højde, vægt, alder, køn, aktivitetsniveau og helbredstilstand.
Energi bruges også til at opretholde bevægelighed, vækst, cellefornyelse og varme. (kroppens temperatur)
Jeg har brug for 10620.0 kj pr dag, men får kun 6501,6 kj så det er jo for lidt.
Hvis kroppen får for lidt energi kan man blive syg og immunforsvaret har svært ved at hjælpe kroppen oven på igen da den tærer på energi depoterne.
For kroppen for meget energi kan vi blive overvægtige hvis man ikke bevæger sig og det kan føre til div. folkesygdom som diabetes hjerte kar sygdom og til sidst døden i værste fald.
Protein:
Protein er kroppens byggesten, vi har brug for protein, fordi det indgår i alle kroppens celler
Og væv feks. Knogler, sener, muskler, hud, hår og negle.
Kroppen har brug for protein når vi skal vokse og når den skal reparere skader.feks. efter hård
Fysisk træning el. operation. Protein indgår også i immunforsvaret, hormoner og transport
Protein. Protein indeholder 17 kj. pr gram og er samtidig det næringsstof, som mætter bedst.
Man finder protein i mælkeprodukter, kød, æg, fisk, skaldyr, kylling og bælgfrugt.
Kroppen har ca. 10-15 % protein dagligt. Jeg selv får ikke nok protein men kan lave det om
Ved at spise mere kød og mælke produkter.
Det der giver mig protein i den kost jeg hidtil har spist er lidt kød og smelteost.
Fedt:
Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi hele 38kj pr gram. Det er mere end
dobbelt så meget energi som 1.gram kulhydrat eller protein indeholder. Hvis kosten indeholder
forholdsvis meget fedt og lidt kulhydrat, er der derfor større risiko for, at du får for meget
energi og bliver overvægtig. Det er b.la. det man kan bruge fedtenergiprocenten til at vurdere.
Selv om der siges at man skal passe på med at spise for meget fedt, må man ikke blive
Fanatisk. Kroppen har brug for fedt for at kunne fungere, kroppen bruger fedt i
Cellemembranerne og til at opbygge en række vigtige stoffer, som b.la. indgår i reguleringen
Af blodtryk og nyrefunktion. Fedt bruges også til optagelse af vitaminerne A-D-E-K.
Der er også forskel på fedt noget er sundere for helbredet end andet.
I denne sammenhæng betyder sund, at fedtstoffet har en indvirkning på kolesterol tallet og
Åreforkalkning.
Det gode fedt er det, man kalder umættede fedt (enkelt, flere) det finder du b.la. i fisk, nødder,
Olier, avokado og blød plantemargarine.
Det skadelige fedt kaldes det mættende fedt og det finder du i fede mejeriprodukter feks. Ost
Fedt kød, kødpålæg, æggeblommer og smør.
Den samlede fedtindtagelse skal være lav dvs. maks. 30 fedtenergiprocent.
Min dagskost indeholder for meget af det mættende fedt, som kommer fra alt det smør jeg
Spiser dagligt. Jeg vil ændre på det ved ikke at spise smør dagligt, stege i olie og bruge ovnen
Noget mere, man kan tilberede mange fors retter i ovnen feks. frikadeller.
Kulhydrat:
Kulhydrat er en vigtig energikilde til at forsyne vores krop med energi, når vi spiser kulhydrat
I form af mad, nedbrydes kulhydraterne til glukose, som kroppen kan bruge til energi i
Musklerne og hjernen. Spiser vi mange kulhydrater, kan kroppen lagre kulhydrat i musklerne
Eller leveren som glykogen. Glykogen er en masse glukose enheder sat sammen.
Har kroppen brug for meget energi, for eks under længerevarende fysisk træning, kan kroppen Nedbryde det lagrede glykogen i musklerne og leveren til glukose, som så kan bruges til
Energi. Da kulhydrater er en vigtig kilde til energi anbefales det at 55-60 % af den daglige
Energi kommer fra kulhydrater og 1 gram kulhydrat svare til 17kj ikke alle kulhydrater er ens
Nogle kulhydrater er fordøjelige, det betyder at vi kan optage dem og benytte dem i kroppen.
Disse kulhydrater forsyner kroppen med energi.
De ufordøjelige kulhydrater betyder, at vi ikke kan optage dem men udskille dem naturligt
Igennem Fordøjelse kanalen. Disse kulhydrater kan kroppen ikke benytte til energi.
Kulhydraterne kan inddeles i 3 typer.
DE HURTIGE FORDØJELIGE
De hurtige fordøjelige kulhydrater er dem der optages og fordøjes hurtig i kroppen. De hurtige
Kulhydrater består af glukose, kroppen kan kun optage kulhydrater som glukose, kroppens
Glykogenlager kan kun lager 350g. Den overskydende energi fra kulhydrat forbrændes før
Fedt og protein.
