Fysik

Fysik - kræfter

22. marts 2004 af Matgeni (Slettet)
Hej, jeg skal op til terminsprøve i fysik i morgen, så jeg sidder og laver nogen af de tidligere eksames opgaver. Jeg har et sprøgsmål til opgave 2.c i sættet der kan ses nedenunder:

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer03/fysik2003-7-1.pdf

De kræfter jeg mener barnet er påvirket af, er Ft, Fc og Fgnid. Men kan ikke se hvordan jeg ud fra dette kan finde størrelsen af gnidningskoefficienten.

I samme sæt opgave 3. vil jeg høre om det er rigtigt først at finde ladningen ud fra:
Q = I * t, og derefter finde kapacitansen ud fra C = Q/U.

Hvis der er nogle der gider har jeg også lige et spørgsmål til dette sæt:

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer03/fysik2003-7-2.pdf

Det er opgave 4.b samt 5.b
opgave 4.b har jeg realt ingen ide om, hvordan skal gribes an...
Det samme med opgave 5.b, da jeg ikke kan se hvordan man kan finde den kinetiske energi, uden massen som man først skal finde bagefter...

Håber der er nogle der gider kigge på dem, og komme med forslag. Tak












Brugbart svar (0)

Svar #1
22. marts 2004 af sigmund (Slettet)

1:
ad 2c) Du skal huske, at der også virker en normalkraft fra gulvet på barnet.
ad 3) Ja, det er de to formler du skal bruge.
2:
ad 4b) Prøv at se på den jævne cirkelbevægelse. Jeg har ikke nogen bog ved hånden, men der må være en sammenhæng mellem acceleration og vinkelhastighed.
ad 5b) Så vidt jeg husker, så er arbejdet lig med kinetisk energi. Dvs. at hvis du kan finde arbejdet, som er udført på molekylet, så har du også dets kinetiske energi.


Brugbart svar (0)

Svar #2
22. marts 2004 af riquelme (Slettet)

1) centripetalkraften er summen af kræfter der virker på et legeme i jævn cirkelbevægelse.. den hører derfor ikke hjemme sammen med tyngdekraft, gnidningskraft og normalkraft.. i øvrigt bevæger barnet sig jo ikke, så den resulterende kraft er 0 (ikke lig Fc).. for at bestemme friktionskoeff. kan du opløse kræfterne i komponenter og udnytte at F(res) = 0..

Brugbart svar (0)

Svar #3
22. marts 2004 af riquelme (Slettet)

nåh ja.. dit andet spørgsmål:

4b) hvad gælder der om et legeme i jævn cirkelbevægelse? hvilken retning har den resulterende kraft (centripetalkraften) og dermed accelerationen?

5b) det elektriske felt udfører et arbejde W = Vq = V(2e) der (som sigmund siger) bliver til kinetisk energi for ionerne.. altså har du Vq = ½*m*v^2

Svar #4
23. marts 2004 af Matgeni (Slettet)

Ja tak for hjælpen.

Kan godt lave 4.b og 5.b nu. Men jeg kan bare ikke se hvordan man skal opløse kræfterne i komponenter i både opgave 2.c i første sæt, og opgave 4.c i andet..

Brugbart svar (0)

Svar #5
23. marts 2004 af riquelme (Slettet)

prøv at indtegne normalkraft, tyngdekraft og gnidningskraft (hvis du ikke allerede har gjort det).. normalkraften virker vinkelret på overfladen (skråt opad), tyngdekraften virker lodret nedad, mens gnidningskraften virker tangentialt opad (vinkelret på normalkraften).

det letteste er at opløse tyngdekraften i en komponent vinkelret på overfladen og en komponent parallel med overfladen (udtrykt ved vinklen 31º).. da summen af kræfter skal være 0 er størrelsen af den vinkelrette tyngdekraftkomponent lig størrelsen af normalkraften, mens størrelsen af den parallele tyngdekraftkomponent er lig størrelsen af gnidningskraften.. hjalp det?

Brugbart svar (0)

Svar #6
23. marts 2004 af riquelme (Slettet)

mht. 4c) lægger opgaveformuleringen op til at du skal bruge energibetragtninger (dvs. du skal ikke lave en kraftanalyse).

prøv at se på den mekaniske energi i bunden af bakken (sæt evt. den potentielle energi = 0 her) og sammenlign med den mekaniske energi når vognen er på toppen.. ændringen i mekanisk energi mellem disse punkter (bund og top) er forårsaget af gnidningskraften og da denne er konstant er det let at beregne størrelsen af denne udfra arbejdssætningen (tror jeg den hedder)

Brugbart svar (0)

Svar #7
23. marts 2004 af riquelme (Slettet)

nåh.. du skulle op i dag.. så var jeg vist lige lidt for langsom ;)

Svar #8
23. marts 2004 af Matgeni (Slettet)

Hey riquelme, tak for hjælpen. Tror jeg har fattet det nu :-) Det var alligevel ikke de opgaver, der blev stillet til terminsprøven.

Skriv et svar til: Fysik - kræfter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.