Matematik
Differentiation
f'(x)=f(x+h)-f(x-h) / 2h ?
= er et bølget lighedstegn.
Håber nogen kan hjælpe :)
Svar #1
20. april 2007 af Mimical (Slettet)
som bruges ved tretrinsreglen, er du sikker på at det ikke er den du skal bruge?
Svar #2
21. april 2007 af Dominik Hasek (Slettet)
Det giver knap meninng (jævnfør #1 -- ``bølget ulighedstegn''?), så hvis du kan omformulere dit problem/spørgsmål, vil det være en fordel!
Svar #3
21. april 2007 af Louisejh (Slettet)
Den er selve formlen for numerisk diff.
h er bare et tilfældigt tal, som angiver en afstand fra et midtpunkt x.
Svar #4
21. april 2007 af Mimical (Slettet)
Definitionen af differentialkvotienten er jf. #1 at, hvis funktionen i #1 har en grænseværdi for
Delta x -> 0, så er differentialkvotienten af f i x lig med denne grænseværdi.
Svar #5
21. april 2007 af Louisejh (Slettet)
Svar #6
21. april 2007 af Mimical (Slettet)
Svar #8
21. april 2007 af Louisejh (Slettet)
Svar #9
21. april 2007 af Louisejh (Slettet)
Så står der: Vi ser at det er hældningskoefficienten for s der tilnærmer sig f'(x) bedst.
Svar #10
21. april 2007 af Mimical (Slettet)
Svar #11
21. april 2007 af Mimical (Slettet)
Svar #13
21. april 2007 af Louisejh (Slettet)
Svar #14
22. april 2007 af Mimical (Slettet)
I dit tilfælde synes jeg at linjen mellem punktet S og S2 forvirrer mere end den gavner.
De to sekanter du arbejder med er linjerne mellem henholdsvis S og S1 samt S1 og S2. Differential-kvotienten er den samme, da funktionen jo har samme forskrift.
Det du finder er differentialkvotienten i punktet S1.
#13 Hvis du tegnede en tangent i punktet S ville den have negativ hældningskoefficient, det var det jeg mente.
Svar #15
22. april 2007 af sheaf (Slettet)
Der hersker nogen notationsforvirring her. Alle betegnelser involverende S er navne på sekanter, ikke punkter.
#0
Find hældningen af sekanten s:
Som h nærmer sig 0 (d.v.s. punktet x-h rykker mod høre og x+h mod venstre på din figur) vil s få samme grænsestilling som sekanterne s1 og s2 og vil være sammenfaldende med tangenten til grafen for f i punktet (x,f(x)). Resultatet følger deraf.
Approksimationen er et eksempel på en central finite difference. Tilsvarende har man førsteordens finite difference
og førsteordens backward difference
Den centrale difference udmærker sig ved at være O(h²) hvor forward og backward som navnet siger kun er O(h).
Finite differencer er een metode at diskretisere sædvanlige og artielle differentialligninger på med henblik på numerisk løsning. Afhængigt af naturen af det problem, man forsøger at løse numerisk, kan centrale differencer, trods deres højere approksimationsorden, være et dårligt valg, da de kan introducere numerisk ustabilitet. Men det er en anden sag.
Svar #16
22. april 2007 af sheaf (Slettet)
Og så glemte jeg minsandten pointen ved at nævne forward og backward differencerne.
Den centrale difference kan opfattes som en middelværdien af dem.
Skriv et svar til: Differentiation
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