Man kalder det også hurtig energi. Derfor føler man sig hurtig sulten igen.
Kilde til hurtige fordøjelige kulhydrater
? Sukker
? Sodavand
? Slik
? Frugt
? Hvidt brød
DE LANGSOM FORDØJELIGE
Langsomme fordøjelige kulhydrater er kulhydrater, som fordøjes og optages langsomst i kroppen.
Det gør de, fordi disse kulhydrater består af stivelses -vegetabilske produkt eller glykogen-animalsk produkt. Langsomme fordøjelige kulhydrater opholder sig længer tid i maven, hvorfor man føler sig mæt i længere tid.
Kilde til langsomme fordøjelige kulhydrater
? Pasta
? Ris
? Rugbrød
? Groft brød
? Tørrede bønner og linser
DE UFORDØJELIGE. ( KOSTFIBER)
De ufordøjelige kulhydrater er, de vi i daglig tale kalder kostfiber.
Kostfiber kan ikke fordøjes og derfor ikke bruges som energi i kroppen.
Alligevel er det godt at spise kost fibre fordi det medfører en øget mætheds følelse.
Samtidig holder de vores fordøjelseskanal i gang og sikre en god fordøjelse af de øvrige næringsstoffer i kosten.
Der anbefales 20-35 gram kostfibre dagligt.
Kilde til kostfibre
? Korn
? Groft brød
? Tørrede bønner
? Grønsager
? Frugt
Min daglige kost kunne godt indeholde flere kulhydrater af de langsomme og ufordøjelige det jeg for dem fra nu er havregryn, rugbrød, frugt og grønsager men bare ikke nok.
Jeg vil frem over prøve at spise mere af det hele altså mere varieret så jeg kan opretholde et mere stabilt blodsukker og bedre fordøjelse.
Jeg har lavet en sundhedsopgave, men mangler lige at få sat komma de rigtige steder, nogen der vil være mig behjælpelig med det, måske finder du også lige et ord der er stavet forkert, eller måske der skal tilføjes et ord?? Ville blive glad for hjælpen.
På forhånd tak.
Energi:
Energi får vi fra de energigivende næringsstoffer i maden, Kulhydrat, protein, fedt og alkohol
Energi måles i kalorier (kcal.) el. kilojoule (kj.).
Der er stor forskel på, hvor meget energi de forskellige næringsstoffer i maden giver Fedt indeholder over dobbelt så meget energi pr.g som kulhydrater og protein mens alkohol ligger
midt i mellem.
Der er også forskel på hvor meget hver enkelt menneske skal bruge af energi, da vi findes i forskellige str. Højde, vægt, alder, køn, aktivitetsniveau og helbredstilstand.
Energi bruges også til at opretholde bevægelighed, vækst, cellefornyelse og varme. (kroppens temperatur)
Jeg har brug for 10620.0 kj pr dag, men får kun 6501,6 kj så det er jo for lidt.
Hvis kroppen får for lidt energi kan man blive syg og immunforsvaret har svært ved at hjælpe kroppen oven på igen da den tærer på energi depoterne.
For kroppen for meget energi kan vi blive overvægtige hvis man ikke bevæger sig og det kan føre til div. folkesygdom som diabetes hjerte kar sygdom og til sidst døden i værste fald.
Protein:
Protein er kroppens byggesten, vi har brug for protein, fordi det indgår i alle kroppens celler
Og væv feks. Knogler, sener, muskler, hud, hår og negle.
Kroppen har brug for protein når vi skal vokse og når den skal reparere skader.feks. efter hård
Fysisk træning el. operation. Protein indgår også i immunforsvaret, hormoner og transport
Protein. Protein indeholder 17 kj. pr gram og er samtidig det næringsstof, som mætter bedst.
Man finder protein i mælkeprodukter, kød, æg, fisk, skaldyr, kylling og bælgfrugt.
Kroppen har ca. 10-15 % protein dagligt. Jeg selv får ikke nok protein men kan lave det om
Ved at spise mere kød og mælke produkter.
Det der giver mig protein i den kost jeg hidtil har spist er lidt kød og smelteost.
Fedt:
Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi hele 38kj pr gram. Det er mere end
dobbelt så meget energi som 1.gram kulhydrat eller protein indeholder. Hvis kosten indeholder
forholdsvis meget fedt og lidt kulhydrat, er der derfor større risiko for, at du får for meget
energi og bliver overvægtig. Det er b.la. det man kan bruge fedtenergiprocenten til at vurdere.
