Hjælp til skriftlig dansk - haster

http://216.239.59.104/search?q=cache:UhcpWGwXILQJ:www.emu.dk/gym/fag/da/uvm/presentation.ppt+analyserende+artikel+-+argumenterende+artikel&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk



De fire genrer De forskellige skrivegenrer voldte ifølge censorerne store problemer i mange af årets besvarelser. Alt for ofte blev de præsenteret for en traditionel dansk stil, som hverken kunne identificeres somdiskuterende, kommenterende eller analyserende. I forlængelse heraf bør kursisterne nøje indskærpes, at:- Den analyserende genre har hovedvægten på en tekstlæsning, hvor der fokuseres på samspillet mellem form og indhold. Her kræves der nærlæsning af teksten og sans for, hvordan forfatteren bruger sprog, komposition, fortællersynsvinkel, symboler mv., og analysen skal indsættes i en større kontekst, som gør den relevant for modtagergruppen. Der bør ikke ophobes tekstiagttagelser uden sammenhæng – de bør indgå i en kæde, der fører frem mod en konklusion og et perspektiv. - Den introducerende genre (som optrådte i sygesættet fra august 2006) har til formål at præsentere et emne for en modtagergruppe, som ikke i forvejen forventes at kende noget til emnet. Skribenten skal gøre stoffet interessant, afgrænse emnet og fremlægge det på en overskuelig og logisk fremadskridende måde med en blanding af konkrete teksteksempler og generelle formuleringer. Centralt står perspektiveringen, der fremhæver emnets betydning for omverdenen og modtagergruppen. - Den diskuterende genre er kendetegnet ved en nøgtern fremlæggelse af forskellige synspunkter, som stilles op over for hinanden, så argumentationen kommer tydeligt frem. Man skal etablere et diskussionsrum, hvor synspunkter for og imod konfronteres, så læseren kan inviteres ind i diskussionen og selv tage stilling. Skribenten egen mening er i denne forbindelse ikke relevant. Hans opgave er at foretage en omhyggelig tekstlæsning, der blotlægger de centrale synspunkter og argumentationen i en given diskussion. - Den kommenterende genre er i modsætning hertil primært kendetegnet ved, at skribenten har et bestemt ståsted, hvorfra han kritisk vurderer og udtaler sig om en given sag. Skribenten foretager på baggrund af en forudgående grundig tekstlæsning en præcis sammenfatning af tekstens holdning og argumentation. Og med dette som udgangspunkt lægger han sin egen synsvinkel på behandlingen af emnet eller problemstillingen. Stilen er subjektiv, men holdningen skal omhyggeligt begrundes med henvisninger, citater og argumenter. 16
--------------------------------------------------------------------------------
Page 17
Tekstarbejdet I alle genrerne forventes der således en grundig danskfaglig tekstlæsning, gerne med inddragelse af sproglige virkemidler. Lærerne bør kraftigt understrege, hvor vigtig tekstlæsningen er, og bruge megen tid og energi på at træne denne disciplin også inden for det skriftlige arbejde. Kursisterne skal kort og præcist kunne gengive, hvad der står i en tekst – uden at lægge sig for tæt op ad dens formuleringer. De skal have sans for sammenhængen mellem form og indhold, og de skal kunne fornemme, hvad der kun står mellem linjerne. Det forventes, at tekstlæsningen belægges med centrale citater, men man skal passe på, at besvarelsen ikke bliver en citatmosaik, hvor skribentens egne iagttagelser og kommentarer nærmest drukner. Med hensyn til layout skal kursisterne vide, at det er tilladt at sætte teksten op i spalter, men at det ikke er nødvendigt, og at det indgår ikke i bedømmelsen. De skal huske at udforme en rubrik, og det er væsentligt for helhedsindtrykket, at den er velvalgt. Lærerne bør træne denne disciplin, så rubrikkerne bliver mere præcise, dækkende og interessante. Det er tilladt også at anvende under- og mellemrubrikker mv., men det er kun et plus i besvarelsen, hvis disse er velbegrundede og en integreret del af teksten. Det kræves eksplicit, at kursisten husker at anføre opgavens nummer på sin besvarelse. Antallet af sprogfejl bør kunne reduceres meget. Det var en hovedtanke bag tildelingen af flere timer til hf-dansk, at det skulle sætte kursisterne i stand til at skrive et korrekt dansk. Der bør her arbejdes mere intenst med at fjerne stave-, bøjnings-, syntaks-, idiom- og tegnfejl. I bedømmelsen spiller det en stor rolle, om sproget flyder, eller om der jævnt hen er distraherende fejl. Det siger sig selv, at sætningerne skal være i orden (uden fx punktum midt i en sætningskonstruktion eller lignende), og at stave- og bøjningsfejl trækker ned, men også (især meningsforstyrrende) tegnfejl trækker ned i bedømmelsen. 17

