Stilistiske virkemidler

i. Gentagelsesfigurer
1. Primær funktion: virker forstærkende og intensiverende.
2. Kan virke den modsatte vej, altså monoton og trivialiserende, og derved svække udsagnet.
a. Anafor
i. Gentagelse af begyndelsesord eller –udtryk i en række sætninger.
ii. Anaforen optræder i klassisk retorik
b. Epanalepsis
i. Retorisk figur, hvori et eller flere ord gentages.
ii. Gentagelsen forekommer umiddelbart efter, at ordet eller ordene nævnes første gang.
c. Epanastrofe
i. Kædegentagelse: sidste ord i en sætning gentages som første ord i den følgende sætning.
ii. Bruges både i lyrik og prosa for at understrege og give patos.
d. Epifor
i. Baggentagelse. Et eller flere ord gentages i slutningen af flere efterfølgende led eller sætninger.
ii. Epiforen optræder sjældent i vers. Den er dog almindelig i ældre salmedigte.
e. Epizeuxis
i. Sammenføjning. De gentagne led står umiddelbart efter hinanden. Giver en forstærkende efter:
1. ”fri – HED – fri –HED” [Konfrontation, Klaus Rifbjerg].
f. Hendiadys
i. Varieret gentagelse. Populær figur i antikken og barokdigtningen, i hvilket én og samme idé er udtrykt ved to adskillige og sideordnede navneord, forbundet med ’og’ og det ene ord er adjektivisk underordnet det andet: lys og liv (et lyst liv) eller mørke og dødens vinge (dødens mørke vinge).
g. Metabole (=antimetabole)
i. Gentagelse af ord i omvendt rækkefølge.
1. Søren Kirkegaards skrifters titel: ”Philosophiske Smuler eller en Smule Philosophi”.
ii. Kiasmen er nær beslægtet. Gentagelse af ord i omvendt rækkefølge i en eller to sætninger (abba)
h. Paronomasi
i. Ordspil, hvor der ændres umærkeligt på et ord eller navn, og der spilles på den lydlige lighed.
ii. Brugt til at skabe en komisk effekt:
1. Vandmasser, landmasser.
2. Vandt mig, og bandt mig til hende.
i. Pleonasme
i. Ordforbindelse med en overflod af ord.
ii. Hyppige i talesproget: ”Drengen, han sagde...” ”Om et lille øjeblik”.
j. Polyptoton
i. Stilistisk figur, der består af en gentagelse af det samme ord i forskellige bøjningsform: ”Byernes by” ”Men død i ekspansion ud over alt liv / Blir Dødens Død fundet frem” [Hentik Bjelke, Gassens Tid].
k. Symploke
i. Rammegentagelse. En stileffekt, hvor en sætning gentages, idet det bruges i begyndelsen og slutning af et vers: ”Kakkelovnen, skriger de, kakkelovnen”.
l. Tautologi
i. Overflødig eller bevidst stilistisk gentagelse af et begreb eller udtryk med et andet ord for det samme.
1. ”Evig og altid” ”Glad og fro” ”Slid og slæb”
2. Ofte benyttet i barokdigtningen.
ii. Modsætningsfigurer
1. Antitese En modstilling af ord eller begreber
a. ”Som nat og dag”.
b. Der tales også om antitetisk kompositionsprincip, hvis et værk er bygget op omkring modsætninger. F.eks. når det gode og det onde strides i eventyrets verden, eller når der er en gennemgående konflikt mellem to personer.
2. Kiasme
a. Krydsstilling: gentagelse af ord i omvendt rækkefølge i en eller to sætninger (abba): ”Som nat til dag, og dag til nat”.
3. Oxymoron
a. Sammensætning af ord med modsatrettede betydninger. Dannelse af nyt begreb: ”Elskovs-Had”, ”Dumsmart”.
b. Hyppig i barokdigtningen og surrealistisk litteratur.
4. Paradoks
a. Selvmodsigende sætning. Nær beslægtet med antitesen.
b. Paradokser i lyrikken kan på nærmere sigt godt give mening.
c. Paradokser optræder som stilfigur og i aforisk form:
