Andre fag

Censor og lærer

11. december 2006 af McMaster (Slettet)
Ja, spørgsmålet er: Skal og vil censor og lærer læse den bog, som man skriver om i SSO?

I fx Engelsk og Dansk skriver man ofte om et værk, men hvis værket er censor eller lærer ukendt, skal de så læse bogen eller større uddrag deraf?

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. december 2006 af allan_sim

#0.
Tja, de skal i hvert fald sætte sig så meget ind i værket, at de kan bedømme din opgave - inden for en grænse, der relaterer til den aflønning, de modtager for arbejdet.

Svar #2
11. december 2006 af McMaster (Slettet)

#1: Det er trods alt en rimelig løs beskrivelse. Det er en anelse relevant for selve besvarelsen at vide om både lærer og censor er tilpas inde i både bogens handling og personer til at man frit kan referere til dem. Det nytter jo ikke meget at henvise til detaljer osv. hvis læseren ikke aner, hvad man skriver om.

Nogen der evt. har skrevet om en forholdsvis ukendt bog i engelsk, som kan røbe mere?!

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. december 2006 af allan_sim

#2.
Det burde fremgå af den opgavetitel, du får udleveret, hvor detaljeret du skal gøre det, jf. følgende uddrag fra bekendtgørelsen:

"Opgavetitlen formuleres af elevens vejleder. Den skal rumme fagspecifikke krav og skal normalt formuleres, så væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for elevens pensum i det pågældende fag. Der er dog intet til hinder for, at besvarelsen ligger i forlængelse af og har forbindelse med pensum.
Opgaven må ikke besvares inden for et værk eller emne, der ved opgaveugens start er blevet gennemgået i den enkelte elevs undervisning i det pågældende gymnasieforløb. Opgavetitlen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgavetitler. "

Heraf følger vel, at lærer skal have sat sig tilpas ind i værket (for at kunne formulere titlen) og tilsvarende, at censor skal have gjort det samme (for at kunne bedømme opgaven).

Men det gælder jo, at du skal vise beherskelse af alle taksonomiske niveauer, hvis du vil have en topkarakter, så du kan ikke blot springe over en redegørelse i en eller anden forstand.

Svar #4
11. december 2006 af McMaster (Slettet)

#3
Jeg kan godt se logikken i din argumentation, men søger nok et lidt mere konkret svar på spørgsmålet! Har været ude for lærere, der mere eller mindre underviste i tekster med hovedet begravet i en Reader's manual eller study guide. Jeg spørger meget konkret, fordi at den bog jeg har valgt er forholdsvis ukendt, men dog er forfatteren beskrevet i en del andre sammenhænge. Problematisk nok er min bog meget atypisk de problematikker, som ofte findes i hans andre bøger, og er derfor mere og mere i tvivl om, opgavens formulering og besvarelse.


Der er nok ikke andet at gøre, end at hive fat i min engelsklærer.


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. december 2006 af allan_sim

#4.
Du kan ikke få et mere konkret svar, eftersom der ikke er skrevet noget herom i bekendtgørelsen, andet end hvad jeg allerede har skrevet, og dermed afhænger det jo af, hvordan din egen lærer forvalter de 5 timer, som vedkommende får for det. Men selvfølgelig spørger du bare din lærer - han/hun er jo vejleder på din opgave.

Skriv et svar til: Censor og lærer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.