Selv om der siges at man skal passe på med at spise for meget fedt, må man ikke blive
Fanatisk. Kroppen har brug for fedt for at kunne fungere, kroppen bruger fedt i
Cellemembranerne og til at opbygge en række vigtige stoffer, som b.la. indgår i reguleringen
Af blodtryk og nyrefunktion. Fedt bruges også til optagelse af vitaminerne A-D-E-K.
Der er også forskel på fedt noget er sundere for helbredet end andet.
I denne sammenhæng betyder sund, at fedtstoffet har en indvirkning på kolesterol tallet og
Åreforkalkning.
Det gode fedt er det, man kalder umættede fedt (enkelt, flere) det finder du b.la. i fisk, nødder,
Olier, avokado og blød plantemargarine.
Det skadelige fedt kaldes det mættende fedt og det finder du i fede mejeriprodukter feks. Ost
Fedt kød, kødpålæg, æggeblommer og smør.
Den samlede fedtindtagelse skal være lav dvs. maks. 30 fedtenergiprocent.
Min dagskost indeholder for meget af det mættende fedt, som kommer fra alt det smør jeg
Spiser dagligt. Jeg vil ændre på det ved ikke at spise smør dagligt, stege i olie og bruge ovnen
Noget mere, man kan tilberede mange fors retter i ovnen feks. frikadeller.
Kulhydrat:
Kulhydrat er en vigtig energikilde til at forsyne vores krop med energi, når vi spiser kulhydrat
I form af mad, nedbrydes kulhydraterne til glukose, som kroppen kan bruge til energi i
Musklerne og hjernen. Spiser vi mange kulhydrater, kan kroppen lagre kulhydrat i musklerne
Eller leveren som glykogen. Glykogen er en masse glukose enheder sat sammen.
Har kroppen brug for meget energi, for eks under længerevarende fysisk træning, kan kroppen Nedbryde det lagrede glykogen i musklerne og leveren til glukose, som så kan bruges til
Energi. Da kulhydrater er en vigtig kilde til energi anbefales det at 55-60 % af den daglige
Energi kommer fra kulhydrater og 1 gram kulhydrat svare til 17kj ikke alle kulhydrater er ens
Nogle kulhydrater er fordøjelige, det betyder at vi kan optage dem og benytte dem i kroppen.
Disse kulhydrater forsyner kroppen med energi.
De ufordøjelige kulhydrater betyder, at vi ikke kan optage dem men udskille dem naturligt
Igennem Fordøjelse kanalen. Disse kulhydrater kan kroppen ikke benytte til energi.
Kulhydraterne kan inddeles i 3 typer.
DE HURTIGE FORDØJELIGE
De hurtige fordøjelige kulhydrater er dem der optages og fordøjes hurtig i kroppen. De hurtige
Kulhydrater består af glukose, kroppen kan kun optage kulhydrater som glukose, kroppens
Glykogenlager kan kun lager 350g. Den overskydende energi fra kulhydrat forbrændes før
Fedt og protein.
Man kalder det også hurtig energi. Derfor føler man sig hurtig sulten igen.
Kilde til hurtige fordøjelige kulhydrater
? Sukker
? Sodavand
? Slik
? Frugt
? Hvidt brød
DE LANGSOM FORDØJELIGE
Langsomme fordøjelige kulhydrater er kulhydrater, som fordøjes og optages langsomst i kroppen.
Det gør de, fordi disse kulhydrater består af stivelses -vegetabilske produkt eller glykogen-animalsk produkt. Langsomme fordøjelige kulhydrater opholder sig længer tid i maven, hvorfor man føler sig mæt i længere tid.
Kilde til langsomme fordøjelige kulhydrater
? Pasta
? Ris
? Rugbrød
? Groft brød
? Tørrede bønner og linser
DE UFORDØJELIGE. ( KOSTFIBER)
De ufordøjelige kulhydrater er, de vi i daglig tale kalder kostfiber.
Kostfiber kan ikke fordøjes og derfor ikke bruges som energi i kroppen.
Alligevel er det godt at spise kost fibre fordi det medfører en øget mætheds følelse.
Samtidig holder de vores fordøjelseskanal i gang og sikre en god fordøjelse af de øvrige næringsstoffer i kosten.
Der anbefales 20-35 gram kostfibre dagligt.
Kilde til kostfibre
? Korn
? Groft brød
? Tørrede bønner
? Grønsager
? Frugt
Min daglige kost kunne godt indeholde flere kulhydrater af de langsomme og ufordøjelige det jeg for dem fra nu er havregryn, rugbrød, frugt og grønsager men bare ikke nok.
Jeg vil frem over prøve at spise mere af det hele altså mere varieret så jeg kan opretholde et mere stabilt blodsukker og bedre fordøjelse.
Skriv et svar til: Dansk rettelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.