Barndom!

Man har bevist at de første to år af ens liv er afgørende for ens psyke...

fantastisk kilde
se
http://www.bogpriser.dk/titel-Social-intelligens/book-9788721021641/

kender i nogle citater eller ordsprg, fra kendte forfattere, med relevans til mit emne? Jeg kunne godt tænke mig at indrage nogle!

Hvis du læser om personlighed, og hvad der psykologisk og psykiatrisk vides om den, kan du se, at der i barndommen og de tidlige ungdomsår bliver dannet langt de fleste af de mønstre, som ligger til grund for den personlighed, som man præges af resten af sit liv.
Man mener således, at miljøet i barndommen og den tidlige ungdom og de gener, man nu engang er født med, spiller lige store roller i udviklingen af de såkaldte personlighedsforstyrrelser, som er en psykiatrisk lidelse, hvor personligheden så at sige er forstyrret - forstået på den måde at den giver vanskeligheder for personen i det samfund, som den skal leve i.
Her står lidt generelt om personlighedsforstyrrelser. http://www.netpsych.dk/artikler.asp?vis=artikel&id=85

Sætter jeg ovenstående i relation til de filosofisk perspektiver, vil de tanker en given person gør sig om emnet barndom (efter min mening) være meget afhængig af, den livssituation den befinder sig i, og hvad der har haft indflydelse på den.
For mit eget vedkommende kan jeg sige, at da jeg lider af en personlighedsforstyrrelse, må min barndom have haft en stor indflydelse på mig - desværre er der bare ikke så meget, jeg kan huske om den. Dog mener jeg selv at kunne huske, at jeg altid har haft tætte og gode familierelationer, men fra min folkeskoletid er det, jeg husker, neget negativt præget, og jeg er af den faste overbevisning, at det er noget, som har haft en enorm indflydelse på udviklingen til den person, jeg er i dag.
Altså mener jeg, at barndommen er det fundament, som vi kommer til at skulle bygge resten af vores liv på. En af grundene til dette er, at man jo som barn stadig er i gang med at danne de neurologiske færdigheder, og (uden at vide det med sikkerhed) dette sker ved at vi har nogle at spejle os i og lære disse færdigheder af.
Jeg ved godt, at børn af fx alkoholikere og stofmisbrugere godt kan vokse op til at få et tilfredsstillende liv, men det er noget, som givetvis kræver en hård kamp, og hvor, tror jeg, personen vil føle, at der er en eller andet ting, som mangler/har manglet i deres liv.

Ok. Linket virker så ikke helt efter hensigten, men på oversigten, som du kommer ind på, skal du klikke på personlighedsforstyrrelser.

Håber ovenstående indlæg gav lidt mening, og at du kan bruge det til noget. Og held og lykke med opgaven.

SUper flot! Det giver mig virkeligt noget at tænke over mange til jer og især #4! :)

Jeg har hørt at de 2 første år af ens liv, har betydning for hvem man bliver. Det er svært at ændre på et barns opførelser efter de er fyldt tre. De får hurtig mange vaner, og ved hurtigt hvordan de skal få hvad de vil have.
Den barndom og opdragelse man får er med til at bygge en. Men der er ingen der siger at man ikke kan komme ud af det. Hvis man har haft en hård barndom med evt tæsk, er der en stor chance for at man selv bliver en voldlig person. Hvis man altid her været overbeskyttet, tør man ikke tae nogen chancer, man bliver bare et kedelig menneske, som bare følger med stømmen.
Jeg har selv haft en hård barndom, jeg løb hjemmefra da jeg var 17år. Jeg blev gravid, og alle troede at jeg ville fejle med mit barn og med mit liv. Men på grund af min hårde barndom er jeg blevet et stærkt mennekse, jeg har lært at klare mig selv. Jeg har født mit barn, bor i min egen lejlighed, og er nu igang med at tage uddannelsen på hhx.
På grund af den barndom jeg har fået, ved jeg hvordan jeg ikke vil være, jeg har haft et stort temperament i skolen og har været en del af slåskampe, men da jeg blev gravid skete der noget med mig.
Jeg lever idag et dejligt liv med min vidunderlige søn. Og ja, det var på grund af min barndom jeg blev gravid, men det var også den der lærte mig at være stærk nok til at klare det hele. Jeg vil gerne bevise at man selv er herre over hvem man bliver og er, hvis man da kæmper for det og ikke bare siger, når ja, mine forældre har sagt jeg skal gør esån og sån...

Ved godt det er et langt svar, men jeg har oplevet at barndommet gør noget ved en, i starten havde jeg svært ved at lukke andre ind i mit liv, ingen kendte rigtig hvem jeg var. Men nu er jeg begyndt at skrive en bog om det, så det kan komme ud...