Historie
2. g opgave
13. december 2006 af
bllcrp88 (Slettet)
hej alle!
jeg har et problem med min 2. opgave....
jeg skriver om Martin Luther, men min lærer vil gerne have at jeg skal skrive noget om hvordan fyrsterne modtog protostantismen, fordi de fik 1/3 af tysklands land... men jeg kan ikke finde noget om det. tænkte om der er nogne der muligvis ved noget om det eller kan referer til en hjemmeside jeg kan kigge lidt på..?
på forhånd tak
jeg har et problem med min 2. opgave....
jeg skriver om Martin Luther, men min lærer vil gerne have at jeg skal skrive noget om hvordan fyrsterne modtog protostantismen, fordi de fik 1/3 af tysklands land... men jeg kan ikke finde noget om det. tænkte om der er nogne der muligvis ved noget om det eller kan referer til en hjemmeside jeg kan kigge lidt på..?
på forhånd tak
Svar #1
13. december 2006 af Lisa02 (Slettet)
Hmm.. kan du ikke bruge dette fra WIKIPEDIA?
Bondekrigen (1524–25) havde primært økonomiske og sociale årsager, men tidspunktet og omfanget af udbruddet var delvis en følge af Luthers forkyndelse. Mange bønder var af den opfattelse, at Luthers skarpe kritik af kirkelig øvrighed og hans forkyndelse om samfundslagenes ligeværd og frihed indebar, at han også støttede angreb på den sociale orden, fordi en række af de lokale fyrster også indtog kirkelige embeder.
Opstandene brød ud sent i 1524 og greb om sig særligt i Schwaben, Franken, Elsass og Thüringen. Efterhånden som Thomas Müntzer blev en fremtrædende lederskikkelse, udviklede oprøret sig til en regulær krig. Den anabaptistiske bevægelse (gendøberne, af deres modstandere kaldt "sværmerne") fik dermed øget vind i sejlene. Til at begynde med virkede det, som om Luther støttede bønderne, fordi han fordømte mange af de trykkende ordninger, de led under. Men som krigen udviklede sig, og det kom til voldelige sammenstød i områder i Luthers hjemegn, så han for sig, at stat, kirke, ejendom og familie stod i fare. Luther var oprigtigt bange for, at evangeliets religiøse frihed totalt ville blive opslugt og kvalt af en social frihed, at evangeliets indre frihed blev ændret til et politisk program.
Småfyrsterne forenede nu deres kræfter, og Luther støttede dem i deres forehavende om at slå oprøret ned. Den 6. maj 1525 opfordrede han fyrsterne i skriftet "Mod bøndernes myrdende og røvende bander" til at gøre deres pligt og slå oprørerne ned som gale hunde: "Stik, slå, dræb ... Dør du, så er du salig! En saligere død kan du aldrig få, for du dør i lydighed mod Guds ord ...".
Disse ord betragtede mange af oprørerne som forræderi. Andre opgav straks, da de forstod, at de ikke havde støtte hverken fra kirken eller fra kirkens hovedmodstander. I juni 1525 var oprøret knust.
Bondehæren blev tilintetgjort, og dette blev også et vendepunkt i reformationens historie. Bønderne var skuffede over Luther; mange vendte tilbage til den gamle kirke eller flygtede ind i sekter eller gendøberbevægelser. Luther mistede meget af sin popularitet i befolkningen.
Tilknytningen til de lokale fyrster førte imidlertid til den såkaldte "fyrstereformation". Reformationen blev forordnet ovenfra. Den kirkelige magt blev overført til fyrsterne. Dermed havde man egentlig også prisgivet den "åndelige kirke", som Luther havde kæmpet for. Blandt de første fyrster, som indførte reformationen "ovenfra" på denne måde, var landgreve Philipp 1. af Hessen og den tyske ordens stormester Albrecht af Preussen, som på Luthers råd fik Preussen omdannet til et hertugdømme og indrettede en luthersk landskirke der.
Udviklingen blev meget forskellig, alt efter hvilke områder og byer, det gjaldt. Den videre udbredelse af reformationen var begyndt, men tingene skete ikke længere spontant
Bondekrigen (1524–25) havde primært økonomiske og sociale årsager, men tidspunktet og omfanget af udbruddet var delvis en følge af Luthers forkyndelse. Mange bønder var af den opfattelse, at Luthers skarpe kritik af kirkelig øvrighed og hans forkyndelse om samfundslagenes ligeværd og frihed indebar, at han også støttede angreb på den sociale orden, fordi en række af de lokale fyrster også indtog kirkelige embeder.
Opstandene brød ud sent i 1524 og greb om sig særligt i Schwaben, Franken, Elsass og Thüringen. Efterhånden som Thomas Müntzer blev en fremtrædende lederskikkelse, udviklede oprøret sig til en regulær krig. Den anabaptistiske bevægelse (gendøberne, af deres modstandere kaldt "sværmerne") fik dermed øget vind i sejlene. Til at begynde med virkede det, som om Luther støttede bønderne, fordi han fordømte mange af de trykkende ordninger, de led under. Men som krigen udviklede sig, og det kom til voldelige sammenstød i områder i Luthers hjemegn, så han for sig, at stat, kirke, ejendom og familie stod i fare. Luther var oprigtigt bange for, at evangeliets religiøse frihed totalt ville blive opslugt og kvalt af en social frihed, at evangeliets indre frihed blev ændret til et politisk program.
Småfyrsterne forenede nu deres kræfter, og Luther støttede dem i deres forehavende om at slå oprøret ned. Den 6. maj 1525 opfordrede han fyrsterne i skriftet "Mod bøndernes myrdende og røvende bander" til at gøre deres pligt og slå oprørerne ned som gale hunde: "Stik, slå, dræb ... Dør du, så er du salig! En saligere død kan du aldrig få, for du dør i lydighed mod Guds ord ...".
Disse ord betragtede mange af oprørerne som forræderi. Andre opgav straks, da de forstod, at de ikke havde støtte hverken fra kirken eller fra kirkens hovedmodstander. I juni 1525 var oprøret knust.
Bondehæren blev tilintetgjort, og dette blev også et vendepunkt i reformationens historie. Bønderne var skuffede over Luther; mange vendte tilbage til den gamle kirke eller flygtede ind i sekter eller gendøberbevægelser. Luther mistede meget af sin popularitet i befolkningen.
Tilknytningen til de lokale fyrster førte imidlertid til den såkaldte "fyrstereformation". Reformationen blev forordnet ovenfra. Den kirkelige magt blev overført til fyrsterne. Dermed havde man egentlig også prisgivet den "åndelige kirke", som Luther havde kæmpet for. Blandt de første fyrster, som indførte reformationen "ovenfra" på denne måde, var landgreve Philipp 1. af Hessen og den tyske ordens stormester Albrecht af Preussen, som på Luthers råd fik Preussen omdannet til et hertugdømme og indrettede en luthersk landskirke der.
Udviklingen blev meget forskellig, alt efter hvilke områder og byer, det gjaldt. Den videre udbredelse af reformationen var begyndt, men tingene skete ikke længere spontant
Skriv et svar til: 2. g opgave
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