http://216.239.59.104/search?q=cache:xumlwMW8SToJ:us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/evaluering/2006/dansk-A-2hf-200605eva.pdf+analyserende+artikel+-+argumenterende+artikel&hl=da&ct=clnk&cd=4&gl=dk


For det meste skal du være objektiv - jeg mener at det kun er i den diskuterende opgave at du må være subjektiv.

Artiklen Det er vigtigt at gøre kursisterne opmærksomme på, at man i artiklen
- udtrykker sig i et veloplagt, varieret og præcist sprog
- udformer en relevant og dækkende rubrik - inddrager centrale citater og eksempler
- gør brug af klar argumentation
- trækker nogle spændende perspektiver op
- evt. kan anvende under- og mellemrubrikker, som kan gøre teksten mere overskuelig, interessant og forståelig for både skribent og læser

- ikke skal opfatte sig som journalist eller skrive som privatperson med sig selv i centrum, men som den ideelt set fagligt funderede kursist

- ikke anvender fodnoter eller linjehenvisninger, men citerer og dokumentere omhyggeligt

- når man skal inddrage tekster, skal begrunde, at netop denne tekst er relevant i sammenhængen, fx: ”I denne forbindelse har den amerikanske psykolog Bruno Bettelheimnogle centrale synspunkter. Han skriver i ”Eventyrets fortryllelse” fra 1975, at …

Det analyserende oplæg ligner den gamle analyse- og fortolkningsopgave ved at foretage en analyse, fortolkning og perspektivering af en tekst. Men den adskiller sig ved ikke i så høj grad at være forplig-tet på en udtømmende tekstanalyse. I stedet skal besvarelsen perspektivere til tema og fællestekster og fungere som oplæg til en videre behandling af tekst eller emne.

Den introducerende artikel informerer om og skaber interesse for et emne eller en problemstilling. Den redegør for synspunkter eller karakteriserer en tekst og har som sådan træk fælles med den gamle redegørelsesopgave. Men i stedet for at diskutere foretager den en saglig vurdering og en perspektive-rende sammenfatning af emnet eller problemstillingen.

Den diskuterende artikel redegør ligesom den gamle ’redegør for og diskuter-opgave’ for synspunkter på et emne eller aspekter i en problemstilling. Men i modsætning til mange tidligere besvarelser, hvor skribenten (blot) har erklæret sig enig eller uenig i de fremsatte synspunkter, foretager den diskuteren-de artikel en neutral, argumenteret afvejning af de inddragne holdninger eller synspunkter. Diskussio-nen følges op af en sammenfatning i form af et debatgrundlag og evt. af en personlig tilkendegivelse, som i givet fald er underordnet diskussionen.

Den kommenterende artikel har lighedspunkter med den diskuterende artikel, idet den på baggrund af en redegørelse behandler et emne eller en problemstilling. Men hvor den diskuterende artikel tilstræ-bes at være neutral, er den kommenterende artikel styret af en personlig holdning og en mere person-ligt farvet argumentation. Hvor det i den diskuterende artikel er andres synspunkter, der sætter dagsor-denen, er det her skribentens. Den kommenterende artikel har ikke læserbrevets overfladiskhed. Den fremlægger en saglig, men personlig kritisk vurdering af en tekst, et emne eller en problemstilling og foretager på baggrund heraf en personlig stillingtagen.