i. ”Din skævhed er retlinet”
ii. ”En stum kalden / skriger i mig”
5. Zeugma
a. En retorisk figur, hvor et sætningsled forbindes med det samme ord. Ét verbum kan forbindes med to navneord eller tillægsord, hvor kun den ene forbindelse giver bogstavelig mening, mens den anden bruges i overfør mening.
i. Hun ville græde i dag i stedet for tennis
ii. Jeg gav ham lammekølle og fraværende kærtegn.
iii. Dramatiske figurer
1. Aposiopese
a. Bevidst afbrydelse af sætning, sådan at det er op til læseren/tilhøreren at fuldføre den. Har en dramatiserende effekt, fx i en dialog.
b. "Du ved godt jeg bliver psykisk syg, når jeg udsættes for stress. Hvis du går fra mig, så..."
2. Apostrofe
a. Når tekstens fortæller pludselig eller konstant henvender sig til sig selv eller en fraværende eller en anden instans, fx taler til naturen, en afdød eller tænkte objekter.
b. "..Min sjæl, du har af alt paa Jord/ I Tanken og din Tunges Ord/ De allerbedste Vinger,..." (Fra N.F.S. Grundtvigs digt: Lovsang, 1851).
c. ”Fædreland!” [N.F.S. Grundtvig]
3. Ellipse
a. Udeladelse af et eller flere ord eller sætningsled i en sætning, uden at dem får betydning for forståelse. (kaldet sætningsemne, almindeligt træk i hverdagssproget).
b. Elliptisk digtning: typisk hos modernistiske digtere: Ezra Pound, T. S. Eliot, og i impressionistisk digtning.
4. Gradation
a. Gradvis optrapning eller nedtoning af intensiteten af stykket.
i. "Saadan læste de roligt.
Til paa én Gang de begge/ løftede Blikket
og øje i øje / smilte de længe;
Hvor vi elsker, hvidskede hun;
- og de læste igen." "
(Fra Herman Bangs digt: "Nat")
5. Hyperbaton
a. Retorisk figur, hvor ord flyttes for at fremhæve. fx. når to adjektiver ikke stilles syntaktisk ved siden af hinanden eller ord, der i normal sprogbrug ville høre sammen skilles ad.
i. "Poul uld i mund Rasmussen."
"The Vietnam fucking War."
6. Ironi
a. En subtil måde at udtrykke sig på, hvor man med lune eller spot siger det modsatte af, hvad man mener. Undergrupper:
i. Hyperblen. Overdrivelsen
ii. Litoten. Underdrivelsen
iii. Antifrasen. En ironisk figur, hvor et ord anvendes i en anden eller den modsatte betydning af det sædvanlige.
iv. Eufemisme. En omskrivning, der forsøger at forskønne eller formilde et begreb, et ord eller en sætnings egentlige grundbetydning. ”Hun sov stille ind”.
7. Retorisk spørgsmål. Et spørgsmål, der ikke forventes svar på, enten fordi det egentlig er et konstaterende udråb, der er formuleret som et spørgsmål uden egentlig altså at være det eller fordi svaret ligger i selve spørgsmålet.
8. Vision. En passage i en tekst, hvor digteren forsøger at gengive en åbenbaring, en trance eller en drømmesyn.

Ok layoutet er lidt forvrænget...

Jeg skrev nogle noter til en af vores to danskeksamener på International Baccalaureate

http://peecee.dk/?id=30822

Stilistik findes forneden.

Jeg ved ikke om de kan bruges. Hvis du skal eksamineres i en unseen extract er de ret nyttige.

Mange tak:)

Aaaalt for uoverskueligt!

Find alt om stilistiske virkemidler her:

http://hhxnoter.dk/dansk/stilistiske-virkemidler/

Trådstarter bliver nok ekstatisk over at få svar 6 år senere.

Der blev faktisk spurgt om stilistiske virkemidler, -ikke om retoriske figurer.

Stilistiske virkemidler er meget andet.

I øvrigt:"  ”Evig og altid”   -  ”Glad og fro”    -   ”Slid og slæb”  er  hendiadys, ikke  tautologi.